Rehabilitering

Vores forskning på dette område omhandler blandt andet kvinder på krisecentre, samt ofre for incest. På denne side kan du få et overblik over relevante underemner, projekter og publikationer relateret til forskningsområdet.

Forskningsområdet 'rehabilitering' dækker først og fremmest over forskning i forebyggelse og behandling af traumatisering. Derudover har vi fokus på forebyggelse af de hændelser, der kan medføre traumatisering (eks. interpersonel vold, voldtægt, svigt mm.). Dette forskningsområde er særligt relevant for det psykotraumatologiske felt, da vores generelle forskning i traumereaktioner entydigt indikerer, en langvarig og stor psykisk belastningsgrad som karakteristiske konsekvenser af traumatisering.
Traumatisering indbefatter akutte reaktioner og diagnoserne posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) og kompleks PTSD.
Vores forskning består bl.a. i at evaluere organiseringen, strukturen, praksissen og effekten af de tilgængelige behandlingstilbud for traumatiserede, og derfor udfører vi en stor del af forskningen i samarbejde med lokale og nationale udbudte behandlingstilbud. Formålet med tilbuddene er at tilbyde sikre rammer for ofrene samt effektiv rehabilitering.

Ved bl.a. at tage udgangspunkt i resultater fra tidligere udførte forskningsprojekter og ved at udføre forskning over længere tidsforløb (f.eks. effektevaluering), er Videnscenteret med til at sikre udviklingen og kvaliteten af den tilbudte behandling. Videnscenteret bidrager på den måde med at sikre den bedst mulige behandling og symptomlindring af de traumatiserede individer.

Nedenfor finder du en oversigt over aktuelle og afsluttede projekter inden for forskningsområdet. Du kan klikke dig videre til en detaljeret beskrivelse af hvert enkelt projekt, ved at klikke på projektets titel. 

Kan du ikke finde det du leder efter?
Hvis du er interesseret i behandling af veteraner og flygtninge kan du finde det under krig her.
Er du derimod interesseret i behandling af handicappede kan du finde det under katastrofer her.
Hvis du er interesseret i behandling af børn af alkoholikere kan du finde det under børn her.
Leder du efter et projekt om patienter på intensivafdelingen kan du finde det under sygdom her. 

Se alle vores publikationer om rehabilitering her

Projekter relateret til forskningsområdet:

Aktuelle projekter

CONTEXT

Context står for the Collaborative Network for Training and Excellence in Psychotraumatology. Det er et tre-årigt Ph.D.-træningsprogram som har til formål at hæve niveauet inden for psykotraumatologi både ift. forskning og praksis. Dette gøres ved at udføre innovativ forskning af høj kvalitet, træne evner og ekspertise samt skabe en mere kreativ og nytænkende praksis inden for det globale, psykotraumatologiske område. Det er et tværfagligt samarbejde mellem ni forskellige europæsike organisationer, som dækker alt fra det akademiske, ikke-statslige, frivillige og offentlige.
Context har tre forskningsprogrammer, som henvender sig til en bestemt befolkningsgruppe:

1. Asylansøgere og flygtninge i EU
2. Fagpersonale og frivillige hjælpere, som har med nødsituationer at gøre
3. Ofre og gerningsmænd involveret i barndoms- og kønsbaseret vold

Hvis du vil læse mere om Context kan det gøres på den officielle hjemmeside her.

Relevante publikationer:
Vallières, F., Hyland, P., Murphy, J., Hansen, M., Shevlin, M., Elklit, A., Ceannt, R., Armour, C., Wiedemann, N., Munk, M., O’Hare, G., Spitz, P., Askerod, D., Black-well, N., McCarthy, A., O’Dowd, L., Scott, S., Reid, T., Mokake, A., Halpin, R., Perera, C., Gleeson, C., Frost, R., Flanagan, N., Aldamman, K., Tamrakar, T., Vang, M.L., Sherwood, L., Travers, A., Pedersen, I.H., Walshe, C., McDonagh, T., & Bramsen, R.H. (2017): Training the Next Generation of Psychotraumatologists: A New Collaborative Network for Training and Excellence in Psychotraumatology (CONTEXT). European Journal of Psychotraumatology, 9, 1421001. Doi: 10.1080/20008198.2017.1421001

Debriefing

Dette projekt undersøger virkningen af psykologisk debriefing. Oversigten, lavet på baggrund af 25 studier, viser, at debriefing er virksomt, når det gennemføres for arbejdsgrupper og i overenstemmelse med de etablerede procedurer.

Relevante publikationer:

Arendt, M. & Elklit, A. (2001). Effectiveness of Psychological Debriefing. Acta Psychiatrica Scandinavica, 104, 423-437.

