Hvad er den Danske Traumedatabase for Flygtninge (DTD)?
Forskning i mental sundhed hos traumatiserede flygtninge er forbundet med høj kompleksitet, både klinisk og forskningsmæssigt. Denne kompleksitet skyldes, at målgruppen består af relativt små og stærkt heterogene patientpopulationer med betydelige forskelle i kultur, sprog, uddannelsesniveau og socioøkonomiske forhold. I klinisk praksis medfører heterogeniteten et omfattende behov for individuelt tilpassede behandlingsforløb, hvilket stiller høje krav til behandlernes faglige og kulturelle kompetencer. I forskningssammenhæng kræver heterogeniteten tilsvarende store og repræsentative populationer for at kunne identificere robuste og reproducerbare sammenhænge. Dette er afgørende for at kunne adskille generelle karakteristika ved patientgruppen fra forhold, der er specifikke for bestemte undergrupper. Studier, der behandler flygtningepopulationen som homogen, har derfor ofte begrænset reproducerbarhed, idet udfald som behandlingseffekt og diagnostisk præcision i høj grad afhænger af underliggende sociokulturelle undergrupper, hvis sammensætning varierer på tværs af studier.
Hvordan bidrager DTD til valideringen af kompleks PTSD?
Siden etableringen af DTD har den diagnostiske klassifikation af traumelidelser gennemgået
væsentlige ændringer. Kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse (KPTSD) er blevet introduceret som en selvstændig diagnose i ICD-11, samtidig med at PTSD-diagnosen er blevet revideret. KPTSD er imidlertid endnu ikke klinisk valideret blandt flygtninge. Diagnosticeringen stiller særlige krav, idet centrale symptomer vedrører selvforståelse, identitet og relationelle mønstre, som i høj grad er kulturelt betingede.
Den manglende kulturelle validering af ICD-11’s PTSD- og KPTSD-diagnoser begrænser mulighederne for præcis identifikation af traumatiserede flygtninges behandlingsbehov samt forståelsen af, hvordan de nye diagnoser relaterer sig til behandlingseffekt.
Projektet om validering af KPTSD blandt traumatiserede flygtninge tager udgangspunkt i repræsentative data fra DTD og suppleres af to nye studier gennemført på tværs af DTD-samarbejdet.
Projektet har følgende delmål:
- At udvikle kulturelt sensitive kliniske måleredskaber til identifikation af KPTSD
blandt flygtninge. - At undersøge hvilke kliniske kompetencer, der er nødvendige for valid identifikation
af KPTSD inden for tværkulturel psykiatri. - At belyse i hvilken grad KPTSD udgør et klinisk meningsfuldt begreb, herunder hvordan tilstedeværelsen af KPTSD påvirker behandlingseffekten på PTSD, angst, depression, funktionsniveau og kroniske smerter, og dermed bør indgå i klinisk praksis.
Projektet ledes af seniorforsker Sabina Palic-Kapic, og udføres af postdoc. Frederik Scharff
Samarbejdspartnere
- Et stipendium fra Det Frie Forskningsråd