Skip to main content

Krig

Vores forskning på dette område indbefatter både krigsveteraner og flygtninge. På denne side kan du få en oversigt over vores tidligere og aktuelle projekter.

Vores forskning inden for området 'krig' dækker både over forskning vedrørende krigsveteraner og flygtninge. Selvom begge grupper kan have oplevet traumer i forbindelse med krig, kan der være stor forskel på hvilke faktorer der yderligere har været i spil i forbindelse med traumet.
Er man f.eks. krigsveteran vil man ofte have oplevet traumet i forbindelse med sit erhverv, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet hos en flygtning.
Vi har derfor valgt at underinddele forskningsområdet, så du nemmere kan få et overblik og finde det du leder efter. 
Vi fokuserer særligt på assessment og behandling af krigsveteraner og flygtninge. 

Nedenfor finder du en oversigt over aktuelle og afsluttede projekter inden for forskningsområdet. Du kan klikke dig videre til en detaljeret beskrivelse af hvert enkelt projekt, ved at klikke på projektets titel.

Kan du ikke finde det du leder efter?

Se vores publikationer om krig her.

Projekter relateret til flygtninge:


Aktuelle projekter

Evaluering af flygtninge i behandling

I samarbejde med Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland (RCT-Jylland) har videnscenteret bidraget til at indføre en systematisk evaluering af traumatiserede og torturerede flygtninge, der behandles på centeret. Dataindsamling har indtil videre ledt til forskning omkring sværhedsgraden af traumatisering og af funktionsnedsættelser blandt flygtningene. På længere sigt skal dataindsamlingen føre til en større effektundersøgelse af de behandlingsforløb og teknikker, der tilbydes på centeret.
Projektet ledes af Sabrina Friis Jørgensen fra Rehabiliteringscenter for Torturoverlevende - Jylland (RCT-Jylland) i samarbejde med Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk Institut, Syddansk Universitet.

Relevante publikationer:
Friis Jørgensen, S., Auning-Hansen, M. A., & Elklit, A. (2017). Can disability predict treatment outcome among traumatized refugees? Torture, 27(2), 12-26. Doi: 10.7146/torture.v27i2.97208


 


Afsluttede projekter

Afviste asylansøgere

Projekt i Avnstrup og Sandholm undersøgte symptomer for angst, depression og PTSD i en gruppe af 53 afslåede asylansøgere fra Irak udvalgt fra to Røde Kors centre. Længden af ophold i et asylcenter og antallet af traumatiske begivenheder blev anset som risikofaktorer forbundet med graden af psykisk lidelse. 

94 % af deltagerne udviste symptomer for angst, 100% havde depressive symptomer, og 77% udviste symptomer for PTSD. Deltagerne havde oplevet eller været vidne til i gennemsnit 8.5 traumatiske begivenheder før deres ankomst til Danmark. Undersøgelsen viser ingen betydelig sammenhæng mellem antallet af traumatiske begivenheder og symptomerne for PTSD. Det samme gælder sammenhængen mellem længden af opholdet og de forskellige symptomer. 
Projektet blev ledt af Kathrine Hvid Schwarz-Nielsen og Ask Elklit i samarbejde med Dansk Røde Kors.

Afsluttet: 2009

Relevante publikationer:
Schwarz-Nielsen, K. H. & Elklit, A.(2009). An evaluation of the mental status of rejected asylum seekers in two Danish asylum centers. Torture, 19 (1), 51-59.


Unge bosniske flytninge

Relevante publikationer:
Elklit, A., Nørregaard, J., Tibor, B. (1997). Traumatisering hos unge bosniske flygtninge i Danmark. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 34, 3-18.

Elklit, A., Nørregaard, J. & Tibor, B. (1998). Forekomst og art af traumatiserende begivenheder hos unge bosniske flygtninge i Danmark. Ugeskrift for læger, 160 (29), 4310-4314.

Elklit, A. (1998). Hvor omfattende er traumatiseringen af de unge bosniske flygtninge i Danmark? Forskningsnyt fra Psykologien, 7 (5), 6-7.