En Ny Start: Behandling af senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen grundlagt på den nyeste viden

Dette projekt undersøger seksuelt misbrug af børn samt behandling af senfølger. Projektet kommer i forlængelse af to tidligere projekter, Incestofre i behandling samt Behandling og rådgivning af seksuelle senfølger efter seksuelle overgreb. Du kan læse mere om disse projekter under 'afsluttede projekter' på denne side. 
Seksuelt misbrug af børn påvirker børns biologiske og sociale udvikling, og misbruget kan føre til alvorlige senfølger i voksenlivet i form af komplekse psykologiske og sociale problemer. Der er dog imidlertid ikke enighed om, hvad den bedste behandling af senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen er. Det skyldes manglende viden om, hvorledes ofrenes mangfoldige psykiske og sociale problemer resulterer i forskelligartede problemprofiler hos forskellige individer. Derfor er der brug for mere viden om problemprofiler i behandlingspopulationen for at kunne muliggøre målrettet behandling, der tager hånd om de specifikke problemer, den givne undergruppe af ofre har. Denne viden skal anvendes til at udvikle den konkrete behandlingspraksis og skal kobles sammen med andre udviklingsaktiviteter, som Videnscenter for Psykotraumatologi er engageret i at gennemføre sammen med de nye landsdækkende centre. Resultaterne for projektet skal således være med til at medføre et behandlingsløft på området og sikre den bedst mulige behandling for danske ofre for seksuelt misbrug i barndommen - en behandling grundlagt på den nyeste viden på området og målrettet ofrenes specifikke behov. Projektet er støttet af Offerfonden.
Publikationerne 1-3 er oversigter over de hidtidige resultater på dansk og engelsk.

Relevante publikationer:
Elklit, A (2018). Incestofre i behandling. Odense: CSM Danmark og Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet (1-20).

Elklit, A. Shevlin, M., Murphy, J., Hyland, P., Murphy, S. & Fletcher, S. (2016): Behandling af psykologiske følger efter seksuelle overgreb i barndommen - En forskningsoversigt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi. 1-43

Elklit, A. Shevlin, M., Murphy, S., Hyland, P. & Fletcher, S.(2017): Treatment of Danish Survivors of Childhood Sexual Abuse. Research Briefing.Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi (1-19).

Fletcher, S., Armour, C., Elklit, A. (2017). Predictors of PTSD treatment response trajectories in a sample of childhood sexual abuse survivors: The role of social support, coping and PTSD symptom clusters. Journal of Anxiety Disorders.

Shevlin, M., Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., & Murphy, J. (2017). Typologies of child sexual abuse: An analysis of multiple abuse acts among a large sample of treatment-seeking survivors of childhood sexual abuse. Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy. Doi: 10.1037/tra0000268

Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., Murphy, J., & Shevlin, M. (2017). A Cross-Lagged Panel Study of Dissociation and PTSD in a Treatment-Seeking Sample of Victims of Childhood Sexual Abuse. Journal of Clinical Psychology. Doi: 10.1002/jclp.2243

Shevlin, M., McElroy, E., Elklit, A., Murphy, S., Murphy, J., & Hyland, P (2016). Prevalence and Predictors of Axis I Disorders in a Large Sample of Treatment-Seeking Victims of Sexual Abuse and Incest. European Journal of Psychotraumatology, 7. Doi: 10.3402/ejpt.v7.30686.

Elklit, A. (2016). Treatment of Danish Survivors of Child Sexual Abuse – a Cohort Study. Behavioral Sciences, 5, 589-601. Doi: 10.3390/bs40x000x

Lahav, Y., & Elklit, A. (2016). The cycle of healing-dissociation and attachment during treatment of CSA survivors. Child Abuse & Neglect, 60, 67-76 

Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., & Shevlin, M. (2016). Insecure attachment orientations and posttraumatic stress in a female treatment-seeking sample of survivors of childhood sexual abuse: A cross-lagged panel study. Traumatology, 22(1), 48-55.

Elklit, A., Christiansen, D., Palic, S., Karsberg, S. & Eriksen, S.B. (2014). Impact of Traumatic Events on Posttraumatic Stress Disorder among Danish Survivors of Sexual Abuse in Childhood. Journal of Child Sexual Abuse, 23(8), 918-934. Doi: 10.1080/10538712.2014.964440


Partnervold

Projektet søger at dokumentere omfanget af den vold kvinderne på den danske krisecentre har oplevet samt besvare følgende forskningsspørgsmål:

1. Hvad er de psykiske konsekvenser af partner- og familierelateret vold blandt kvinder på de danske krisecentre?
2. Hvad er konsekvenserne af psykisk vold?
3. Hvordan udvikler det psykiske helbred sig i forbindelse med opholdet og ved 3 måneders opfølgning?

Relevante publikationer:
Dokkedahl, S., Kok, R., Murphy, S., Kristensen, T.R., Bech-Hansen, D., Elklit, A. (2019). The Psychological Subtype of Intimate Partner Violence and its Effect on Mental Health: Protocol for A Systematic Review and Meta-Analysis. Systematic Reviews, 8(1), 198-2xx. Doi: 10.1186/s13643-019-1118-1.

Dokkedahl, S. B. & Elklit, A. (2019). Understanding the Mutual Partner Dynamic of Intimate Partner Violence: A Review. Partner Abuse, 10(3).

Dokkedahl, S. B. & Elklit, A. (2018). Undersøgelse af indbyrdes vold. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. (pp 1-101). (2. udgave, 2019)

Afsluttede projekter

Behandling af voldsofre

Dette projekt havde fokus på voldsofres reaktioner, samt behandling af voldsofre. Udgangspunktet var et flerårigt forsøg med opsøgende kriseintervention i Randers, beskrevet i publikationen Offer for vold af Elklit, A. (2013).

Afsluttet: 2005

Relevante publikationer:
Elklit, A.(2005). Kan akutte reaktioner forudsige vedvarende traumatiske reaktioner hos voldsofre? Forskningsnyt fra Psykologien, 14(4), 27-28.

