Skip to main content
Videnscenter for Psykotraumatologi

Forskningsområde

Krig

Velkommen til vores oversigtsside over forskningsområdet 'Krig'. Vores forskning inden for området dækker både over krigsveteraner og flygtninge. Nederst på siden kan du finde en oversigt over aktuelle og afsluttede projekter.

Krig

Både krigsveteraner og flygtninge kan have oplevet traumatiske hændelser i forbindelse med krig. Dog kan der være stor forskel på hvilke faktorer, der yderligere har været i spil i forbindelse med traumet. Er man f.eks. krigsveteran, vil man ofte have oplevet traumet i forbindelse med sit erhverv, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet hos en flygtning. Vi har derfor valgt at underinddele forskningsområdet, så du nemmere kan danne dig et overblik over vores forskning og finde det, du leder efter. Vi fokuserer særligt på screening og behandling af krigsveteraner og flygtninge.

Kan du ikke finde det du leder efter?

  • Er du interesseret i behandling af veteraner og flygtninge, finder du det under forskningsområdet rehabilitering.
  • Er du interesseret i de sociale konsekvenser efter at have været i krig, finder du det under forskningsområdet interpersonel sensitivitet.

 


Projekter relateret til flygtninge og civile krigsofre:

Afsluttede projekter

Projektet i Avnstrup og Sandholm undersøgte symptomer for angst, depression og PTSD i en gruppe af 53 afslåede asylansøgere fra Irak udvalgt fra to Røde Kors centre. Længden af opholdet på et asylcenter og antallet af traumatiske begivenheder blev anset som risikofaktorer forbundet med graden af psykisk lidelse.

94 % af deltagerne udviste symptomer på angst, 100% havde depressive symptomer, og 77% udviste symptomer på PTSD. Deltagerne havde oplevet eller været vidne til i gennemsnit 8,5 traumatiske begivenheder før deres ankomst til Danmark. Undersøgelsen viste ingen betydelig sammenhæng mellem antallet af traumatiske hændelser og symptomerne på PTSD. Det samme gjaldt sammenhængen mellem længden af opholdet og de forskellige symptomer.

Projektet blev gennemført i samarbejde med Dansk Røde Kors.

Publikationer:
Schwarz-Nielsen, K. H. & Elklit, A. (2009). An evaluation of the mental status of rejected asylum seekers in two Danish asylum centers. Torture, 19 (1), 51-59.


Dette projekt blev udført i tæt samarbejde med professor Kennedy Amone-P'Olak. Vi undersøgte, hvorvidt følelser såsom skam, skyld og vrede medierede effekterne af krigsoplevelser og PTSD hos tidligere børnesoldater fra det nordlige Uganda. Det viste sig, at lige knap 36% mødte de dengang foreslåede ICD-11 kriterier for PTSD. Resultaterne indikerede, at tidligere erfaringer med krig var direkte associeret med PTSD. Det viste sig derudover, at vrede og skyld var signifikante mediatorer for denne effekt.

Publikationer:
Amone-P’Olak, K. & Elklit, A. (2018) The role of Interpersonal Sensitivity as mediator of the relations between War Experiences and mental illness in War-affected Youth in Northern Uganda: Findings from the WAYS study. Traumatology. Doi: 10.1073/trm0000145

Amone-P’Olak, K., Elklit, A. & Dokkedahl, S. (2017): PTSD, Mental Illness, and Care Among Survivors of Sexual Violence in Northern Uganda: Findings from the WAYS study. Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy. Doi: 10.1037/tra0000295

Amone-P’Olak, K., Dokkedahl, S. & Elklit, A. (2017): Post-traumatic Stress Disorder among child perpetrators and victims of violence from the Northern Uganda civil war: Findings from the WAYS study. Journal of Psychology in Africa, 27(3), 235-242. Doi: 10.1080/14330237.2017.1321849

Murphy, S., Elklit, A., Dokkedahl, S. & Shevlin, M. (2016). Anger, Guilt and Shame as Mediators in the Relationship Between war Experiences and PTSD: Testing the Moderating Role of Child Soldier Status. Journal of Child & Adolescent Trauma. Doi: 10.1007/s40653-016-0124-x