Elklit, A. (2006). Psychological Assessment and Diagnosing of Traumatized Refugees. Århus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Børnesoldater

Dette projekt blev udført i tæt samarbejde med professor Kennedy Amone-P'Olak. Vi undersøgte hvorvidt følelser såsom skam, skyld og vrede medierede effekterne af krigsoplevelser og PTSD hos tidligere børnesoldater fra det nordlige Uganda. Det viste sig, at lige knap 36 % mødte de dengang foreslåede ICD-11 kriterier for PTSD. Resultaterne indikerede direkte at tidligere erfaringer med krig var direkte associeret med PTSD. Det viste sig derudover, at vrede og skyld var signifikante mediatorer for denne effekt.

Afsluttet: 2016

Relevante publikationer:
Amone-P’Olak, K. & Elklit, A.(2018) The role of Interpersonal Sensitivity as mediator of the relations between War Experiences and mental illness in War-affected Youth in Northern Uganda: Findings from the WAYS study. Traumatology. Doi: 10.1073/trm0000145

Amone-P’Olak, K., Dokkedahl, S. & Elklit, A.(2017): Post-traumatic Stress Disorder among child perpetrators and victims of violence from the Northern Uganda civil war: Findings from the WAYS study. Journal of Psychology in Africa, 27(3), 235-242. Doi: 10.1080/14330237.2017.1321849

Amone-P’Olak, K., Elklit, A. & Dokkedahl, S. (2017): PTSD, Mental Illness, and Care Among Survivors of Sexual Violence in Northern Uganda: Findings from the WAYS study. Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy. Doi: 10.1037/tra0000295

Dokkedahl, S. B., Oboke, H., Ovuga, E., & Elklit, A. (2015). The Psychological Impact of War and Abduction on Children in Northern Uganda: A Review. International Journal of Mental Health & Psychiatry, 1(2). Doi: 10.4172/2471-4372.1000109

Dokkedahl, S. B., Oboke, H., Ovuga, E., & Elklit, A. (2015). ICD-11 trauma questionnaires for PTSD and complex PTSD: Validation among civilians and former abducted children in Northern Uganda. Journal of Psychiatry, 18(6). Doi: 10.4172/2378-5756.1000335

Murphy, S., Elklit, A., Dokkedahl, S. & Shevlin, M. (2016). Anger, Guilt and Shame as Mediators in the Relationship Between war Experiences and PTSD: Testing the Moderating Role of Child Soldier Status. Journal of Child & Adolescent Trauma. Doi: 10.1007/s40653-016-0124-x

Validering af mål for global funktion - HONOS

HoNOS (Health of Nation Outcome Scales) rating skalaen er et instrument, der bruges til at klarlægge, hvilke problemer der har ført til, at en person kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, og om der er sket forbedring af disse problemer under behandlingsforløbet.
Videnscenteret har i samarbejde med Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri (KPTP) i Region Midtjylland. Projektet havde til formål at undersøge det overordnede psykiatriske funktionsniveau (HoNOS), hos traumatiserede flygtninge i psykiatrisk behandling. Der blev målt før og efter behandling, ved flygtninge og sammenlignet med danske psykiatriske patienter, oplevede de danske patienter størst forbedring.
Projektet viser at der er behov for udvikling af bedre og bredere målinger af komplekse psykiatriske fænomener i bl.a. flygtninge, hvilket kan ske ved et øget fokus på tværkulturelle målinger. Projektet blev ledet af Sabina Palic.

Afsluttet: 2013.

Relevante publikationer:
Palic, S., Kappel, M. L., Nielsen, M. S., Carlsson, J. & Bech, P. (2014). Comparison of psychiatric disability on the health of nation outcome scales (HoNOS) in resettled traumatized refugee outpatients and Danish inpatients. BMC Psychiatry, 14, 330.


Kompleks PTSD hos bosniske flygtninge

Projektet undersøgte kompleks traumatisering hos behandlingssøgende flygtninge, og hvordan den kan måles i klinisk praksis. Projektet indeholder to studier med forskellige patientgrupper. Det første studie undersøger kompleks traumatisering via begrebet Disorders of Extreme Stress Not Otherwise Specified (DESNOS) i en klinisk gruppe af 116 bosniske flygtninge. Det andet studie undersøger påstanden om tilstedeværelse af meget forskelligartet psykiatrisk morbiditet ved kompleks PTSD igennem et mål for global psykiatrisk dysfunktion, Health of Nation Outcome Scales (HoNOS). Projektet var en del af Sabina Palics Ph.d.-afhandling.

