Skip to main content
Videnscenter for Psykotraumatologi

Nyt forskningsprojekt skal kortlægge PTSD blandt danske brandfolk

Videnscenterets gæsteforsker, Jesper Pihl-Tingvad, har med sin projektgruppe modtaget knap 2,3 mio. kr. i støtte til forskning i PTSD blandt danske brandfolk.

Hvor udbredt er PTSD blandt danske brandfolk, og hvilken betydning har de kritiske hændelser, som brandfolk udsættes for i deres operative arbejde?

Dette skal et nyt forskningsprojekt fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital undersøge. Projektet, der bl.a. ledes af Videnscenterets gæsteforsker, Jesper Pihl-Thingvad, søger at kortlægge forekomsten af PTSD, sygefravær, støtte, barrierer for at søge hjælp samt sammenhængen mellem kritiske hændelser og psykiske lidelser. Desuden undersøger projektet, om der er forskelle mellem professionelle og frivillige brandfolk. Projektet har modtaget knap 2,3 mio. kr. i bevilling.


Du kan læse mere om projektet på BeredskabsInfo's hjemmeside.
Redaktionen afsluttet: 03.09.2026