Dokkedahl, S. B., Oboke, H., Ovuga, E., & Elklit, A. (2015). ICD-11 trauma questionnaires for PTSD and complex PTSD: Validation among civilians and former abducted children in Northern Uganda. Journal of Psychiatry, 18(6). Doi: 10.4172/2378-5756.1000335

Dokkedahl, S. B., Oboke, H., Ovuga, E., & Elklit, A. (2015). The Psychological Impact of War and Abduction on Children in Northern Uganda: A Review. International Journal of Mental Health & Psychiatry, 1(2). Doi: 10.4172/2471-4372.1000109

 

Dette projekt blev udført i tæt samarbejde med professor Henry Oboke fra Uganda. Videnscenterets daværende Ph.d.-studerende, Sarah Dokkedahl, var i Uganda i en periode, hvilket bl.a. resulterede i en af de publikationer, du kan se nedenfor. Uganda-projektet omhandlede både børnesoldater, unge ofre, bortførte børn, ofre for seksuel vold og krigens indflydelse på civilsamfundet.

Publikationer:
Dokkedahl, S., Oboke, H., Ovuga, E. & Elklit, A. (2015). ICD-11 Trauma Questionnaires for PTSD and Complex PTSD: Validation among Civilians and Former Abducted Children in Northern Uganda. Journal of Psychiatry, 18(6). Doi: 2378-5756.1000335

Dokkedahl, S., Oboke, H., Ovuga, E. & Elklit, A. (2015). The Psychological Impact of War and Abduction on Children in Northern Uganda: A Review. International Journal of Mental Health & Psychiatry, 1(2). Doi: 10.4172/ijmhp.1000109

Formålet med undersøgelsen var at belyse betydningen af funktionsnedsættelse for udviklingen af symptomer på PTSD, angst og depression blandt behandlingssøgende traumatiserede flygtninge.

Publikationer:
Friis Jørgensen, S., Auning-Hansen, M. A., & Elklit, A. (2017). Can disability predict treatment outcome among traumatized refugees? Torture, 27(2), 12-26. Doi: 10.7146/torture.v27i2.97208

Projektet undersøgte kompleks traumatisering hos behandlingssøgende flygtninge, og hvordan det kan måles i klinisk praksis. Projektet indeholdt to studier med forskellige patientgrupper. Det første studie undersøgte kompleks traumatisering via Disorders of Extreme Stress Not Otherwise Specified (DESNOS) i en klinisk gruppe af 116 bosniske flygtninge. Det andet studie undersøgte påstanden om tilstedeværelsen af forskelligartet psykiatrisk morbiditet ved kompleks PTSD med udgangspunkt i målet for global psykiatrisk dysfunktion, Health of Nation Outcome Scales (HoNOS).

Projektet var en del af Sabina Palics Ph.d.-afhandling.

Publikationer:
Palic, S., Carlsson, J., Armour, C. & Elklit A.: (2015). Assessment of dissociation in Bosnian treatment-seeking refugees in Denmark. Nordic Journal of Psychiatry, 69, 307-314.

Palic, S. & Elklit, A. (2014). Personality Dysfunction and Complex Posttraumatic Stress Disorder Among Chronically Traumatized Bosnian Refugees. Journal of Nervous and Mental Disease, 202, 111-118.

Studiet undersøgte forældre boende i Ukraine under krigen. Studiet havde til formål at undersøge forekomsten af PTSD og kompleks PTSD blandt ukrainske forældre, der havde været udsat for krigsrelaterede stressorer. Resultaterne viste en høj forekomst af både PTSD (25,9%) og kompleks PTSD (14,6%), svarende til en samlet forekomst på 40,5. Derudover var antallet af oplevede krigsrelaterede stressorer associeret med opfyldelse af de diagnostiske kriterier for både PTSD og kompleks PTSD.