Afsluttet: 2015

Relevante publikationer:
Palic, S., Carlsson, J., Armour, C. & Elklit A.: (2015). Assessment of dissociation in Bosnian treatment-seeking refugees in Denmark. Nordic Journal of Psychiatry, 69, 307-314.

Palic, S. & Elklit, A. (2014). Personality Dysfunction and Complex Posttraumatic Stress Disorder Among Chronically Traumatized Bosnian Refugees. Journal of Nervous and Mental Disease, 202, 111-118.

Medicinsk behandling af flygtninge

Projektet undersøgte den medicinske behandling af PTSD hos flygtninge.
Projektet resulterede blandt andet i publikationen af Sonne, C., Carlsson, J., Ekstrøm, M., Elklit, A. & Mortensen, E. L. (2013), som undersøgte hvorvidt behandling med antidepressiv medicin havde en virkning på PTSD-symptomer hos flygtninge. Behandlingsperioden med antidepressiv medicin strakte sig over ca. 7 måneder, hvorefter man vha. validerede skalaer undersøgte PTSD-symptomer, social funktionsevne samt depressive symptomer.
Den nederste artikel viste, at behandleren havde svært ved at forudsige behandlingsudbyttet.

Afsluttet: 2016

Relevante publikationer:
Sonne, C., Carlsson, J., Ekstrøm, M., Elklit, A. & Mortensen, E. L. (2013). Treatment of traumatized refugees with Sertraline versus Venlafaxine in combination with psychotherapy – a randomized clinical study. Trials, 14, 1-7. Doi:10.1186/1745-6215-14-137.

Sonne, C.; Carlsson, J.; Bech, P.; Elklit, A. & Mortensen, E.L.(2016). Treatment of trauma-affected refugees with Venlafaxine versus Sertraline combined with psychotherapy - a randomized study. BMC Psychiatry, 16. Doi: 10.1186/s12888-016-1081-5.

Sonne, C., Mortensen, E.L., Carlsson, J., Elklit, A., Bech, P & Vindbjerg, E. (2016). Psychosocial predictors of treatment outcome for trauma-affected refugees. European Journal of Psychotraumatology, 7. Doi: 10.3402/ejpt.v7.30907

 

Traumetransmission
Relevante publikationer:
Sørensen, S. D. & Elklit, A. (2003). De glemte generationer-perspektiver på tværgenerationel traumetransmission. Psyke & Logos, 24, (1): 162-195
National testbank på flygtningeområdet

Den Nationale Testbank kortlagde, hvilke test behandlingscentrene anvender, og hvilke oversættelser de benyttede test findes i. Denne proces er nu afsluttet, og det har kunnet bekræftes, at der eksisterer stor diversitet mellem de test, behandlingscentrene anvender.

Afsluttet: 2010

Relevante publikationer:
Johannsen, M. (2011). Testbank for traumatiserede flygtninge. Psykolog Nyt nr. 15.

OASIS

Dette projekt var centreret om analyse af behandlingsdata samt effekten af behandling. I gennemsnit har hver enkelt flygtning oplevet hele 21 forskellige traumatiske oplevelser, der kan være udfaldsgivende for deres nuværende psykiske tilstand. Patienterne er belastet på tværs af psykologiske symptomer og funktionsniveau. Langt størstedelen er så tyngede af deres symptomer, at deres tilstand i høj grad må betragtes som behandlingskrævende. Dette understøttes af, at henholdsvis 78 % lider af PTSD, 97% lider af angst og hele 98 % har klinisk depression.

Afsluttet: 2016

Relevante publikationer:
Andersen, S.A. & Elklit, A. (2016) Den psykiske tilstand blandt flygtninge i Danmark og effektevaluering af behandlings- og rehabiliteringscentret OASIS. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, 1-18.

 

Screening og behandling af flygtninge fra Kosovo

En stor gruppe kosovo-albanere kom til Danmark i 1999, direkte fra en flygtningelejr i Makedonien hvor havde de boet i mellem 4 og 10 uger. 1371 var børn og unge og blev screenet for psykiske og fysiske problemer. På baggrund af screeningen lev der iværksat et program for børnene og deres forældre.  Der blev derudover lavet fokusgruppeinterviews med forældrene.

