Spring til hovedindhold
Videnscenter for Psykotraumatologi
English

Forskningsområde

Vold

 På denne side kan du danne dig et overblik over vores aktuelle og afsluttede projekter i relation til vold. I bunden af siden finder du desuden en samlet oversigt over alle centerets projekter om voldtægt.

Vold

Vi har forsket i en række forskellige voldsformer, og vi arbejder kontinuerligt på at dokumentere de komplekse og potentielt langvarige konsekvenser af voldelige overfald. Dette for at sikre et vidensgrundlag, der kan understøtte rehabiliterende behandling til voldsofre. På denne side kan du få en oversigt over vores tidligere og aktuelle projekter.

Videnscenterets forskning inden for voldsområdet spænder bredt. Vi forsker blandt andet i seksuelle overgreb, interpersonel vold, vold i nære relationer, psykisk vold og stalking. Et gennemgående fokus i forskningen er de psykologiske traumereaktioner og langvarige følgevirkninger, der kan opstå efter udsættelse for vold og overgreb.

Vi undersøger desuden en række faktorer, der kan påvirke udviklingen af traumelidelser, herunder præ-, peri- og posttraumatiske forhold, som kan være forbundet med senere udvikling af akut stressforstyrrelse (ASD), posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) og kompleks PTSD. Derudover forsker vi i de mange øvrige psykiske og sociale konsekvenser, som traumatiske oplevelser kan medføre.

Et andet centralt fokusområde er betydningen af tidlig indsats efter voldelige hændelser. Traumereaktioner kan være langvarige og belastende, særligt hvis de ikke behandles. Forskning viser imidlertid, at rehabiliterende indsatser kan bidrage til at reducere symptomer og styrke den psykologiske trivsel hos voldsudsatte.

Som led i dette arbejde har vi også udgivet bogen ’Voldsoffer i Danmark’, der belyser en bred vifte af voldsformer og deres konsekvenser. Projektet blev støttet af Offerfonden. Du kan finde bogen her. 

Nedenfor finder du en oversigt over aktuelle og afsluttede projekter inden for forskningsområdet. Du kan klikke dig videre til en detaljeret beskrivelse af hvert enkelt projekt, ved at klikke på projektets titel. Ønsker du specifikt at vide noget om voldtægt, kan du finde dette i et separat afsnit nederst på siden.

Kan du ikke finde det du leder efter?

  • Projekter der omhandler røveri eller bankrøveri, er placeret under forskningsområdet Arbejde
  • Projekter der omhandler vold og traumatisering hos børn, er placeret under forskningsområdet Børn
  • Projekter, der omhandler behandlingen af ofre for vold, såsom partnervold, er placeret under forskningsområdet Rehabilitering
  • Du kan også læse vores rapport, der løbende indsamler empirisk data og opdaterer eksisterende viden om voldtægt: "Nordic empirical rape studies - of assistance to rape center workers" (pdf) 

Projekter relateret til forskningsområdet:

Aktuelle projekter

Stalking defineres som en systematisk række af kontaktforsøg, hændelser og adfærd, som af den udsatte opleves som uønsket, gentagen og vedvarende, og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte. En befolkningsundersøgelse fra justitsministeriet fra 2018 viste, at 2% af danskerne mellem 18 år og 74 år havde været udsat for stalking inden for det seneste år, hvilket svarer til, at mellem 67.000 og 98.000 danskere udsættes for stalking hvert år.

Med dette projekt ønsker vi at bidrage med en dybdegående og bred kortlægning af de psykologiske følgevirkninger af stalking og de behov, som stalkingofrene oplever. Med projektet vil vi undersøge nogle af de problemstillinger omkring stalking, som er underbelyst i den nationale og internationale litteratur på området. Disse problemstillinger er alle relevante at belyse for at yde en effektiv og tilpasset støtte i behandlingen af stalkingofre.

Projektet er ledet af post. doc. Didde Hauch. Find frem til Diddes PURE her. 