Publikationer:
Karatzias, T., Shevlin, M., Ben-Ezra, M., McElroy, E., Redican, E., Vang, M. L., Cloitre, M., Ho, G. W. K., Lorberg, B., Martsenkovskyi, D., & Hyland, P. (2023). War exposure, posttraumatic stress disorder, and complex posttraumatic stress disorder among parents living in Ukraine during the Russian war. Acta Psychiatrica Scandinavica, 147(3), 276–285. Doi: 10.1111/acps.13529

Projektet undersøgte medicinsk behandling af PTSD hos flygtninge. Projektet resulterede blandt andet i publikationen af Sonne, Carlsson, et al. (2013), som undersøgte, hvorvidt behandling med antidepressiv medicin har en indvirkning på PTSD-symptomer hos flygtninge. Behandlingsperioden med antidepressiv medicin strakte sig over ca. 7 måneder, hvorefter PTSD-symptomer, social funktionsevne og depressive symptomer blev undersøgt vha. validerede skalaer. Sonne, Mortensen et al. (2016) fandt, at behandleren havde svært ved at forudsige behandlingsudbyttet.

Publikationer:
Sonne, C., Carlsson, J., Bech, P., Elklit, A. & Mortensen, E.L. (2016). Treatment of trauma-affected refugees with Venlafaxine versus Sertraline combined with psychotherapy - a randomized study. BMC Psychiatry, 16. Doi: 10.1186/s12888-016-1081-5.

Sonne, C., Mortensen, E.L., Carlsson, J., Elklit, A., Bech, P & Vindbjerg, E. (2016). Psychosocial predictors of treatment outcome for trauma-affected refugees. European Journal of Psychotraumatology, 7. Doi: 10.3402/ejpt.v7.30907

Sonne, C., Carlsson, J., Ekstrøm, M., Elklit, A. & Mortensen, E. L. (2013). Treatment of traumatized refugees with Sertraline versus Venlafaxine in combination with psychotherapy – a randomized clinical study. Trials, 14, 1-7. Doi:10.1186/1745-6215-14-137.

 

Den Nationale Testbank kortlagde, hvilke tests behandlingscentre anvender, og hvilke oversættelser de benyttede tests findes i. Resultatet var, at der eksisterer stor diversitet mellem de tests, behandlingscentrene anvender.

Publikationer:
Johannsen, M. (2011). Testbank for traumatiserede flygtninge. Psykolog Nyt nr. 15.

Dette projekt var centreret om analysen af behandlingsdata samt effekten af behandling blandt flygtninge. I gennemsnit havde hver enkelt flygtning oplevet hele 21 forskellige traumatiske oplevelser, der kunne være udfaldsgivende for deres nuværende psykiske tilstand. Patienterne var belastede på tværs af psykiske symptomer og funktionsniveau. Langt størstedelen var så tyngede af deres symptomer, at deres tilstand i høj grad måtte betragtes som behandlingskrævende. Dette blev understøttet af, at henholdsvis 78% led af PTSD, 97% led af angst, og 98% havde klinisk depression.

Publikationer:
Andersen, S. A. & Elklit, A. (2016) Den psykiske tilstand blandt flygtninge i Danmark og effektevaluering af behandlings- og rehabiliteringscentret OASIS. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, 1-18. Download publikation

 

En stor gruppe kosovo-albanere kom i 1999 til Danmark direkte fra en flygtningelejr i Makedonien, hvor de havde boet mellem 4 og 10 uger. 1371 var børn og unge, som blev screenet for psykiske og fysiske problemer. På baggrund af screeningen blev der iværksat et program for børnene og deres forældre. Der blev derudover lavet fokusgruppeinterviews med forældrene.

Publikationer:
Elklit, A. (2011). Psykoedukation – 5 aktørgruppers evaluering af et program til forebyggelse af alvorlige psykiske skader hos børn og unge fra Kosovo. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 365-390.

Elklit, A. (2011). Psykoedukation med flygtninge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 349-364

Abdalla, K & Elklit, A. (2001). En landsdækkende screeningundersøgelse af flygtningebørn fra Kosovo. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 339-348.

Stæhr, M. & Elklit, A. (2001). Psykoedukation – en effektundersøgelse af et program for flygtningebørn. København: Dansk Røde Kors og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Elklit, A. (2001). Psykologisk undersøgelse og diagnostik af traumatiserede flygtninge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 331-338.

Abdalla, K. & Elklit, A. (2001). A Nationwide Screening Survey of Refugee Children from Kosovo. Torture, 11, 45-49.

