Skip to main content
DA / EN

Forskningsenheden for Sundhedsfremme

Sundhedsfremme

Ottawa Charteret (WHO) definerer sundhedsfremme som en metode til at gøre det muligt for enkeltpersoner og befolkningsgrupper at tage kontrol over deres helbred og sundhedsdeterminanter. Selvom Ottawa-charteret er blevet uddybet yderligere ved erklæringer og chartre på opfølgende konferencer, er de definerede nøgleområder fortsat relevant for forskning, praksis, politik og uddannelse.

Nogle vigtige spørgsmål i denne sammenhæng, der arbejdes med i Forskningsenheden for Sundhedsfremme er:

  • Hvad gør det muligt for enkeltpersoner og befolkningsgrupper at leve et sundt liv?
  • Hvilke individuelle, sociale og samfundsmæssige determinanter skal målrettes for at hjælpe mennesker at tage kontrol over deres sundhed?
  • Hvilke interventionsprogrammer er mest effektive til at opnå forandring for hvilke befolkningsgrupper?
  • Under hvilke betingelser kan sundhedsfremmende programmer være effektive?

Forskning

Vores formål er at gennemføre forskning på 5 nøgleområder, der er defineret i Ottawa charteret:

  • Opbygge en sund offentlig politik
  • Oprette støttende miljøer til sundhed
  • Styrke fællesskabets indsats for sundhed
  • Udvikle personlige færdigheder og
  • Re -orientering af sundhedsmyndighederne

Hvis du vil vide mere om vores forskningsområder, klik her, forskningsprojekter, klik her, ph.d.-projekter, klik her.

Link til Forskningsenhedens publikationer, klik her.

Forskningsenheden er på Twitter: @sundhedsfremme 

 Undervisning

Forskningsenheden for Sundhedsfremme er ansvarlig for Master of Science Programmet (Kandidatuddannelsen) i Folkesundhedsvidenskab på SDU, Campus Esbjerg og er medansvarlig (sammen med Statens Institut for Folkesundhed) for Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, SDU, Campus Odense, og vi underviser på begge uddannelser samt på ph.d.-niveau.

Hvis du vil vide mere om Bachelor i Folkesundhed, klik her

Hvis du vil vide mere om Kandidatuddannelsen i Public Health, klik her

Fra 2013 til 2017 har Forskningsenheden for Sundhedsfremme desuden været ansvarlig for organisering af eksport af uddannelser (udvikling af og kvalitetssikring) af Bachelor i Sundhedspædagogik, Sundhedsfremme og Epidemiologi til Prinsesse Nora Bint Abdulrahman Universitet (PNU) i Riyadh, Saudi Arabien.

Medarbejderne (klik for link til siden nedenfor)

Medarbejderne i Forskningsenheden  kombinerer ekspertise og kompetencer fra en bred vifte af discipliner og fra forskellige nationale kontekster. Især har vi en stærk ekspertise inden for områderne: Sundhedskonsekvensvurdering, sundhedsbehovsanalyse for forskellige samfund og grupper; udvikling af skræddersyede sundhedsprofiler i samfundet med videreudvikling af implementeringsguidelines, og kommunikation om sundhedsrisici.

Vores faglige kompetencer omfatter blandt andet: Epidemiologi, psykologi, medicin, sociologi, statskundskab, sundhedstjenesteforskning og miljø og sundhed.

For nærmere information om medarbejderne, klik her.

Forskningsnetværk

Enheden er medlem af mange nationale og internationale netværk og organisationer inden for folkesundhed og sundhedsfremme blandt andet for eksempel; The International Union for Health Promotion and Education - IUHPE, Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF), The European Public Health Association (EUPHA), Dansk Implementeringsnetværk (DIN), The Nordic Health Promotion Research Network (nhprn).

Vores vision

Inden for rammerne af Ottawa charteret har vi målet

  • at foretage tværfaglig sundhedsfremme- og forebyggelsesforskning, som understreger, at sundhedsfremme er et socialt /organisatorisk og samfundsmæssigt og ikke kun et individuelt ansvar
  • at tilbyde Folkesundhedsuddannelse på højt niveau indenfor bachelor-, kandidat- og ph.d.
  • at indgå i vidensdeling med kommuner, institutioner, hospitaler og regioner om planlægning, implementering og evaluering af sundhedsfremmende indsatser

Metoder

Sundhedsfremme kombinerer forskellige forskningsmetoder, baseret på viden om kvantitative og kvalitative tilgange og anvender også ’mixed methods’.

Ud over standard epidemiologiske, ”behaviorale” og sociologiske forskningsmetoder fokuserer vi på brugen af

  • Sundhedsprofiler
  • Nye teknologier for dataindsamling (smartphone app, big data)
  • Registerbaserede analyser
  • Videregående statistiske metoder som fx multi-level analyse og meta-analyse

Kvalitative metoder

Ud over standard sociologiske, etnografiske og samfundsvidenskabelige forskningsmetoder fokuserer vi især på brugen af f.eks.

  • Individuelle og fokusgruppe-interviews
  • Delphi-undersøgelser
  • Observationsteknikker og feltarbejde
  • Forskellige typer af dokumentanalyser