Publikationer:

Hauch, D., & Elklit, A. (2023). The psychological consequences of stalking: cross-sectional findings in a sample of Danish help-seeking stalking victims. European journal of psychotraumatology, 14(2), 1–16. DOI: 10.1080/20008066.2023.2281749 

Hauch, D., & Elklit, A. (2025). The Impacts of Ex-Partner Stalking on Children: A Psychological and Trauma Perspective on Stalking. In M. Laitinen, A. Nikupeteri, & H. C. Chan (Eds.), Ex-Partner Stalking and Children: the Impact on Children When One Parent is Stalking the Other (1. ed., pp. 57-72). Doi. https://doi.org/10.1002/9781394185313.ch4

Hauch, D., & Elklit, A. (2025). The Danish Police’s Response to Stalking: An Exploration of Victim Perspectives. Journal of Victimology and Victim Justice, 8(1), 7-27. https://doi.org/10.1177/25166069241306541.

Hauch, D., Elklit, A., & Vang, M. L. (2024). Beneath the surface: a latent class analysis of stalking tactics and their psychological impact. European Journal of Trauma & Dissociation, 9 (1). Doi: 10.1016/j.ejtd.2025.100522

Aktuelt arbejder Videnscenter for Psykotraumatologi på to projekter om vold mod gravide fra etniske minoritetsgrupper, herunder I-COPE og STOP-MINO, som du kan læse mere om her 

Publikationer: 

Linde, D. S., Andreasen, K., Hansen, N. B., Ankerstjerne, L., Helmer-Hansen, L. M., Sodemann, M., Rasch, V., Elklit, A. (2025). Screening for domestic violence in relation antenatal and postpartum care: A systematic review. Poster presented at the 43rd Nordic Congress of Obstetrics & Gynaecology. Abstract kan læses her.

Linde, D. S., Andreasen, K., Helmer-Hansen, L. M., Hansen, N. B., Normann, A. K., Sodemann, M., Rasch, V. og Elklit, A. (2024). Opsporing af vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre. København: Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration. (1-173).

Linde, D. S., Andreasen, K., Helmer-Hansen, L. M., Hansen, N. B., Normann, A. K., Sodemann, M., Rasch, V. og Elklit, A. (2024). Indsatser mod vold i nære relationer hos gravide, kommende og nye forældre. København: Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration. (1-144).

Dette projekt har til formål at bidrage til viden og forståelse af selvskade og beslægtede fænomener, herunder risikofaktorer, psykisk trivsel, betydningen af køn, kønsidentitet og seksualitet samt deltagelse i onlinefællesskaber med fokus på selvskade. Undersøgelsen har fire primære formål:

  1. At undersøge motiverne bag og måderne, hvorpå personer engagerer sig i selvskadende adfærd, herunder motiver relateret til selvforbedring.
  2. At undersøge betydningen af risikofaktorer, traumehistorik og psykisk sundhed for selvskadende adfærd.
  3. At undersøge motiverne for at deltage i sociale medier og onlinefora med fokus på selvskade, herunder hvordan medlemmer af sådanne fællesskaber oplever gavn af og påvirkes af deres deltagelse i disse onlinemiljøer.
  4. At undersøge betydningen af køn og kønsrelaterede faktorer, herunder seksuel orientering, for selvskadende adfærd.

Det sidste formål overlapper med et andet projekt, der har til hensigt at validere et nyt spørgeskema om biologisk køn, kønsidentitet og seksualitet, som aktuelt er under udvikling. Du kan læse mere om projektet her.

Publikationer:

Christensen, L. G., Nielsen, J. K., Elklit, A. & Christiansen, D. M. (2024). Selvskade og digitale fællesskaber - en tematisk analyse af positive og negative konsekvenser. Psyke & Logos, 45(1), 126-142.

Frederikke Rigmor Brandt Sørensen og Erik Vindbjerg er sammen med VfP i gang med at validere et spørgeskema til undersøgelse af negativ soc. Kontrol. Projektet ventes afsluttet i efteråret 2026.
Tværgenerationel traumetransmission er et fænomen, hvor biologiske, psykologiske og sociale konsekvenser af tidlige belastninger videreføres fra én generation i familien til den næste. Vores forskning undersøger dette fænomen i en unik dansk kohorte bestående af tre generationer. Vi undersøger familier med både dokumenterede og selvrapporterede erfaringer med omsorgssvigt og mishandling i barndommen.

