Livsfarlig chat på nettet

Selvmord: Fora på nettet kan få svage sjæle til at tage det sidste, fatale skridt. Eksperter vil have indført et forbud.

Er det sikkert at begå selvmord med kulilte fra en bil fra 1980?« Spørgsmålet skriger til himlen.
»Sikkert« betyder i denne sammenhæng, om afsenderen kan være helt sikker på at dø. Spørgsmålet er fundet på en af utallige sider på nettet, hvor folk spørger hinanden til råds om, hvordan de mest effektivt tager livet af sig selv. Og siderne chokerer eksperter, der forgæves har forsøgt at få dem forbudt. 

Stærkt bekymrende

Ingen ved, hvor omfattende problemet med chatfora er. De mennesker, der bliver ansporet til selvmord via et chatforum, kan af gode grunde ikke fortælle om det. Center for Selvmordsforskning er netop nu ved at kulegrave fænomenet og vil i 2012 kunne give et billede af, hvor stor en magt sådanne fora egentlig har. Men én ting er sikkert: De er stærkt bekymrende.

 

 

 

 

»Folk, der har det godt, vil mærke de små hår rejse sig i nakken, hvis de ser sådan en side. Men sårbare mennesker, der seriøst overvejer at dø, kan være modtagelige overfor det,« advarer psykolog Christian Møller Pedersen, leder af Center for Selvmordsforebyggelse i Risskov. »Der snakkes jo om selvmord på samme måde, som hvor man skal købe nye havemøbler. Som om det er en rationel beslutning. Men selvmord er ikke en rationel beslutning. Det er en beslutning, der bliver truffet af et menneske i krise, depression, misbrug eller psykisk sygdom,« understreger han.

Forskning viser, at selvmordstruede aldrig reelt ønsker at dø. De vil ud af den smerte, som de føler. Og helt ude på kanten af livet kan selvmord føles som den eneste måde at komme ud af den smerte. Derfor handler det om at hjælpe en selvmordstruet med at se løsninger. Og i sådan en tilstand er det stærkt problematisk at færdes i et hemmeligt miljø på nettet, hvor brugerne bekræfter hinanden i, at der ikke er andre udveje end den mest ultimative.


Misforstået omsorg

Man kan finde detaljerede selvmordsinstruktioner, fordi folk i misforstået omsorg vil hjælpe hinanden med at begå selvmord. Omsorgen består i at hjælpe hinanden, så man ikke skader sig selv uden at dø af det. 
Nogle efterlyser en partner at begå selvmord med. F. eks. søger en 20-årig amerikansk mand i øjeblikket både hjælp til at skaffe selvmords-remedier og en, der vil begå selvmord sammen med ham - »så ingen af os bakker ud«, som han skriver. Sådan en ung mand er farlig både for sig selv og andre, mener eksperter.

 

 

»Jeg er grundlæggende bekymret over, at det er muligt at lave selvmordspagter på nettet og få instruktioner i, hvordan man skal gøre for at sikre sig, at det er mest farligt,« siger professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft: »Man kan risikere, at man føler sig forpligtet af den her aftale. Muligheden for at fortryde bliver mindre. De fleste af de her pagter aftales mellem ulykkelige mennesker, som finder hinanden og øger hinandens risiko for at dø.

Men nogle af dem, der efterlyser selvmordspartnere, er også nogle rigtige forbrydere. Nogle, der vil overtale andre til at begå selvmord for at få lov at kigge på. En voyeur. Det har der været flere sager om i bl.a. England,« fortæller hun.


Lovforslag nedstemt

I 2004 blev et lovforslag om forbud mod sådanne chatfora fremsat i Folketinget. Men det fik aldrig nogen gang på jord på grund af bl.a. hensyn til ytringsfriheden og spørgsmål om, hvordan man skal håndhæve sådan et forbud. Australien har i dag gjort sådanne sider strafbare.

 

 

»Jeg synes, at vi som samfund har et etisk problem. Det er op til lovgiverne at tage stilling til, hvad der skal gøres ved det. For de mennesker, der opsøger de fora, er ambivalente om, hvorvidt de skal leve eller dø. De er i tvivl og modtagelige, så sådan en chat kan blive tungen på vægtskålen, når retorikken er, at selvmord er en god løsning,« siger Christian Møller Pedersen, der mener, at man som et minimum bør overvåge siderne.

Merete Nordentoft finder en ringe trøst i, at selvmordschatfora er blevet sværere at finde. En Google-søgning vil i dag resultere i langt flere muligheder for at få hjælp end de potentielt farlige fora. Og det er en klar forbedring i forhold til for bare få år siden, vurderer professoren. »Jeg vil stadig gerne have et forbud. Men jeg håber, at det her fænomen vil drukne i vrimlen af de tilbud om hjælp, der er.«.


Selvmord i tal

Årligt: I Danmark registreres hvert år mellem 700 og 800 dødsfald på grund af selvmord .

 

 

Dagligt: Det svarer til, at der hver dag er mindst to, der oplever livet så smertefuldt, at selvmord synes at være eneste udvej.

Mænd: Hver gang én kvinde begår selvmord , er der tre mænd, der tager deres eget liv.

Ældre: Ældre over 65 år er overrepræsenteret i statistikken.

De udgør ca. 30 pct. af alle dødsfald ved selvmord .

Forsøg: Der er otte-ti gange så mange selvmordsforsøg som selvmord . Dvs. 7.000-8.000 om året eller 20 om dagen.

Af Rikke Struck Westersø
Kilde: Århus Stiftstidende