Krigsveteraner har svært ved at få erstatning

Der kan være lange udsigter til at få udbetalt erstatning, hvis man er krigsveteran. 40-årige Heine Sinkbæk Andersen kæmper på tredje år for at få erstatning for de psykiske traumer han pådrog sig i borgerkrigen på Balkan. Men han er langt fra alene – advokat Mads Krøger Pramming fortæller, at der i øjeblikket ligger 25 lignende sager på hans bord. Alle sager om krigsveteraner med diagnosen PTSD, som føler sig uretfærdigt behandlet af Arbejdsskadestyrelsen.

Mads Krøger Pramming kritiserer myndigheder på tre punkter:

• Styrelsen anerkender ikke PTSD som en arbejdsskade, hvis veteranen ikke kan bevise, at han har haft symptomer på sygdommen inden for et halvt år efter hjemkomsten.
• Styrelsen anerkender ikke familie og venner som troværdige vidner til veteranens symptomer. De skal være nedskrevet i en journal af en læge eller en psykolog.
• Styrelsen lader den syge veteran løfte bevisbyrden i stedet for at gøre det selv.

Det betyder, at hvis krigsveteraner har haft symptomer fra dag et siden hjemkomsten, men først går til lægen efter 9 måneder og får papirer på sygdommen, så er det ikke muligt at få erstatning. Den firkantede og stramme fortolkning kan jurist hos Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) Åse Lindman nikke genkendende til.

"Du er fortabt, hvis du ikke har papir på, at din PTSD udviklede sig senest seks måneder efter hjemkomsten. Og det er der mange, der ikke har. Veteranerne fra Balkan har nemlig ikke talt åbent om deres psykiske sygdom. De har været en del af en superman-kultur og har derfor ikke skiltet med deres sårbarhed”, forklarer hun.

Hos Arbejdsskadestyrelsen erkender den faglige chef, Merete Roos, at de er strikse, når det kommer til kravet om dokumentation. Hun påpeger, at fordi du har været soldat er det ikke givet, at din PTSD stammer fra en international mission. Den kan være trigget af andre traumer, siger hun.

Kilde: Avisen.dk

Af: Anne Bebe