Abdalla, K & Elklit, A. (2001). En landsdækkende screeningundersøgelse af flygtningebørn fra Kosovo. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 339-348.

Elklit, A. (2001). Psycho-education with refugee children. Torture, 11, (3), 68-74.

Elklit, A. (2001). Psykoedukation med flygtninge – en ny arbejdsform. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 327-329.

Videnscenteret afsluttede i 2019 et projekt omkring selvmordsforebyggelse i Uganda, udført i samarbejde med Gulu University i Norduganda og Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Projektets mål var at styrke Gulu Universitets kapacitet, så det kunne få en rolle i stabiliseringen af Norduganda gennem en interdisciplinær, akademisk og sundhedsorienteret indsats. Den første undersøgelse viste, at der var en stor positiv psykisk effekt på de landsbyrådgivere, der var blevet uddannet i selvmordsforebyggelse.

Projektet blev støttet af Danida.

Publikationer:
Ovuga, E., Oboke, H., Abio, A., Ocaka, F. K, Sodemann, M. & Elklit, A. (2022) Lay Counselors’ Mental Wellness in Suicide Prevention after Prolonged Mass Trauma: A Pre- and Post-Training Appraisal (pp. 247-262). I: Ovuga, E. (Ed.). Stress Related Disorder. London: Intech Open. Doi: 10.5772/intechopen.106620.

Is suicide preventable in Gulu District? Oboke, E. H. 2021, Gulu University i Uganda. Publikation: Afhandling › Ph.d.-afhandling.
Publikation: Afhandling › Ph.d.-afhandling. 

Oboke, H., Elklit, A., Ovuga, E., & Sodemann, M. (2020). Preventing Suicide Behavior using Village Helpers in post-conflict Northern Uganda. African Journal of Traumatic Stress. (5)1.

Oboke, H. & Whyte, S.R. (2019) Anger and Bitter Hearts: The Spread of Suicide in Northern Ugandan Families. Ethnos - Journal of Anthropology. Doi: 10.1080/00141844.2019.1629982.

Oboke, H., Abio, A., Ocaka, F. K., Sodeman, M., Elklit, A. & Ovuga, E. (2017) Impact of mental health training on the mental well-being of lay counselors in Northern Uganda. Jacobs Journal of Community Medicine, 3(1), 31.

Projektet fandt sted i Holstebro med terapi til torturofre, udført i samarbejde med Psykiatrien i Holstebro og Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri. Projektet blev publiceret i 2009 og var ledet af Ask Elklit og Sabina Palic. I studiet indgik 26 svært traumatiserede flygtninge med forskellige kulturelle baggrunde, som modtog behandling for deres traumer i Psykiatrien i Holstebro. Deltagerne blev screenet for PTSD-symptomer og andre mål for generel funktion ved behandlingens start, slutning og 6 måneder efter endt behandling.

Resultaterne pegede på høj sværhedsgrad af PTSD-symptomer og understregede dermed populationens behov for behandling. Effektiviteten af det multidisciplinære behandlingsprogram (fysioterapi, psykoterapi, socialrådgivning og behandling med psykofarmaka) blev støttet af små til medium effektstørrelser. De kliniske implikationer af disse forbedringer var mindre og langt mere uklare.

Høje niveauer af PTSD-, depression- og angstsymptomer var vedvarende i de traumatiserede flygtninge i op til 24 år efter immigration til Danmark. Den lange varighed af psykologiske eftervirkninger gør det nødvendigt at understrege, at modtagerlande er underlagt FN-traktater, der forpligter dem til at rehabilitere ofre for tortur og massevold. En lang række studier viser nemlig, at det ikke er tilstrækkeligt at tilbyde disse mennesker sikre omgivelser og forsikring om opfyldelse af basale behov for at reducere psykisk påvirkning af deres traumatiske oplevelser.

Effektive og nationale retningslinjer for rehabilitering af traumatiserede flygtninge er således nødvendige for at sikre succesfuld integration og for at kunne hjælpe disse traumatiserede mennesker med at reducere omfanget af deres psykiske lidelser.