Elklit, A. & Kristiansen, E.(1995). Voldsofrets reaktioner. I Kristiansen, E. (ed.). Voldsom ungdom. Randers Kommune (26-27).

Elklit, Anna & Elklit, A.(1993). Ti ud af femten voldsofre er utilfredse med retssystemet. Psykolog Nyt, 47(16), 564-566.

Elklit, A.(1993) To ud af tre voldsofre har problemer ét år efter overfaldet. Forskningsnyt fra psykologien, 2 (1-2), 20-21.

Elklit, A.(1993) Det kropslige aspekt i traumearbejdet. I A. Elklit (ed.): Psykologisk be-handling af voldsofre - en symposierapport. København: Dansk Psykologisk Forlag, 86-93.

Elklit, A.(1993). Offer for vold. Aarhus Universitetsforlag.

Elklit, A. (red.)(1993) Psykologisk behandling af voldsofre - en symposierapport. København: Dansk Psykologisk Forlag (1. udg. 1992 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet).

Elklit, A.(1991) Rotters sætningsfuldendelsestest i en komparativ undersøgelse af voldsofre. Nordisk Psykologi, 43 (2), 107-121.

Elklit, A.(1989) Behandling af voldsofre. Nordisk Psykologi, 41(1), 75-79.

Behandling og rådgivning af senfølger efter seksuelt misbrug

Et landsdækkende projekt omkring den behandling og rådgivning, som de regionale centre for seksuelt misbrugte tilbyder voksne, der har være udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Der er  i en vis udstrækning enighed om, at seksuelt misbrug i barndommen er en generel risikofaktor for udvikling af psykopatologi i voksenlivet. Der er derimod mindre enighed om, hvordan følgevirkningerne af seksuelt misbrug bedst behandles.
Forskningen på området er forskelligartet og derfor svær at sammenligne, men der ses dog en positiv virkning af psykoterapeutisk behandling. Evalueringens delundersøgelser har bl.a. beskrevet indsatsen i de tre regionale centre, organiseringsformerne (samt vurderet fordele og ulemper ved disse), evalueret effekten af den tilbudte behandling, den socialfaglige og frivillige rådgivningsindsats, samt undersøgt hvilke initiativer, de regionale centre har igangsat for at være en landsdækkende indsats, der kan rumme alle regionens borgere.

Afsluttet: 2019

Relevante publikationer:
Selsbæk, S, Jørgensen, L. & Elklit, A. (2019). De regionale centre for seksuelt misbrug. Rapport over effekt af behandling 2018 – et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi (1-33).

Selsbæk, H.S. & Elklit, A. (2017). De regionale centre for seksuelt misbrug. Rapport over effekt af behandling 2016 – et fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi (1-27).

 

Børn på behandlingshjem

Projektet omhandlede børn på Oust Mølleskolen, en heldagsskole i Randers.
Børn, der i løbet af den tidlige barndom oplever vold inden for familien, og/eller andre former for omsorgssvigt, kan opleve konstant ængstelighed og utryghed, hvorfor de er i fare for med tiden at udvikle posttraumatiske symptomer. Disse traumesymptomer kan blive tolket som adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer eller manglende sociale kompetencer, hvorfor det netop er vigtigt at undersøge, hvilke traumatiske hændelser børnene har oplevet samt hvordan disse påvirker deres adfærd. Formålet med undersøgelsen var derfor at finde frem til omfanget af PTSD blandt børnene og undersøge i hvilket omfang, PTSD hænger sammen med intelligensscores og omgivelsernes oplevelse af børnene. Undersøgelsen bygger på journaloplysninger om opvækstforhold i hjemmet, testning af børnene med tre udvalgte TAT-tavler, en ny type PTSD-test udviklet til børn i alderen 6-12 år, WISC-profiler af børnene samt oplysninger om børnenes styrker og vanskeligheder fra forældre og kontaktpersoner på skolen.
Undersøgelsen viste, at halvdelen af de deltagende børn havde en posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), og at forældrene og de ansatte undervurderede børnenes belastningsgrad.
Traumatisering hos børn kommer ofte til udtryk som disorganiseret og urolig adfærd, dog virkede børnenes intellektuelle formåen ikke til at være påvirket af deres traumer. Under alle omstændigheder bør behandlingsindsatsen også omfatte børnenes traumer, særligt da der ofte forekommer komorbiditet ved PTSD. PTSD kan derfor potentielt ligge til grund for, at andre symptomer opstår. Det er derfor ikke nok udelukkende at se disse børn som børn med adfærdsvanskeligheder og emotionelle problemer; arbejdet med børnenes traumatisering og helhedsopfattelsen af familien er af højeste prioritet for at give børnene den nødvendige støtte.

Afsluttet: 2009

Relevante publikationer:
Laursen, H. & Elklit, A.(2009) Traumer hos børn på heldagsskole. Psykologisk Pædagogisk Tidsskrift, 46 (1-2), 9-24.