Projektet var ledet af professor Ask Elklit og sygeplejerske Kirsten Abdalla.

Afsluttet: 2011

Relevante publikationer:

Stæhr, M. & Elklit, A.(2001).Psykoedukation – en effektundersøgelse af et program for flygtningebørn. København: Dansk Røde Kors og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Elklit, A.(2011) Psykoedukation – 5 aktørgruppers evaluering af et program til forebyggelse af alvorlige psykiske skader hos børn og unge fra Kosovo. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 365-390.

Elklit, A.(2011) Psykoedukation med flygtninge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 349-364

Abdalla, K & Elklit, A.(2001). En landsdækkende screeningundersøgelse af flygtningebørn fra Kosovo. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 339-348.

Elklit, A.(2001) Psykologisk undersøgelse og diagnostik af traumatiserede flygtninge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 331-338.

Elklit, A.(2001) Psykoedukation med flygtninge – en ny arbejdsform. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 327-329.

Abdalla, K. & Elklit, A.(2001) A Nationwide Screening Survey of Refugee Children from Kosovo. Torture, 11, 45-49.

Abdalla, K & Elklit, A.(2001) En landsdækkende screeningundersøgelse af flygtningebørn fra Kosovo. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38(5), 339-348.

Elklit, A. (2001). Psycho-education with refugee children. Torture, 11, (3), 68-74.

 

Tolke

Projektet var et samarbejde mellem professor Ask Elklit, Hanne Søndergaard, psykolog ved Alkoholrådgivningen i Århus, og Helle Holmgren, psykolog ved Psykologisk & Pædagogisk Rådgivning i Blaabjerg. Trioen undersøgte bl.a. 12 tolke fra Kosovo-Albanien, der alle rapporterede et stort arbejdspres. Tolkene berettede ligeledes, at det hårdeste i jobbet var at oversætte samtaler mellem flygtninge og psykologer, eftersom der tit dukkede svære emner op, såsom tortur og tab. Tolkene oplevede en stærk forskelsbehandling i forhold til det andet personale. 

Afsluttet: 2003

Relevante publikationer:
Søndergaard, H., Holmgren, H., & Elklit, A.(2003). Tolkning i terapi: Problemer og kvalifikationskrav. Psyke & Logos, 24(1), 432-456.

Holmgren, H., Søndergård, H., & Elklit, A.(2003). Stress and coping in traumatized inter-preters – a pilot study of refugee interpreters working for a humanitarian organization. Intervention – International Journal of Mental Health, Psychosocial Work and Counselling in Areas of Armed Conflict, 1(3), 22-27.

Torturofre

Projekt i Holstebro med terapi til torturofre lavet i samarbejde med Psykiatrien i Holstebro og Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri. Projektet blev publiceret i 2009 og var ledet af Ask Elklit og Sabina Palic. I studiet indgik der 29 svært traumatiserede flygtninge med forskellig kulturel baggrund, som modtog behandling for deres traumer i Psykiatrien i Holstebro. Deltagernes symptomer på PTSD samt andre mål for general funktion blev screenet ved behandlingens start, slut og 6 måneder efter endt behandling. Resultaterne pegede på meget høj sværhedsgrad af PTSD-symptomer og understreger denne populations behov for behandling. Effektiviteten af det multidisciplinære behandlingsprogram (fysioterapi, psykoterapi, social rådgivning og behandling med psykofarmaka) blev støttet af små til medium effektstørrelser. De kliniske implikationer af disse forbedringer var mindre og langt mere uklare.
Høje niveauer af PTSD-, depression- og angstsymptomer var vedvarende i de traumatiserede flygtninge i op til 24 år efter immigration til Danmark. Den lange varighed af psykologiske eftervirkninger gør det nødvendigt at understrege, at modtagerlande er underlagt FN-traktater, der forpligter modtagerlande til at rehabilitere ofre for tortur og massevold. En lang række studier viser nemlig, at det ikke er tilstrækkeligt at tilbyde disse mennesker sikre omgivelser og forsikring om opfyldelse af basale behov for at reducere psykologisk påvirkning af deres traumatiske oplevelser. Effektive og nationale retningslinjer for rehabilitering af traumatiserede flygtninge er derfor nødvendige for at sikre succesfuld integration og hjælpe disse traumatiserede mennesker til at reducere omfanget af deres psykologiske lidelser.