Publikationer:
Palic, S. & Elklit, A. (2011). Psychosocial Treatment of Posttraumatic Stress Disorder in Adult Refugees: A Systematic Review of Prospective Treatment Outcome Studies and a Critique. Journal of Affective Disorders, 131, 8-23. Doi: 10.1016/j.jad.2010.07.005

Palic, S. & Elklit, A. (2009). An explorative outcome study of CBT-based multidisciplinary treatment in a diverse group of refugees from a Danish treatment centre for rehabilitation of traumatized refugees. Torture, 19 (3), 248-270.

Elklit, A. & Einarsdóttir, T. (2003). PTSD og sociale problemer hos torturerede flygtninge i Danmark. Psykolog Nyt, 57, (8), 22-25.

Dette projekt fokuserede på perspektiver på tværgenerationel traumetransmission, som omhandler, hvordan psykologiske konsekvenser af traumer ikke blot kan påvirke dem, der har oplevet traumatiske begivenheder, men også hvordan det kan påvirke efterfølgende generationer.

Publikationer:
Sørensen, S. D. & Elklit, A. (2003). De glemte generationer - perspektiver på tværgenerationel traumetransmission. Psyke & Logos, 24, (1): 162-195

Antallet af oplevede traumatiske hændelser, samt disse hændelsers indflydelse på børnene og dermed risikoen for udvikling af PTSD-symptomer, angst og depression, er markant større hos uledsagede flygtningebørn end hos ledsagede flygtningebørn og ikke-flygtningebørn.

Dette projekt blev ledet af Videnscenterets tidligere Ph.d.-studerende, Karen-Inge Karstoft.


Publikationer:

Karstoft, K.-I. (2011). Børn uden ledsager. Psykolog Nyt nr.10, 2011, 20-21

Karstoft, K.-I. (2011). Uledsagede afghanske flygtningebørn. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.
Se rapporten her

Videnscenter for Psykotraumatologi har undersøgt graden af traumatisering blandt en stor gruppe af unge bosniske flygtninge i Danmark. Undersøgelserne bidrog til viden om forekomsten og karakteren af traumatiske oplevelser, omfanget af traumereaktioner samt de særlige udfordringer, der kan være forbundet med psykologisk udredning af traumatiserede flygtninge.

Publikationer:
Elklit, A. (2006). Psychological Assessment and Diagnosing of Traumatized Refugees. Århus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Download publikation

Elklit, A. (1998). Hvor omfattende er traumatiseringen af de unge bosniske flygtninge i Danmark? Forskningsnyt fra Psykologien, 7 (5), 6-7.

Elklit, A., Nørregaard, J. & Tibor, B. (1998). Forekomst og art af traumatiserende begivenheder hos unge bosniske flygtninge i Danmark. Ugeskrift for læger, 160 (29), 4310-4314.

Elklit, A., Nørregaard, J., Tibor, B. (1997). Traumatisering hos unge bosniske flygtninge i Danmark. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 34, 3-18.

 

 

The Health of the Nation Outcome Scales (HoNOS) rating skalaen er et instrument, der bruges til at klarlægge, hvilke problemer, der har ført til, at en person kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, og om der er sket forbedring af disse problemer under behandlingsforløbet.

I samarbejde med Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri (KPTP) i Region Midtjylland, undersøgte Videnscenteret det overordnede psykiatriske funktionsniveau (HoNOS) hos traumatiserede flygtninge i psykiatrisk behandling. Resultaterne viste, at danske patienter oplevede størst bedring sammenlignet med flygtninge. Projektet indikerede således, at der er behov for udvikling af bedre og bredere målinger af komplekse psykiatriske fænomener hos flygtninge, hvilket kan opnås ved et øget fokus på tværkulturelle målinger.

Publikationer:
Palic, S., Kappel, M. L., Nielsen, M. S., Carlsson, J. & Bech, P. (2014). Comparison of psychiatric disability on the health of nation outcome scales (HoNOS) in resettled traumatized refugee outpatients and Danish inpatients. BMC Psychiatry, 14, 330.


I samarbejde med Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland (RCT-Jylland) har Videnscenter for Psykotraumatologi bidraget til implementeringen af en systematisk evaluering af traumatiserede flygtninge og torturoverlevere, der modtager behandling på centeret.