Evaluering af Center for Voldtægtsofre

Projekt omkring evaluering af Center for Voldtægtsofre i Århus ledet af Louise Hjort Nielsen, Ask Elklit og Ole-Ingemann Hansen udført i samarbejde med Syddansk Universitet, Center for Voldtægtsofre i Aarhus, Østjyllands Politi og professor Rebecca Campbell fra Michigan State University. Rebecca Campbell har det seneste årti beskæftiget sig med omfattende forskning vedr. evaluering af amerikanske centre. I 2012 besøgte hun Center for Voldtægtsofre i Aarhus for at få et indblik i den danske behandlingsmodel. Hun var imponeret over den danske model karakteriseret ved et tæt samarbejde mellem flere faggrupper (sygeplejersker, politi, psykologer, læger). Hun anbefalede samtidig en evaluering af Center for Voldtægtsofre med henblik på yderligere at optimere indsatsen ved at påvise områder, hvor centeret ikke levede op til egne målsætninger. Evalueringen omhandlede bl.a. behovene, som ofrene kommer med samt hvordan disse behov mødes. 
Derudover omhandlede evalueringen, hvordan fagpersonerne opfatter den service, de tilbød, og hvorvidt der var overensstemmelse mellem ofrenes og fagpersonernes oplevelser. Formålet var at forbedre praksis i alle faggrupper i henhold til undersøgelsesresultaterne og dernæst reevaulere et par år efter for at undersøge, hvorvidt tiltagene havde medført positive forskelle for ofrene.

Afsluttet: 2017

Relevante publikationer:
Nielsen, L. H., Hansen, M., Elklit, A. & Bramsen, R. H. (2016). Sexual assault victims participating in research: Causing harm when trying to help? Archives of Psychiatric Nursing, 30, 412-417. Doi: 10.1016/j.apnu.2016.01.0170883-9417

Nielsen, L. H., Beck Hansen, N. & Elklit, A. (2014). Service Utilization and Satisfaction with Service Providers in Help-Seeking Victims of Rape and Sexual Assault. US - China Law Review, 11(9), 1176-1191.


Games for Health

Projektet blev udført i samarbejde med Dansk Industri, Falck, Siemens, IT-Universitetet, CS, Knowledge Lab, Apex Virtual Entertainment, Crisware, Photobia, Psykiatrien i Region Hovedstaden og SGI. Fra Videnscenteret var Karen-Inge Kartstoft og professor Ask Elklit tilknyttet projektet. Projektet havde til formål at udvikle og afprøve et computerspil til brug ved udredning og behandling af veteraner, der lider af Posttraumatisk Stressforstyrrelse (PTSD). Ved at kombinere spilteknologi med måling af fysiologisk reaktivitet var målet at skabe et spil, der kunne tilpasses den enkelte soldat og dermed virke som et fleksibelt udrednings- og behandlingsredskab.
Der deltog 35 veteraner i undersøgelsen, hvoraf 15 af soldaterne opfyldte kriterier for en PTSD-diagnose, mens de resterende 20 ikke gjorde. Størstedelen af veteranerne gav udtryk for, at spillet var relevant for dem og fik dem til at tænke over, hvad der påvirker dem negativt. De fleste fremhæver de indbyggede flashback-situationer som de mest voldsomme at opleve. På baggrund af Games for Health er det foreslået at psykoedukere veteraner eller anvende spillet på vejledende vis i behandlingen; eksempelvis som et middel til at forbedre patientens evne til at identificere stressende situationer gennem spileksponeringen. For at kunne undersøge effekten af behandlingen nærmere kræves der et præcist udtryk for symptomniveau, hvilket ville fordelagtigt at forske yderligere i. Spileksponering kan anvendes som diagnostisk supplement, da de fysiologiske spilreaktioner gjorde det muligt at skelne mellem veteraner med og uden PTSD.

Afsluttet: 2012

Relevante publikationer:
Karstoft, K.-I. & Elklit, A.: Spilbaseret behandling af veteraner med PTSD - en manual til individuel, kognitiv behandling med spilbaseret eksponering. Odense: Center for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. pp. 1-24. 2012. Rapporten kan findes her.

Holmgård, C., Yannakakis, G. N., Karstoft, K.I. & Andersen, H. S. (2013). Stress Detection for PTSD via the StartleMart Game. Affective Computing and Intelligent Interaction (ACII), 523 - 528.

Incestofre i behandling

I samarbejde med CSM Danmark (Center for Seksuelt Misbrugte), de tre regionale centre; CSM Øst, Syd og Midt-Nord, sammenfattede Ask Elklit i 2018 en pjece med de vigtigste resultater af en undersøgelse om incestofre i behandling. Undersøgelsen af de regionale centre blev foretaget af Videnscenteret for Socialministeriet i perioden 2013-2015 og resulterede i publiceringen af 14 engelsksprogede peer-reviewede artikler. Derudover viser undersøgelsen, at mange krænkelser starter tidligt; halvdelen af krænkelserne starter før skolestart og står i gennemsnit på i 5 år. Ofrene fortæller først andre om overgrebene, når de er i 20’erne, og behandlingen starter 10 år senere. Undersøgelsen viste, at den ugentlige behandling af ofrene havde en stor effekt. Dette sås bl.a. i antallet af PTSD-tilfælde, der halveredes fra 78% til 40% på et år. I behandlingsgruppen sås også mange andre lidelser hos de krænkede f.eks. i form af personlighedsforstyrrelser og kliniske lidelser. En mindre gruppe af ofrene så ud til at være behandlingsresistente, idet denne gruppe ikke reagerede på behandlingen målt med de forskellige redskaber. En lille gruppe havde et meget højt dissociationsniveau og 43% af de undersøgte led af kompleks PTSD, hvor grundlæggende personlighedsfaktorer er skadede og der ses store problemer med affektregulering, selvværd og relationer til andre mennesker. Relationer til andre mennesker er i høj graf influeret af tilknytningsmønsteret, der grundlægges i de første leveår. En sikker tilknytning er et udtryk for basal tillid til andre mennesker, og kun 10% af incestofrene havde en sikker tilknytning ved behandlingsstart. I normalbefolkningen antages tallet af være cirka 70%. 25% ændrede deres tilknytningsmønster i det første halve år af behandlingen. Den løbende assessment af behandlingen og behandlernes kliniske kompetencer er med til at sikre, at denne højt specialiserede behandling giver de ønskede resultater. Der er en stor effekt af behandlingen. 