Formålet er at undersøge, om, og gennem hvilke mekanismer, konsekvenserne af tidlige overgreb og belastninger kan videreføres på tværs af generationer i familier. På længere sigt søger projektet at bidrage til både klinisk praksis og politiske indsatser ved at synliggøre de samlede tværgenerationelle omkostninger ved omsorgssvigt og mishandling i barndommen.

Seksuelle overgreb i barndommen kan have langvarige psykiske og sociale konsekvenser. Et centralt aspekt er disclosure – processen, hvor den udsatte fortæller andre om overgrebet. Disclosure kan være vanskelig og forsinket, og omgivelsernes reaktion på fortællingen kan have stor betydning for det videre forløb og den udsattes muligheder for at modtage hjælp og støtte.

Disclosure-projektet undersøger, hvordan fortællinger om seksuelle overgreb i barndommen bliver mødt socialt, og hvilken betydning reaktioner kan have.

Asger Munk Packness’ kandidatspeciale bidrog til projektet gennem udviklingen af en kodemanual baseret på fritekstbesvarelser fra knap 1400 voksne i behandling for senfølger efter seksuelle overgreb. En metodologisk artikel om udviklingen og anvendelsen af kodemanualen er indsendt til et internationalt forskningstidsskrift. Projektets problemstillinger er desuden formidlet i debatindlægget ”Voksnes reaktion afgør, om barnet vil fortælle om overgreb igen” i Politiken.

Publikationer:
Packness, A. M. (2026). Overgrebets spor og fortællingens modtagelse: En kodningsanalyse af reaktioner på seksuelle overgreb i barndommen og sociale reaktioner på disclosure [Upubliceret kandidatspeciale].

Elklit, A., & Packness, A. M. (2026, July 6). Voksnes reaktion afgør, om barnet vil fortælle om overgreb igen. Politiken. 

Packness, A.M., & Elklit, A. (2026). How to code Disclosure responses? A Coding Manual based on open-ended accounts from 1,400 CSA-survivors [Manuscript submitted for publication]. Danish Center of Psychotraumatology, University of Southern Denmark.

Afsluttede projekter

Voldtægt kan være stærkt traumatiserende og en omfattende og specialiseret indsats efter overgrebet er essentielt for at mindske de vidtrækkende konsekvenser, det kan have for offerets senere liv. I Danmark og i resten af norden har man oprettet en række voldtægtscentre, der skal sikre et specialiseret tilbud til voldtægtsofre. Der er dog en stor variation i ressourcerne på voldtægtscentrene og til opbygningen af dem inden for Danmark og i resten af norden. I dette projekt blev en overordnet kortlægning af ressourcerne og opbygningen af voldtægtscentrene i norden udarbejdet. Med kortlægningen blev forholdet mellem ressourcerne på centrene og voldtægtsofrenes behov tydeliggjort.

Publikationer

Jørgensen, L., Elklit, A. & Hagemann, C. T. (2018). Sexual assault referral centers in Nordic countries. Oral presentation at the 5. International Conference on Survivors of Rape, December, Helsinki.

PowerPoint-præsentationen kan ses her.

Videnscenter for Psykotraumatologi har undersøgt de psykologiske reaktioner hos voldsofre, der blev behandlet på danske skadestuer efter fysiske overfald. Forskningen fokuserede særligt på forekomsten af akut stressforstyrrelse (ASD) og posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) samt på, om tidlige traumereaktioner kan forudsige senere udvikling af PTSD. Resultaterne viste, at en betydelig del af voldsofrene udviklede alvorlige traumereaktioner i tiden efter overfaldet, og at symptomer på akut stressforstyrrelse kort efter hændelsen var en vigtig indikator for senere PTSD.