De indsamlede data dannede grundlag for forskning i sværhedsgraden af traumatisering og funktionsnedsættelse blandt flygtningene samt undersøgelser af effekten af de behandlingsforløb og metoder, der anvendes på centeret. Derudover undersøgte projektet betydningen af kulturelle forskelle i forbindelse med traumemålinger og psykologiske vurderingsinstrumenter.

Publikationer:
Nielsen, T., Elklit, A., Nielsen, S. B., Auning-Hansen, M., Kreiner, S. & Vang, M. L. (2025). Measurement of level of PTSD with the International Trauma Questionnaire (ITQ): bias and precision when using full ordinal or dichotomized items. European Journal of Psychotraumatology, 16/1. Doi: https://doi.org/10.1080/20008066.2025.2514873

Nielsen, T., Auning-Hansen, M., Brødsgaard Nielsen, S., Elklit, A., Louison Vang, M., & Palic, S. (2024). ITQ subscales: SPSS syntax for score conversion and DIF-equating after Rasch analysis. Zenodo. https://doi.org/10.5281/zenodo.14525234

Nielsen, T., Elklit, A., Vang, M. L., Nielsen, S. B., Auning-Hansen, M., & Palic, S. (2023). Cross-cultural validity and psychometric properties of the international trauma questionnaire in a clinical refugee sample. European Journal of Psychotraumatology, 14(1). Doi: 10.1080/20008066.2023.2172256.

Vang, M.L., Jørgensen, S., Auning-Hansen, M. & Elklit, A. (2019). Testing the validity of ICD-11 PTSD and CPTSD among refugees in treatment using latent class analysis. Torture, 29(3), 27-45. Doi: 10.7146/torture.v29i3.115367

Projekter relateret til krigsveteraner:


Aktuelle projekter

Dette projekt har til formål at analysere den historiske udvikling af kompensation til danske veteraner fra 1. verdenskrig frem til i dag.

Afsluttede projekter

Dette projekt undersøgte 50 FN-soldater, som havde været udstationeret i Balkan. Projektet blev ledet af Ask Elklit og Hanne Knudsen og var primært bygget op omkring data, som en socialrådgiverstuderende og afspændingspædagog havde indsamlet.

For 54% var den værste oplevelse en livstruende situation, 62% beskrev transitionen som værende svær, 33% følte en indre tomhed, og en fjerdedel havde øget deres alkoholforbrug. De mest udtalte symptomer efter udsendelse var rastløshed (55%), øget årvågenhed (53%), irritabilitet (34%), søvnproblemer (30%), mareridt (26%), udtrættet (26%) og depression (21%). Tre fjerdedele følte delvist til slet ikke, at de blev forstået af deres omgivelser. Kun en tredjedel vidste, at de kunne få akut krisehjælp i Kroatien eller Bosnien.

Publikationer:
Elklit, A. (1998). UN-soldiers serving in peacekeeping missions. A review of the psychological aftereffects. International Review of the Armed Forces Medical Services, 71, (7/8/9), 197-208.

Elklit, A., Knudsen, H. (1996). Sygeliggørelsen af den danske FN-soldat - en defensiv strategi. Psykolog Nyt, 50 (8), 27.

Knudsen, H., Elklit, A. (1996). Danske FN-soldater i Kroatien. Psykolog Nyt, 50 (4), 3-6.

Elklit, A. (1995). Danske FN-soldater i Kroatien og Bosnien. Forskningsnyt fra Psykologien, 4 (6), 1-3.

Elklit, A., Knudsen, H. (1995). Danske FN-soldater i fredsbevarende mission - belastninger og efterreaktioner. Psykologisk Skriftserie, 20 (5).

Dette projekt undersøgte, om dissociation forud for udsendelse var forbundet med tidligere identificerede udviklingsstier for PTSD. Stierne dækkede perioden fra før til 2,5 år efter militær udsendelse. Endvidere undersøgte man, om tendensen til at dissociere kunne forstås ud fra den personlighedsmodel, der kaldes ”The Big Five” og tidligere traumer, som repræsenterede uafhængige risikofaktorer for PTSD-symptomer efter udsendelse. Denne prospektive undersøgelse omfattede hele gruppen af de 743 soldater fra det danske forsvar på holdet ”ISAF 7”, der blev udsendt til Afghanistan i 2009. Undersøgelsen inddrog de mange faktorer, der er involveret i udviklingen af PTSD.