Afsluttet: 2018

Relevante publikationer:
Elklit, A. Shevlin, M., Murphy, J., Hyland, P., Murphy, S. & Fletcher, S.(2016): Behandling af psykologiske følger efter seksuelle overgreb i barndommen - En forskningsoversigt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi. 1-43.

Elklit, A (2018). Incestofre i behandling. Odense: CSM Danmark og Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet (1-20).

Elklit, A. Shevlin, M., Murphy, S., Hyland, P. & Fletcher, S.(2017): Treatment of Danish Survivors of Childhood Sexual Abuse. Research Briefing. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi (1-19).

Fletcher, S., Armour, C., Elklit, A. (2017). Predictors of PTSD treatment response trajectories in a sample of childhood sexual abuse survivors: The role of social support, coping and PTSD symptom clusters. Journal of Anxiety Disorders.

Shevlin, M., Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., & Murphy, J. (2017). Typologies of child sexual abuse: An analysis of multiple abuse acts among a large sample of treatment-seeking survivors of childhood sexual abuse. Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy. Doi: 10.1037/tra0000268

Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., Murphy, J., & Shevlin, M. (2017). A Cross-Lagged Panel Study of Dissociation and PTSD in a Treatment-Seeking Sample of Victims of Childhood Sexual Abuse. Journal of Clinical Psychology. Doi: 10.1002/jclp.2243

Shevlin, M., McElroy, E., Elklit, A., Murphy, S., Murphy, J., & Hyland, P (2016). Prevalence and Predictors of Axis I Disorders in a Large Sample of Treatment-Seeking Victims of Sexual Abuse and Incest. European Journal of Psychotraumatology, 7. Doi: 10.3402/ejpt.v7.30686.

Elklit, A. (2016). Treatment of Danish Survivors of Child Sexual Abuse – a Cohort Study. Behavioral Sciences, 5, 589-601. Doi: 10.3390/bs40x000x

Lahav, Y., & Elklit, A. (2016). The cycle of healing-dissociation and attachment during treatment of CSA survivors. Child Abuse & Neglect, 60, 67-76

Murphy, S., Elklit, A., Hyland, P., & Shevlin, M. (2016). Insecure attachment orientations and posttraumatic stress in a female treatment-seeking sample of survivors of childhood sexual abuse: A cross-lagged panel study. Traumatology, 22(1), 48-55.

Elklit, A., Christiansen, D., Palic, S., Karsberg, S. & Eriksen, S.B. (2014). Impact of Traumatic Events on Posttraumatic Stress Disorder among Danish Survivors of Sexual Abuse in Childhood. Journal of Child Sexual Abuse, 23(8), 918-934. Doi: 10.1080/10538712.2014.964440


Kompliceret sorg

Dette projekt resulterede i en enkelt publikation, som diskuterer begrebet kompliceret sorg. 

Afsluttet: 2006

Relevante publikationer:
Elklit, A.(2006) Risikofaktorer i forbindelse med kompliceret sorg – Traume & PTSD. Nordisk tidsskrift for palliativ medisin, 23(1), 49-54.

Krisehjælp

Med jævne mellemrum har både den private og offentlige krisehjælp været debatteret. Professor Ask Elklit har givet en række bidrag til disse debatter, bl.a. når der blev sat spørgsmålstegn ved om der kunne ydes for meget krisehjælp, samt hvem der skal varetage krisehjælp til særligt udsatte erhvervsgrupper. 
Publikation nr. 2 nedenfor er baggrundsmaterialet for en stor høring på Christiansborg om psykologisk krisehjælp.

Afsluttet: 2007

Relevante publikationer:
Elklit, A.(2007) Krisehjælp og krisestyring? Psykolog Nyt, 61 (19), 26-30

Elklit, A., Isidor, S., Kristensen T. E., Konnerup, A., Lyngby, M. & Obaidi, M.(2007). Psykologisk krisehjælp – ydelser, ordninger og behov. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk selskab og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 1-149.

Elklit, A.(2006). Krisehjælp og territoriekamp Psykolog Nyt, 14, 26.

Elklit, A.(1999). Krisehjælp til alle? Psykolog Nyt, 53 (17),  12-15.

Elklit, A. & Vesterby, A.(1999). Integreret krisehjælp til voldtægtsofre. Psykolog Nyt, 53 (20), 9 –11.

 


Kropsterapi

Dette projekt blev til, med henblik på at sætte fokus på det vigtige kropslige aspekt i behandling af traumelidelser.