Afsluttet: 2009

Relevante publikationer:
Palic, S. & Elklit, A.(2011) Psychosocial Treatment of Posttraumatic Stress Disorder in Adult Refugees: A Systematic Review of Prospective Treatment Outcome Studies and a Critique. Journal of Affective Disorders, 131, 8-23. Doi: 10.1016/j.jad.2010.07.005

Palic, S. & Elklit, A.(2009). An explorative outcome study of CBT-based multidisciplinary treatment in a diverse group of refugees from a Danish treatment centre for rehabili-tation of traumatized refugees. Torture, 19 (3), 248-270.

Elklit, A. & Einarsdóttir, T. (2003) PTSD og sociale problemer hos torturerede flygtninge i Danmark. Psykolog Nyt, 57, (8), 22-25.

Børnesoldater i Uganda

Dette projekt blev udført i tæt samarbejde med professor Henry Oboke fra Uganda. Videnscenterets ph.d.-studerende Sarah Dokkedahl var i Uganda i en periode, hvilket bl.a. resulterede i en af de publikationer du kan se nedenfor. 
Uganda-projektet har både omhandlet børnesoldater,  unge ofre, bortførte børn, ofre for seksuel vold og krigens indflydelse på civilsamfundet.

Afsluttet: 2017

Relevante publikationer:
Oboke, H., Abio, A., Ocaka, F. K., Sodeman, M., Elklit, A. & Ovuga, E. (2017) Impact of mental health training on the mental well-being of lay counselors in Northern Uganda. Jacobs Journal of Community Medicine, 3(1).

Dokkedahl, S., Oboke, H., Ovuga, E. & Elklit, A. (2015). ICD-11 Trauma Questionnaires for PTSD and Complex PTSD: Validation among Civilians and Former Abducted Children in Northern Uganda. Journal of Psychiatry, 18(6). Doi: 2378-5756.1000335

Dokkedahl, S., Oboke, H., Ovuga, E. & Elklit, A. (2015). The Psychological Impact of War and Abduction on Children in Northern Uganda: A Review. International Journal of Mental Health & Psychiatry, 1(2). Doi: 10.4172/ijmhp.1000109

Uledsagede flygtningebørn

Antallet af oplevede traumatiske begivenheder, samt deres indflydelse på børnene og dermed risikoen for udvikling af symptomer på PTSD, angst og depression er markant større hos uledsagede flygtningebørn, end hos ledsagede flygtningebørn og ikke-flygtningebørn. Dette projekt blev ledet af Videnscenterets tidligere ph.d.-studerende Karen -Inge Karstoft.

Afsluttet: 2011

Relevante publikationer:
Karstoft, Kl. (2011). Uledsagede afghanske flygtningebørn. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Karstoft, Kl. (2011). Børn uden ledsager. Psykolog Nyt nr.10, 2011, 20-21

Projekter relateret til krigsveteraner:


Aktuelle projekter

Evaluering af veteraner i behandling

Videnscenteret har i samarbejde med psykiatrien i region Syddanmark og Afdelingerne for traume- og torturoverlevere (ATT) i Odense og Vejle udviklet og tilpasset en række assesment-redskaber, der undersøger traumereaktioner blandt veteraner. Disse redskaber bliver nu benyttet på afdelingerne til at udføre en systematisk assesment af de veteraner, der behandles på de to afdelinger. Dette er en igangværende dataindsamling, der kan bidrage til eksisterende viden om traumereaktioner og følgevirkninger blandt veteraner.