Gruppens forskelle i dissociative symptomer understøttede, at PTSD er en heterogen lidelse. Endvidere pegede denne undersøgelse på specifikke aspekter af personlighed, der kan målrettes klinisk og bruges til vurderinger før udsendelse.

Projektet blev gennemført af Beatrice Ponce de Leon i samarbejde med Veterancentret i Ringsted.

Publikationer:
Ponce de Leon, B., Andersen, S. Karstoft, K. & Elklit, A. (2017). Pre-deployment dissociation and personality as risk factors for post-deployment PTSD in Danish soldiers deployed to Afghanistan. European Journal of Psychotraumatology, 9 (1), 1443672. Doi: 10.1080/20008198.2018.1443672



Videnscenteret har i samarbejde med psykiatrien i Region Syddanmark og Afdelingerne for traume- og torturoverlevere (ATT) i Odense og Vejle udviklet og tilpasset en række assesment-redskaber, der undersøger traumereaktioner blandt veteraner. Disse redskaber blev efterfølgende benyttet på afdelingerne til at udføre en systematisk assesment af de veteraner, der modtog behandling på de to afdelinger.

Projektet bidrog til viden om traumereaktioner og følgevirkninger blandt veteraner.

Publikationer:
Elklit, A., & Dahl, N. H. (2025). Emotion Regulation Difficulties, Aggression, and PTSD Symptoms in Danish Treatmentseeking Veterans. Scandinavian Journal of Military Studies. Doi: https://doi.org/10.31374/sjms.264.
Abstract kan læses her: Elklit & Dahl (2025) (pdf)

Elklit, A. & Sørensen, S. F. (2025). Trauma and personality disorders in Danish treatment-seeking veterans. European Journal of Psychiatry,39(4). Doi: 10.1016/j.ejpsy.2025.100327.
Abstract kan læses her:  Elklit & Sørensen (pdf)

Dette projekt undersøgte, hvordan kontrolfokus (locus of control, LOC) og forskellige mestringsstrategier (coping) hænger sammen med udviklingen af PTSD efter kampeksponering. Undersøgelsen omfattede 675 israelske soldater med og uden kampstressreaktioner (CSR) fra Libanonkrigen, som blev fulgt 1, 2 og 20 år efter krigen.

Projektet undersøgte, hvordan kampeksponering, kontrolfokus og coping-stile var forbundet med forskellige udviklingsforløb for PTSD, herunder resiliens, bedring, forsinket symptomdebut og kroniske symptomer. Resultaterne viste, at oplevet livstrussel under kamp, et eksternt kontrolfokus samt mindre brug af problemfokuseret coping var forbundet med en øget risiko for vedvarende PTSD-symptomer.

Undersøgelsen peger på, at vurdering af kontrolfokus og mestringsstrategier kan bidrage til at identificere personer med risiko for at udvikle kronisk PTSD efter kampeksponering. Resultaterne fremhæver samtidig betydningen af individuelle personligheds- og mestringsfaktorer i udviklingen af PTSD.

Projektet blev gennemført af Karen-Inge Karstoft i samarbejde med Yael Lahat-Maymon, Yaniv Kanat-Maymon og Zahava Solomon fra Tel Aviv Universitet.

Publikationer:
Lahav, Y., Kanat-Maymon, Y. & Solomon, Z. (2017) Posttraumatic Growth and Dyadic Adjustment among War Veterans and their Wives. Front Psychol, 8. Doi: 10.3389/fpsyg.2017.01102


Formålet med dette projekt var at identificere langsigtede udviklingsforløb for PTSD-symptomer blandt veteraner med og uden kampstressreaktioner (CSR) samt at undersøge betydningen af sociale prædiktorer for disse udviklingsforløb over en 20-årig periode efter krigen.

Undersøgelsen omfattede 369 israelske veteraner med CSR og 306 veteraner uden CSR, som blev fulgt 1, 2 og 20 år efter krigen. Deltagerne blev vurderet i forhold til kampeksponering, støtte fra militærenheden, familiemiljø og social integration.