Afsluttet: 1997

Relevante publikationer:
Elklit, A.(1997): Kropslige og transpersonlige behandlingsformer indenfor posttraumatisk kriseintervention. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 34, 50-59.

Elklit, A.(1993): Det kropslige aspekt i traumearbejdet I A. Elklit (ed.): Psykologisk behandling af voldsofre - en symposierapport. København: Dansk Psykologisk Forlag, 86-93.

"Nu Räcker det"

Projektet blev påbegyndt i januar 2016 og modtog økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd og Nordisk Ministerråds Sekretariat. Formålet var at klarlægge eksisterende programmer og tiltag, der anvendes i forskellige nordiske lande for at hjælpe udøvere af partnervold med at bryde voldelige tendenser. Der blev udarbejdet og udsendt et spørgeskema til fagfolk, der beskæftiger sig med disse sociale tiltag.
Projektet fandt stor variation i antallet af udbudte programmer og belyste ydermere den problematiske mangel på klare fælles retningslinjer for behandlingsplaner. Denne variation og udfordring sås både landene imellem, men også internt i de enkelte lande. Projektet fandt også, at geografisk lokation havde en indflydelse på tilgængeligheden af de udbudte programmer, og at langt fra alle programmerne var gratis. Cirka halvdelen af alle programmerne involverede ikke at tage kontakt til (eks)partneren under eller efter behandling, og næsten halvdelen af programmerne anvendte ikke screeningsredskaber for at foretage en vurdering af deltagernes private sikkerhed. De fleste programmer screenede dog for udfaldet af behandlingen, men inkluderer hverken udsagn fra deltagernes (eks)partner eller den tilknyttede fagperson. Resultaterne blev sammenlignet og diskuteret i en europæisk kontekst. Sarah Dokkedahl stod for det danske bidrag og kortlægningen af behandlingstilbud.

I  2017 udarbejdede Videnscenteret en rapport til Dialog mod Vold og ligestillingsministeriet, som beskrev det videnskabelige grundlag for gensidig eller indbyrdes vold. Rapporten inddrager en række undersøgelser af vold fra Videnscenteret. 

Afsluttet: 2017

Relevante publikationer:
Dokkedahl, S. B., & Elklit, A. (2018). Undersøgelse af indbyrdes vold. Syddansk Universitet. Videnscenter for Psykotraumatologi.

Palliative teams

På baggrund af undersøgelser omkring de psykologiske konsekvenser af at miste nære familiemedlemmer til terminale sygdomme blev to studier publiceret i hhv. 2012 og 2013.
Det første studie tog afsæt i: Early Psychological Sequelae of Losing a Close Relative Due to Terminal Cancer. Den begrænsede mængde viden, der var tilgængelig omkring den traumatiserende karakter et dødsfald kan have for de efterladte, skabte grobund for yderligere forskning. Ligeledes var litteraturen om risikofaktorer for traumatisering efter dødsfald sparsom. Derfor var formålet at undersøge omfanget af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) hos en gruppe af mennesker, der for nylig havde mistet et nært familiemedlem til uhelbredelig kræft. Studiet inkluderede 132 deltagere, hvoraf 29,5% af dem havde svær PTSD en måned efter dødsfaldet. På samme tidspunkt mødte 26,2% af deltagerne kriterierne for subklinisk PTSD. Negativ affektivitet, social støtte og kontrollokus ifm. tabet kunne forudsige 57% af variansen i PTSD-sværhedsgrad. Et fokus på de efterladte og specielt disse risikofaktorer i tiden efter tabet kan derfor hjælpe med at identificere efterladte i særlig risiko for at udvikle PTSD som følge af tabet.

Det andet studie var en seks måneders opfølgning. Dette studie undersøgte ligeledes prævalensen af PTSD hos efterladte til personer med terminale sygdomme og søgte at identificere risikofaktorer for udviklingen af PTSD. 54 personer deltog i studiet, hvoraf 21,6% af deltagerne mødte kriterierne for en PTSD-diagnose 6 måneder efter dødsfaldet. Sammenlignet med den måling, der blev foretaget en måned efter dødsfaldet, var der sket et fald i prævalensraten af PTSD på 8,6%. Medicinering efter dødsfald, stedet dødsfaldet skete, mangel på en tæt fortrolig relation, negativ affektivitet og oplevelse af afmagt eller rædsel kunne forudsige 65% af variationen i PTSD-sværhedsgrad. Studiet viste dermed, at en betydelig del af de efterladte var i stor risiko for at have udviklet en kronisk PTSD seks måneder efter tabet.