Afsluttede projekter

Danske FN-soldater i Balkankrigene

Dette projekt undersøgte 50 FN-soldater som havde været udstationeret i Balkan. Projektet var ledet af Ask Elklit og Hanne Knudsen, og var primært bygget op omkring data som en socialrådgiverstuderende og afspændingspædagog havde lavet. 
For 54% var den værste oplevelse en livstruende situation, 62% beskriver transitionen som værende svær, 33% føler en indre tomhed. En fjerdedel har øget deres alkoholforbrug. De mest udtalte symptomer efter udsendelse er: rastløshed (55%), øget årvågenhed (53%), irritabilitet (34%), søvnproblemer (30%), mareridt (26%), udtrættet (26%), depression (21%). Tre fjerdedele føler delvist til slet ikke, at de bliver forstået af deres omgivelser. Kun en tredjedel vidste, at de kunne få akut krisehjælp i Kroatien eller Bosnien.

Afsluttet: 1998

Relevante publikationer:
Elklit, A (1998) UN-soldiers serving in peacekeeping missions. A review of the psychological aftereffects. International Review of the Armed Forces Medical Services, 71, (7/8/9), 197-208.

Elklit, A., Knudsen, H.(1996) Sygeliggørelsen af den danske FN-soldat - en defensiv strategi. Psykolog Nyt, 50 (8), 27.

Knudsen, H., Elklit, A.(1996) Danske FN-soldater i Kroatien. Psykolog Nyt, 50 (4), 3-6.

Elklit, A., Knudsen, H.(1995) Danske FN-soldater i fredsbevarende mission - belastninger og efterreaktioner. Psykologisk Skriftserie, 20 (5).

Elklit, A. (1995) Danske FN-soldater i Kroatien og Bosnien. Forskningsnyt fra Psykologien, 4 (6), 1-3.

Dissociation

Dette projekt undersøgte, om dissociation forud for udsendelse var forbundet med tidligere identificerede udviklingsstier for PTSD. Stierne dækkede perioden fra før til 2,5 år efter militær udsendelse. Endvidere undersøgte man om tendensen til at dissociere, kunne forstås ud fra den personlighedsmodel, der kaldes ”The Big Five” og tidligere traumer, som repræsenterede uafhængige risikofaktorer for PTSD-symptomer efter udsendelse. Denne prospektive undersøgelse omfattede hele gruppen af de 743 soldater fra det danske forsvar på holdet ”ISAF 7”, der blev udsendt til Afghanistan i 2009. Undersøgelsen inddrog de mange faktorer, der er involveret i udviklingen af PTSD. Gruppens forskelle i dissociative symptomer understøttede, at PTSD er en meget heterogen lidelse. Endvidere pegede denne undersøgelse på specifikke aspekter af personlighed, der kan målrettes klinisk og bruges til vurderinger før udsendelse.
Dette projekt blev gennemført af Beatrice Ponce de Leon i samarbejde med Veterancentret i Ringsted.

Afsluttet: 2017

Relevante projekter:
Ponce de Leon, B., Andersen, S. Karstoft, K. & Elklit, A. (2017). Pre-deployment dissociation and personality as risk factors for post-deployment PTSD in Danish soldiers deployed to Afghanistan. European Journal of Psychotraumatology, 9 (1), 1443672. Doi: 10.1080/20008198.2018.1443672


Kontrolfokus og mestring hos veteraner

Projektet undersøgte, om kontrol fokus (LOC) og coping-stile er forbundet med langsigtede udviklingsstier for PTSD efter eksponering for kamp. 675 israelske soldater med eller uden kampstressreaktioner (CSR) fra Libanon-krigen blev vurderet 1, 2 og 20 år efter krigen. Kampeksponering, LOC og coping-stil blev derefter undersøgt som kovariate faktorer til udviklingsstierne for resiliens, bedring, forsinket begyndelse og kronicitet. Symptomatiske stier i CSR og ikke-CSR-gruppen var signifikant forbundet i varierende grad med oplevet livstrussel under kamp (ORs: 1.76-2.53), intern LOC (ORs: 0.77-0.87), følelsesmæssig coping-stil (ORs: 0,28-0,34) og lav brug af problemfokuseret coping (ORs: 2.12-3.11). Vurdering af LOC og coping kan bruges til at forudsige kronisk PTSD efter kampeksponering.
Projektet blev udført af Karen-Inge Karstoft i samarbejde med Yael Lahaev, Yaniv Kanat-Mayman og Zahava Solomon fra Tel Aviv Universitet.

Afsluttet: 2015.