Publikationer:
Elklit, A. & Brink, O. (2004). Acute stress disorder as a predictor of posttraumatic stress disorder in physical assault victims. Journal of Interpersonal Violence, 19, (6), 709-726.

Elklit, A.& Brink, O. (2003). Acute Stress Disorder in Physical Assault Victims Visiting a Danish Emergency Ward. Violence and Victims, 18 (4),  461-472.

Projektet havde to hovedformål: 

1) at undersøge en række biopsykosociale risikofaktorer forbundet med at være offer for fysisk vold og skadestuepatient, samt
2) at undersøge de sundhedsmæssige og sociale langtidsvirkninger.

Den første undersøgelse omfattede 3.940 voldsofre behandlet på Aarhus Universitetshospital, som blev matchet med en kontrolgruppe ved hjælp af registerdata. Formålet var at identificere risikofaktorer for voldseksponering på baggrund af oplysninger fra de fem år forud for overfaldet. Resultaterne viste, at køn, civilstatus, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og indvandrerbaggrund havde betydning for risikoen for at blive udsat for vold. De stærkeste risikofaktorer var imidlertid tidligere domfældelser og misbrugsdiagnoser.

Publikationer:
Murphy, S., Kruse, M., Elklit, A., & Brink, O. (2021). Psychiatric and Physical Health Outcomes Associated with Interpersonal Violence: A Propensity Score Matching Approach. The Psychiatric quarterly, 92(4), 1635–1644. DOI: 10.1007/s11126-021-09910-1

Murphy, S., Kruse, M., Elklit, A., & Brink, O. (2019). Risk factors for violence-related injuries in emergency departments: a Danish linkage study. European journal of psychotraumatology, 10(1), 1606627. DOI: 10.1080/20008198.2019.1606627 



Dette projekt blev udført i samarbejde med VIVE og University of Ulster. Projektet er omfangsrigt, og vi har derfor udarbejdet en sammenhængende beskrivelse af projektets mange analyser på engelsk, som kan læses her (Identisk med Elklit og Murphy, 2022). 

Publikationer:
Elklit, A. & Murphy, S. (2022). The Nature and Extent of Child Maltreatment in Denmark: Using Self-Report and Administrative Data from the 1984 Birth Cohort. Child Abuse & Neglect. Doi: 10.1016/j.chiabu.2022.105786.

Elklit, A. (2022). Typer af børnemishandling og følgerne af dem. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 60, 47-57.

Murphy, S., Elklit, A., & Shevlin, M. (2020). Child maltreatment typologies and intimate partner violence: findings from a Danish national study of young adults. Journal of Interpersonal Violence, 35(3-4), 755 –770. Doi: 10.1177/0886260517689889

Murphy, S., Elklit, A., Shevlin, M. & Christoffersen, M. (2020). Child Maltreatment and Psychiatric Outcomes in Early Adulthood. Child Abuse Review, 29(4), 365-378. Doi: 10.1002/car. 2619.

Murphy, S., Shevlin, M., Elklit, A., McElroy, E. & Christoffersen, M. (2018). Parental Risk Factors for Childhood Maltreatment Typologies: A Data Linkage Study. European Journal of Trauma & Dissociation, 2(4), 189-195. Doi: 10.1016/j.ejtd.2018.04.001

Wolf, N. M., & Elklit, A. (2018). Child Maltreatment and Disordered Eating in Adulthood: A Mediating Role of PTSD and Self-Esteem? Journal of Child & Adolescent Trauma, 13, 21-32.

Murphy, J., Shevlin, M., Hyland, P., Christoffersen, M., Elklit, A. & Bentall, R. (2018): Reconsidering the association between psychosis and suicide: a suicide drive hypothesis. Psychosis, 10(4), 286-297. Doi: 10.1080/17522439.2018.1522541.