Afsluttet: 2007

Relevante publikationer:
Kristensen, T. E., Elklit, A., Karstoft, K.-I., & Palic, S. (2013). Predicting Chronic Post-traumatic stress disorder in Bereaved Relatives: A 6-Month Follow-Up Study. American Journal of Hospice and Palliative Medicine, 31(4), 396-405. Doi: 10.1177/1049909113490066

Kristensen, T. E., Elklit, A. & Karstoft, K.-I. (2012): Post-traumatic stress disorder after bereavement: Early psychological sequelae of losing a close relative due to terminal cancer. Journal of Trauma and Loss, 17, 1-14. Doi: 10.1080/15325024.2012.665304

Selvmordsforebyggelse i det nordlige Uganda

Ovuga, E., Oboke, H., Abio, A., Ocaka, F. K., Sodeman, M. & Elklit, A. Impact of mental health training on the mental well-being of lay counselors in Northern Uganda. Jacobs Journal of Community Medicine, in press.Videnscenteret afsluttet i 2019 et projekt, omkring selvmordsforbyggelse i Uganda, lavet i samarbejde med Gulu University i Norduganda og Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Projektets mål var at styrke Gulu Universitets kapacitet, så det kan have en rolle i stabilisering af Norduganda gennem en interdisciplinær, akademisk og sundhedsorienteret indsats. Den første undersøgelse viste, at der var en stor positiv psykisk effekt på de landsbyrådgivere, som var blevet uddannet til selvmordsforebyggelse.
Projektet blev ledt af Ph.D studerende Henry Oboke, og var støttet af Danida.

Afsluttet: 2019

Relevante publikationer:
Oboke, H. & Whyte, S.R. (2019) Anger and Bitter Hearts: The Spread of Suicide in Northern Ugandan Families. Ethnos - Journal of Anthropology. Doi: 10.1080/00141844.2019.1629982.

Oboke, H., Abio, A., Ocaka, F. K., Sodeman, M., Elklit, A. & Ovuga, E. (2017) Impact of mental health training on the mental well-being of lay counselors in Northern Uganda. Jacobs Journal of Community Medicine, 3(1), 31.

 
Smertebehandling

Projektet blev udarbejdet i samarbejde med Smertecenter Syd og var ledet af Tonny Elmose. Det var et kontrolleret effektstudie påbegyndt i 2012, der skulle sammenligne kognitiv adfærdsterapi og mindfulness-baseret kognitiv adfærdsterapi for non-maligne smerter og desuden sammenligne resultater med en matchet kontrolgruppe. Hypotesen var, at konditionen med mindfulness-baseret kognitiv adfærdsterapi ville reducere deltagernes smerteintensitet og oplevet psykologisk stress sammenlignet med kontrolgruppen. En yderligere hypotese var, at reduceret smerteintensitet og oplevet psykologisk stress ville være forbundet med en højere grad af deltagernes sygdomsaccept og udøvelsen af mindfulness. 70 patienter med kroniske non-maligne smerter indgik i studiet, hvoraf 50 blev allokeret til effektgruppen og 20 til den matchede kontrolgruppe. Resultaterne viste, at mindfulness-baseret kognitiv adfærdsterapi reducerede depression, angst og smertekatastrofetanker sammenlignet med kontrolgruppen. Øget mængde mindfulness og sygdomsaccept var forbundet med ændringer i oplevet psykologisk stress med undtagelse af depression, som kun var forbundet med ændringer i mindfulness. Overraskende var det, at ændringer i mindfulness ikke korrelerede med ændringer i sygdomsaccept, og dermed indikerer resultaterne, at mindfulness og kognitiv adfærdsterapi er målrettet forskellige mekanismer. Resultaterne indikerer desuden, at ændringer i sygdomsaccept ikke nødvendigvis er essentielt for at cope med smerterelateret stress.

Afsluttet: 2012

Relevante publikationer:
Andersen, T. E., Karstoft, K-I., Brink, O. & Elklit, A. (2016). Pain-catastrophizing and fear-avoidance beliefs as mediators between post-traumatic stress symptoms and pain following whiplash injury – A prospective cohort study. European Journal of Pain, 20(8), 41-52. Doi: 10.1002/ejp.848

Andersen, T. E., Elklit, A., & Brink O. (2013). PTSD Symptoms Mediate the Effect of Attachment on Pain and Somatisation after Whiplash injury. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 9, 75-83. Doi: 10.2174/1745017901309010075

Andersen, T. E., Andersen, P. G., Vakkala, M. A. & Elklit, A.(2012) The traumatised chronic pain patient – Prevalence of posttraumatic stress disorder - PTSD and pain sensitisation in two Scandinavian samples referred for pain rehabilitation. Scandinavian Journal of Pain, 3, 39-43.

Elklit, A. & Jones, A.(2006) The Association between Anxiety and Chronic Pain After Whiplash Injury: Gender-specific Effects. Clinical Journal of Pain, 22 (5), 487-490.

Sorgbehandling i grupper

Projektet havde fokus på unge i sorg, der havde mistet en forælder til kræft og som deltog i en sorggruppe under Kræftens Bekæmpelse. I artiklen sammenfattes nogle af de behandlingsmæssige overvejelser man som psykolog bør gøre sig, når man arbejder med unge i sorg. 

Afsluttet: 2003

Relevante publikationer:
Norby, C. & Elklit, A.(2003) Unge i sorg: erfaringer fra et gruppeforløb med unge, som har mistet en kræftsyg forælder. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(5), 520-537.