Relevante publikationer:
Lahav, Y., Kanat-Maymon, Y. & Solomon, Z. (2017) Posttraumatic Growth and Dyadic Adjustment among War Veterans and their Wives. Front Psychol, 8. Doi: 10.3389/fpsyg.2017.01102


Langtidsfølger af PTSD hos veteraner

Formålet med dette projekt var at identificere langsigtede udviklingsstier for PTSD-symptomer (PTSD) over en 20-årig periode fra 1983 til 2002 hos veteraner med og uden kampstressreaktion (CSR) samt at, identificere sociale prædiktorer og deres udviklingsstier. Mandlige, israelske veteraner med (n = 369) og uden (n = 306) CSR blev undersøgt 1, 2 og 20 år efter krigen, om kampeksponering, militærenhedsstøtte, familiemiljø og social integration. Resultaterne viste, at der var en betydelig heterogenitet af langtidsfølgerne af kamp. Fire udviklingsstier blev påvist: modstandsdygtighed, bedring, forsinket og ”kronisk” hos veteraner med og uden CSR. Symptomatiske udviklingsstier var mere udbredte for CSR-gruppen, hvilket tyder på, at akut funktionssvigt kan forudsige patologiske resultater. Prædiktorer for symptomatiske udviklingsstier indbefattede oplevet trussel og sociale ressourcer på familie-, netværk og samfundsniveau. Projekt blev til i samarbejde med Tel Aviv Universitet.

Afsluttet: 2013

Relevante publikationer:
Karstoft, K.-I., Armour, C., Elklit, A. & Solomon, Z. (2013): Long-term trajectories of PTSD in veterans: the role of social resources. Journal of Clinical Psychiatry, 74 (12), e1163–e1168. Doi: 10.4088/JCP.13.m084822013


Sensation seeking

Projektets mål var at identificere om sensation seeking er en psykologisk faktor, der kan bidrage til psykiske problemer i forbindelse med udsendelse i en militær mission. I projektet undersøges forholdet mellem sensationssøgning (SS) og posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og mellem SS og depression. Data fra 743 danske soldater, der blev udsendt til Afghanistan i 2009, blev inddraget før og 2,5 år efter hjemkomst. I denne undersøgelse blev der mod forventning ikke fundet nogen sammenhæng mellem SS og PTSD eller mellem SS og depression. Den foreliggende undersøgelse understøtter ikke tidligere resultater, som forbinder SS med psykopatologi. Den faste struktur i militært, omfanget af eksponering og typen af stressfulde situationer kan spille en modererende rolle. I mere ekstreme miljøer, fx ved fængsling og tortur, ser man, at SS spiller en vis rolle i forbindelse med udvikling af psykopatologi. Fremtidig forskning bør omfatte andre faktorer i omgivelserne og omfang og type af traumatisk eksponering i forhold til SS.
Dette projekt blev lavet i samarbejde med Dansk Veteran Center.

Afsluttet: 2018

Relevante publikationer:
Ponce de León, B., Andersen, S. Karstoft, K. & Elklit, A. (2018). Sensation Seeking as a Predictor of Psychopathology in Danish Soldiers Deployed to Afghanistan. Military Psychology,30(5), 381-389


Spilbaseret behandling af veteraner med PTSD

Projektet gik ud på at målrette en behandling til PTSD-ramte veteraner. Behandlingen var baseret på Virtuel Reality, i form af spil, hvor patienten eksponeredes for triggers samt flashbacks. Ydermere foregik det i samarbejde med en terapeut der samtidig bistod med bl.a. psykoedukation og kognitivadfærdsterapi.
DI ITEK stod i spidsen for projektet, hvis øvrige partnere var: Knowledge Lab, IT-Universitetet i København, Videncenter for Psykotraumatologi, Region Hovedstadens Psykiatri, Centralforeningen for Stampersonel, Apex Virtual Entertainment, Crisware, Serious Games Interactive, Photobia, Siemens Healthcare og Falck Healthcare.

Afsluttet: 2013

Relevante publikationer:
Karstoft, K-I., & Elklit, A. (2013). Spilbaseret behandling af veteraner med PTSD - en manual til individuel, kognitiv behandling med spilbaseret eksponering. Odense: Syddansk Universitet. Videnscenter for Psykotraumatologi.