Hvilke følger kan optræde efter en gidseltagning?
I anledningen af løsladelsen af israelske gidsler der nu er frie efter to år, har professor Ask Elklit d. 14. oktober medvirket i P1 Morgen, og fortalt om, hvilke senfølger kan opstå efter en gidseltagning.
Som gidsel lever man under konstant trussel, hvilket ofte fører til vedvarende årvågenhed efter deres løsladelse. Mange overlevende oplever en øget vagtsomhed i hverdagen og en vanskelig overgang fra frygt og overvågning til en pludselig offentlig opmærksomhed. Man går fra at være under en konstant trussel, og kigge sig over skulderen til en overvældende positiv opmærksomhed Det kan være svært at vende tilbage til et normalt liv, idet almindelige bekymringer virker ubetydelige efter livstruende oplevelser.
Hvilke rammer er der til at gribe gidsler?
Elklit understreger behovet for “dekomprimering” – en gradvis bearbejdning af oplevelserne i trygge, terapeutiske rammer. Det kan her være vigtigt at tilbyde et terapeutisk rum, der muliggør støtte og bearbejdning i trygge omgivelser, så man minimerer nogle af de psykiske følger af deres oplevelser som gidsel, heriblandt følelsen af skyld, der kan være forbundet med overlevelse i tilfælde, hvor andre ikke gjorde.
Ønsker du at lytte til P1 interviewet, kan du finde frem til det her.
Videnscenter for Psykotraumatologi har en længere række publikationer, der dykker ned i de senfølger, der kan optræde for folk efter krig og tortur. Ønsker du at dykke ned i dem, kan du finde frem til dem her.