Stadig ramt (voldtægtsofre)

Projektet var ledet af Rikke Sophie Bak med Signe Sofie Nielsen, Mathias Lasgaard, Rikke Holm Bramsen og Ask Elklit (alle fra Videnscenter for Psykotraumatologi) tilknyttet. Projektet omhandlede et nyt tilbud om individuel terapi og gruppeterapi til voldtægtsofre, hvor overgrebet fandt sted for mere end 6 måneder siden og resulterede i rapporten ”Stadig ramt…”, som blev publiceret i 2011. Projektet blev lavet i samarbejde med Center for Voldtægtsofre og modtog økonomisk støtte fra Jyllandsposten, Aase og Ejnar Danielsens fond, H. C. Bechgaards fond, FLS Industriens A/S Gavefond samt diverse satspuljemidler.
Grundet begrænsede ressourcer havde de fleste Centre for Voldtægtsofre skarpe tidsgrænser på 3-7 døgn efter overgrebet, men en stor del af de voldtægtsramte henvender sig imidlertid ikke umiddelbart efter, at overgrebet har fundet sted. Derfor igangsatte Center for Voldtægtsofre i Århus i 2007 dette projekt, som havde til formål at undersøge forekomsten af traumesymptomer hos kvinder udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg for mere end ½ år siden samt at tilbyde dem terapi og måle effekten af denne. 59 kvinder deltog i undersøgelsen, og resultaterne viste 72 % af de voldtægtsramte mødte kriterierne for PTSD, mens 16 % mødte kriterier for subklinisk PTSD på trods af, at det i gennemsnit var 7-8 år siden, de havde været udsat for seksuelt overgreb. Dette indikerer en omfattende og langvarig traumatisering samt bekræfter formodningen om et betydeligt behov for hjælp hos denne gruppe.
Resultaterne viste ydermere en god behandlingseffekt, idet de ramte havde signifikant færre traumesymptomer efter afsluttet behandling, hvilket ligeledes gjorde sig gældende ½ år senere. Resultaterne indikerede ydermere, at gruppebehandling i højere grad formåede at reducere traumatiseringsgraden hos de voldtægtsramte sammenlignet med den individuelle behandling.

Afsluttet: 2007

Relevante publikationer:
Bak, R.S., Nielsen, S.S., Lasgaard, M., Bramsen, R.H. & Elklit, A. (2011) Stadig ramt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. 

Ud af Voldens Skygge - Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt

Projektet var ledet af professor Ask Elklit i samarbejde med Mødrehjælpen. Projekt Ud af Voldens Skygge blev påbegyndt for at styrke indsatsen og forbedre ambulante behandlingstilbud til voldsramte mødre, der havde afsluttet eller ønskede at afslutte et forhold til en voldelig partner. Rapporten belyser de ændringer i rådgivningen og behandlingen, der er sket fra UVS I til UVS II, og derfor er en umiddelbar sammenligning af programmernes effekt ikke er mulig. Derudover har undersøgelsen medtaget resultater fra børnenes deltagelse i USV-II, hvilket ikke blev gjort i USV-I.
Voldsramte børn udviser flere vanskeligheder på nogle områder end andre børn, og derfor er det meget positivt, at resultaterne viste, at behandlingen formår at reducere børnenes vanskelighederne.
Resultaterne viste desuden en markant reduktion for alle symptommål herunder PTSD, angst, negative følelser, depression samt bekymring og stress fra forløbet starts til dets afslutning. Der ses ligeledes en stigning i deltagernes oplevelse af social støtte, selvværd og deres uafhængighed fra den voldelige ekspartner. Oplevelse af social støtte er dog den eneste faktor, som ikke stiger signifikant i en eller flere af faserne, hvilket derfor kan være et fokuspunkt for den fremtidige rådgivnings- og behandlingsindsats.

Afsluttet: 2015

Relevante publikationer:
Eriksen, S. B., Hansen, N. B. & Elklit, A. (2015). Ud af voldens skygge II. Evaluering af rådgivning- og behandlingseffekt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, 1-89.

Beck, N. & Elklit, A.(2012) Ud af voldens skygge. Evaluering af rådgivning og behandlingseffekt. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. pp. 1-79.

Ældre i sorg

Projektet har undersøgt ældre i sorg, og har resulteret i flere publikationer fordelt henover en længere årrække. Projektet blev ledet af professor Ask Elklit og lektor Maja O'Connor fra Aarhus Universitet. 
En del af publikationerne var baseret på Maja O'Connors undersøgelse af ældre i Aarhus Amt, som havde mistet en ægtefælle. Det viste sig, at mange ældre havde PTSD og var traumatiseret pga. ægtefællens død. 

Afsluttet: 2015

Relevante publikationer:
O’Connor & Elklit, A. (2015). Treating PTSD symptoms in older adults. In U. Schnyder & M. Cloitre: Evidence Based Treatments for Trauma-Related Psychological Disorders - A Practical Guide for Clinicians (pp. 381-397). Berlin: Springer.

Armour, C., O’Connor, M., Elklit, A. & Elhai, J. (2013) Assessing PTSD's Latent Structure in Elderly Bereaved European Trauma Victims: Evidence for a Five Factor Dysphoric and Anxious Arousal Model. Journal of Nervous and Mental Disease, 210(10), 901-906. Doi: 10.1097/NMD.0b013e3182a5befb

O’Connor, M. & Elklit, A. (2010) Forståelse og behandlingen af sorgforløb. Stjernen, 19 (3), 14-18.

Elklit, A. & O’Connor, M. (2005) PTSD in a Danish population of elderly bereaved. Scandinavian Journal of Psychology, 46, 439-445. 

Elklit, A. & O’Connor, M. (2003) Ældre, der sørger – om posttraumatisk stress forstyrrelse hos ældre efterladte og betydningen af personlighed for sorgreaktionen. Psykolog Nyt, 57(21), 3-11.