Arbejdsbelastninger og psykologisk trivsel blandt danske anklagere – Et prospektivt kohortestudie om det psykosociale arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær blandt danske anklagere
Anklagere spiller en central rolle i det danske retssystem. Men på grund af arbejdets indhold og organisatoriske forhold er de i øget risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer såsom udbrændthed og sekundær traumatisering.
Formålet med undersøgelsen er:
- At undersøge sammenhængen mellem høje kvantitative og følelsesmæssige krav i arbejdet og udviklingen af arbejdsrelaterede mentale helbredsproblemer og sygefravær blandt danske anklagere.
- At undersøge hvilke forebyggende indsatser på arbejdspladsen, der kan moderere sammenhængen mellem kvantitative og følelsesmæssige krav og arbejdsrelaterede mentale helbredsproblemer og sygefravær.
Brand- og redningstjeneste - P.OEM.
Projektperiode
Projektet er aktuelt fra xx-xx.
Forfattere
- Maria Louison Vang (Projektdeltager)
- Jesper Pihl-Thingvad (Projektleder)
- Amanda Hovman (Projektdeltager)
- Ask Elklit(Projektdeltager)
Samarbejdspartnere
- Anklagemyndigheden
- Rigsadvokaten
- Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
- Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Studiedesign
ADAPT er et mixed methods-studie. Undersøgelsen er baseret på en treårig prospektiv kohorte bestående af alle danske anklagere. Data indsamles via spørgeskemaundersøgelser kombineret med organisationsdata om registreret sygefravær samt registrerede sagstyper og sagstal. Studiet anvender desuden kvalitative semistrukturerede interviews til at undersøge anklagernes oplevelser af retssager i retten samt deres oplevelse af social støtte.