Skip to main content
Videnscenter for Psykotraumatologi

Online mobning

En anderledes form for mobning har vundet indpas de seneste år.

Henover efterårsferien har der været stort fokus på mobning. Det sker efter det i forrige uge kom frem, at en canadisk pige havde begået selvmord efter at være blevet mobbet på internettet.

Fænomenet er desværre ikke fremmed herhjemme, og flere danske teenagere har i sidste uge gæstet diverse nyhedsudsendelser og aftenshows, for at fortælle deres historie om mobning på de sociale internetsider.

Ofrene for mobninger på internettet savner bedre indgriben, idet de ofte får at vide, at det nok går over i løbet af et par dage/uger, men i mange tilfælde ender med at skifte skole, når mobningen ikke ophører.

Udover at være ubehaglig kan mobning føre til ensomhed, selvmordstanker og depression. Find forskning om bl.a. mobning under vores publikationsemne børn og unge.

Redaktionen afsluttet: 22.10.2012