Murphy, S., Shevlin, M., Elklit, A. & Christoffersen, M. (2018). Childhood Adversity and Traumatic Disorders: A self-report and Danish linkage study. International Journal of Population Data Science, 3(2), 70. Doi: 10.23889/ijpds.v3i2.539

Hyland, P., Murphy, J., Shevlin, M., Vallieres, F., McElroy, E., Elklit, A., Christoffersen, M. & Cloitre, M. (2017): Variation in post-traumatic response: the role of trauma type in predicting ICD-11 PTSD and CPTSD symptoms. Social Psychiatry & Psychiatric Epidemiology, 52(6):727-736. Doi: 10.1007/s00127-017-1350-8

Shevlin, M., McElroy, E., Murphy, J., Hyland, P., Vallieres, F., Elklit, A. & Christoffersen, M. (2017). Cannabis and psychosis: the impact of polydrug use. Drugs and Alcohol Today, 17, 186-194. Doi: 10.1108/DAT-03-2017-0014

Shevlin, M., Hyland, P., Murphy, J., Elklit, A., Murphy S, Kearney, M., Christie, D. & Christoffersen M. (2017): Social, familial and psychological risk factors for any endocrine, nutritional and metabolic disorders in childhood and early adulthood. Current Psychology, 1-7. Doi: 10.1007/s12144-017-9687-4

Murphy, S., Shevlin, M., Elklit, A., McElroy, E., Murphy, J., Hyland, P., & Christensen, M. (2017). Validating Childhood Maltreatment Typologies Using Data Linkage. Journal of Loss and Trauma, 1-14. Doi: 10.1080/15325024.2017.1404204

Sanderud, K., Murphy, S. & Elklit, A. (2016) Child maltreatment and ADHD symptoms in a sample of young adults. European Journal of Psychotraumatology,7: 32061. Doi: 10.3402/ejpt.v7.32061

Cronin, S., Murphy, S. & Elklit, A. (2016) Investigating the Relationship between Childhood Maltreatment and Alcohol Misuse in a sample of Danish young adults: Exploring Gender Differences. Nordic Journal of Alcohol Studies, 33, 287-298.

Elklit, A., Michelsen, L. & Siobhan, M. (2016): Childhood Maltreatment and School Problems: A Danish National Study. Scandinavian Journal of Educational Research, 62(1), 150-159.

Schouwenaars, K., Murphy, S. & Elklit, A. (2016): The relationship between child maltreatment and exposure to traumatic events during later adolescence and young adulthood. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology, 4(3), 115-122. Doi: 10.21307/sjcapp-2016-018

Hyland, P., Shevlin, M., Elklit, A., Christoffersen, M., & Murphy, J. (2016). Social, familial and psychological risk factors for mood and anxiety disorders in childhood and early adulthood: a birth cohort study using the Danish Registry System. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 51(3), 331-338.

Shevlin, M., McElroy, E., Christoffersen, M. N., Elklit, A., Hyland, P., & Murphy, J. (2016). Social, familial and psychological risk factors for psychosis: A birth cohort study using the Danish Registry System. Psychosis, 8(2), 95-105.

Armour, C., Elklit, A. & Christoffersen, M. N. (2014). A Latent Class Analysis of Childhood Maltreatment: Identifying Abuse Typologies. Journal of Loss and Trauma, 19(1), 23-39. Doi: 10.1080/15325024.2012.734205

Armour, C., Smith, G. W., Elklit, A. & Christoffersen, M. N. (2014). Polydrug Use Typologies and Childhood Maltreatment in a Nationally Representative Survey of Danish Young Adults. Journal of Studies of Alcohol and Drugs, 75(1), 170-178. Doi: 10.15288/jsad.2014.75.170

Murphy, S., Shevlin, M., Armour, C., Elklit, A., & Christoffersen, M. N. (2014). Childhood adversity and PTSD experiences: Testing a Multiple Mediator Model. Traumatology, 20(3), 225-231.

Christoffersen, M., Armour, C., Lasgaard, M., Andersen, T. E., & Elklit, A. (2013). The Prevalence of Four Types of Childhood Maltreatment in Denmark. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 9, 149-156.