Resultaterne viste en betydelig variation i de langsigtede følger af kampeksponering. Der blev identificeret fire forskellige udviklingsforløb for PTSD-symptomer: Resiliens, bedring, forsinket symptomudvikling og et kronisk forløb. De symptomatiske udviklingsforløb forekom hyppigere blandt veteraner med CSR, hvilket tyder på, at akutte stressreaktioner kan være en indikator for senere psykiske problemer. De vigtigste prædiktorer for symptomatiske udviklingsforløb var oplevet livstrussel under kamp samt sociale ressourcer på familie-, netværks- og samfundsniveau.

Projekt blev udført i samarbejde med Tel Aviv Universitet.

Publikationer:
Karstoft, K.-I., Armour, C., Elklit, A. & Solomon, Z. (2013): Long-term trajectories of PTSD in veterans: the role of social resources. Journal of Clinical Psychiatry, 74 (12), e1163–e1168. Doi: 10.4088/JCP.13m08428

I samarbejde med Videnscenter for Veteraner har vi hjulpet FN med at undersøge sammenhængen mellem FNs fredsbevarende personale og forekomsten af PTSD og erstatningsmuligheder.

Publikationer:
Elrond, A. F., Nielsen, A. B. S., Schmidt, B. W., Eskelund, K., Nissen, L., Vedtofte, M. S., Haugbølle, R. H., Andersen, S. B., Elklit, A. & Pihl-Thingvad, J. (2023). Comprehensive Literature Review of Post-Traumatic Stress Disorder in Uniformed Personnel Deployed to United Nations Missions. Ringsted: Danish Veteran Centre. (1-84).
Elrond et al. (2023)

Elrond, A. F., Nielsen, A. B., Schmidt, B.W., Eskelund, K., Nissen, L., Vedtofte, M. S., Haugbølle, R. H., Andersen, S. B., & Elklit, A. (2021). Best Practices for prevention and mitigation in: Comprehensive study to develop a PTSD framework. The Danish Veterans Centre & Centre for Psycho Traumatology

Elrond, A. F., Nielsen, A. B., Schmidt, B.W., Eskelund, K., Nissen, L., Vedtofte, M. S., Haugbølle, R. H., Andersen, S. B., & Elklit, A. (2021). Gender perspectives in: Comprehensive study to develop a PTSD framework. The Danish Veterans Centre & Centre for Psycho Traumatology

Elrond, A. F., Nielsen, A. B., Schmidt, B.W., Eskelund, K., Nissen, L., Vedtofte, M. S., Haugbølle, R. H., Andersen, S. B., & Elklit, A. (2021). Introduction and summaries of findings in: Comprehensive study to develop a PTSD framework. The Danish Veterans Centre & Centre for Psycho Traumatology.

Formålet med dette projekt var at undersøge, om sensationssøgning er en psykologisk faktor, der kan bidrage til udviklingen af psykiske problemer efter udsendelse i en militær mission. Projektet undersøgte sammenhængen mellem sensationssøgning (SS) og PTSD samt mellem SS og depression.

Undersøgelsen omfattede 743 danske soldater, der blev udsendt til Afghanistan i 2009. Deltagerne blev undersøgt både før udsendelsen og 2,5 år efter hjemkomsten. I denne undersøgelse blev der mod forventning hverken fundet en sammenhæng mellem SS og PTSD eller mellem SS og depression. Fundene understøtter dermed ikke tidligere studier, der har forbundet SS med psykopatologi.

Forskerne peger på, at militærets faste struktur, graden af kampeksponering og typen af belastende oplevelser under udsendelsen kan have haft en modererende betydning for resultaterne. I mere ekstreme miljøer, fx ved fængsling og tortur, tyder det på, at SS spiller en rolle i forbindelse med udvikling af psykopatologi. Fremtidig forskning bør omfatte andre faktorer i omgivelserne samt omfang og type af traumatisk eksponering i forhold til SS.

Projektet blev gennemført i samarbejde med Dansk Veterancenter.

Publikationer:
Ponce de León, B., Andersen, S., Karstoft, K. & Elklit, A. (2018). Sensation Seeking as a Predictor of Psychopathology in Danish Soldiers Deployed to Afghanistan. Military Psychology,30(5), 381-389


Sidst opdateret: 21.08.2026