At træde frem senere – hvorfor nogle deler deres historie år efter seksuelle overgreb
I afdækningen af, at komiker Jonatan Spang er blevet beskyldt for seksuelt overgreb på en 15-årig for 16 år siden, retter mange blikket mod den overgrebsramte. Hvorfor siger hun først noget nu, og ikke i øjeblikkene efter det skete? Det er et af de spørgsmål, man risikerer at møde, når man scroller igennem sociale medier.
Hvorfor kan det tage år om at tale om et overgreb?
Lektor og ph.d. Dorte Mølgaard Christiansen udlægger i et interview med TV2 nogle af de udbredte myter om seksuelle overgreb, og ofrenes reaktioner. I artiklen ønsker hun at irettesætte nogle af de myter, der oftest optræder i diskussionen om overgrebsramte samt hændelsen selv. Forhåbentlig kan det bidrage til en afstigmatisering af dem, der har oplevet seksuelle overgreb, og som derfor kan føle sig mere tilbøjelige til at træde frem: “Hvordan omverdenen reagerer, er meget centralt for, hvornår et overgreb bliver traumatisk,” forklarer hun.
Christiansen beskriver desuden, hvorfor det for mange ofre kan tage flere år at erkende og sætte ord på, hvad de har været udsat for. Her fremhæver hun blandt andet, hvilke barrierer og usikkerheder der ofte gør sig gældende – herunder alderen på tidspunktet for overgrebet. En italesættelse kan i mange tilfælde bidrage til bearbejdelsen af hændelsen for den person, der har oplevet overgreb, understreger hun. Hvis du ønsker at læse artiklen, kan du finde den ved at klikke på linket.
Videnscenter for Psykotraumatologi har i årevis forsket i seksuelle overgreb, og udgivet en række publikationer om behandlingen af overgrebsramte. Find dem her.
Mød forskeren!
Dorte Mølgaard Christiansen er lektor og ph.d. ved Videnscenter for Psykotraumatologi, og forsker i betydningen af køn i relation til traumer, herunder hvordan seksuelle overgreb kan påvirke parforhold og seksualitet. Find frem til Dortes publikationer her.