Elklit, A., Karstoft, K.-I., Feddern, D. & Christoffersen, M. (2013) Predicting criminality from child maltreatment typologies and posttraumatic stress symptoms. European Journal of Psychotraumatology, 4:19825, 1-7. Doi: 10.3402/ejpt.v4i0.19825

Beck, N., Palic, S., Andersen, T.E. & Rønholt, S. (2013). Childhood Abuse Types and Physical Health at the Age of 24: Testing Health Risk Behaviors and Psychological Distress as Mediators. Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma, 23, 400-413.

Roenholt, S., Beck, N. N., Karsberg, S. H. & Elklit, A. (2012). Post-Traumatic Stress Symptoms and Childhood Abuse Categories in a National Representative Sample for a Specific Age Group: Associations to Body Mass Index. European Journal of Psychotraumatology, 3: 17188. Doi: 10.3402/ejpt.v3i0.17188

Projektet fokuserede på unge i alderen 12-24 år og blev gennemført i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra blandt andet Retsmedicinsk Institut, Østjyllands Politi og Videnscenter for Psykotraumatologi. Rapporten blev udarbejdet af Rikke Holm Bramsen fra Institut for Psykologi og udgivet i 2012 med støtte fra Det Kriminalpræventive Råd.

Formålet med rapporten var at sætte fokus på seksuel vold blandt unge og bidrage til en styrket primær forebyggelsesindsats, der på længere sigt kan reducere forekomsten af seksuel vold i Danmark. Rapporten viste blandt andet, at størstedelen af de tilgængelige ressourcer anvendes på indsatser, der iværksættes, efter volden har fundet sted. Resultaterne understreger derfor behovet for øgede investeringer i målrettede forebyggende tiltag, før volden opstår. Sådanne indsatser kan blandt andet omfatte skolebaserede undervisningsprogrammer, oplysnings- og mediekampagner samt en række internationale forebyggelsesinitiativer med dokumenteret effekt.

Rapporten afsluttes med en præsentation af potentielle forebyggelsesstrategier og opstiller 12 konkrete anbefalinger til at styrke den primære forebyggelse af seksuel vold blandt unge i Danmark.

Publikationer:
Bramsen, R. H. (2012). Primær forebyggelse af seksuel vold blandt unge i Danmark: Faglig statusrapport i arbejdsgruppen omkring seksuelle overgreb blandt unge. København: Det kriminalpræventive Råd. Rapporten kan læses her.

Dette projekt blev udført i samarbejde med landets krisecentre. Projektet undersøgte, hvordan kvinder har det under og efter deres ophold på et krisecenter.

Publikationer:

Dokkedahl, S., Kirubakaran, R., Bech-Hansen, D., Kristensen, T.R. & Elklit, A. (2022). The Psychological Subtype of Intimate Partner Violence and its Effect on Mental Health: A Systematic Review and Meta-Analysis. Systematic Reviews. Doi: 10.1186/s13643-022-02025-z.

Dokkedahl, S. B., Kristensen, T. R. & Elklit, A. (2022). Can Women Shelters help reduce symptoms of PTSD and C-PTSD? Trajectories of PTSD Symptom Develop-ment Following Partner- and Family Related Violence. Journal of Interpersonal Violence. Doi:10.1177/08862605211066568.

 Dokkedahl ,S,. Kristensen, R. T., Murphy, S., & Elklit, A. (2021). The complex trauma of psychological violence: cross-sectional findings from a Cohort of four Danish Women Shelters. European Journal of Psychotraumatology, 12 (1). Doi: 10.1080/20008198.2020.1863580.

Dokkedahl, S., Kok, R., Murphy, S., Kristensen, T.R., Bech-Hansen, D., Elklit, A. (2019). The Psychological Subtype of Intimate Partner Violence and its Effect on Mental Health: Protocol for A Systematic Review and Meta-Analysis. Systematic Reviews, 8(1), 198-2xx. Doi: 10.1186/s13643-019-1118-1.

Dokkedahl, S. B. & Elklit, A. (2019). Understanding the Mutual Partner Dynamic of Intimate Partner Violence: A Review. Partner Abuse, 10(3). Doi: 10.1891/1946-6560.10.3.298

Dokkedahl, S. B. & Elklit, A. (2018). Undersøgelse af indbyrdes vold. Videnscenter for Psykotraumatologi; Syddansk Universitet. (pp 1-101). (2. udgave, 2019)

Elklit, A., Murphy, S., Jacobsen, C. & Jensen, M. (2017): Clinical and Personality Disorders in a Danish Treatment-Seeking Sample of Intimate Partner Violence.  Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, 1(15). Doi: 10.1177/0306624X17741603

Hansen, N. B., Eriksen, S. B. & Elklit, A. (2014). Effects of an intervention program for female victims of intimate partner violence on psychological symptoms and perceived social support. European Journal of Psychotraumatology, 5. Doi: 10.3402/ejpt.v5.24797

Dette projekt blev gennemført af Ask Elklit og Sessel Kurdahl og omhandlede de unge mennesker, der var vidner til et knivdrab på Hasseris Gymnasium i marts 2006, hvor en ung mand dræbte sin ekskæreste. Formålet var at undersøge forekomsten af PTSD blandt vidnerne samt identificere faktorer, der kunne forudsige udviklingen af traumereaktioner.

Undersøgelsen blev gennemført syv måneder efter hændelsen og omfattede 320 gymnasieelever. Resultaterne viste, at 9,5 % opfyldte kriterierne for PTSD, mens 25 % udviste symptomer svarende til subklinisk PTSD. Samlet set oplevede omtrent hver tredje elev fortsat betydelige traumereaktioner mere end et halvt år efter drabet. Disse symptomer er forbundet med en øget risiko for senere udvikling af kronisk PTSD samt for varige ændringer i personlighedstræk, herunder øget ængstelighed eller risikovillighed. Undersøgelsen identificerede desuden en række faktorer, som havde betydning for graden af traumatisering blandt eleverne.

Publikationer:
Christiansen, D., Hansen, M. & Elklit, A. (2014). Correlates of coping styles in an adolescent trauma sample. Journal of Child & Adolescent Trauma, 7, 75–85. Doi: 10.1007/s40653-014-0011-2. 

Elklit, A. & Kurdahl, S. (2013). The psychological reactions after witnessing a killing in public in a Danish high school. European Journal of Psychotramatology, 4. Doi: 10.3402/ejpt.v4i0.19826

Elklit, A. & Kurdahl, S.(2007) Vidne til drab. Psykolog Nyt, 61 (22), 3-7.

Elklit, A., & Kurdahl, S. (2007). De psykosociale følger af knivdrabet på Hasseris Gymnasium. Psykologisk Skriftserie, 28 (3), 1-94. 

 

Under ledelse af Ph.d.-studerende Sidsel Karsberg, blev projektet påbegyndt i 2013 og afsluttet i 2018. Tilknyttet projektet var yderligere Rikke Holm Bramsen, Mathias Lasgaard og Ask Elklit. Formålet var at undersøge en mulig association mellem prævalensen af fire typer af kærestevold og oplevede overgreb som barn blandt danske unge. I forlængelse heraf, søgte projektet at finde risikofaktorer og beskyttende faktorer.

At have været seksuelt misbrugt var den stærkeste prædiktor for oplevelsen af kærestevold (enten som udøver eller offer). De andre typer af børnemishandling var i forskellig grad forbundet med typerne af kærestevold blandt unge.

Projektet belyste den komplekse interaktion mellem typer af børnemishandling og kærestevold blandt unge og efterlyser yderligere forskning af denne sammenhæng. Dette ville kunne få en vigtig klinisk betydning, idet evnen til at udvikle og målrette specifikt forebyggende indsatser mod kærestevold blandt unge ville blive styrket.


Publikationer
Karsberg, S., Charak, R., Lasgaard, M., Bramsen, R. H., Hansen, N. B. & Elklit, A. (2019). Patterns of Childhood Abuse and Dating Violence Victimization Among Early Adolescents From Denmark: A Latent Class Approach. Psychology of Violence. Doi: 10.1037/vio0000231

Karsberg, S., Bramsen, R. H., Lasgaard, M., & Elklit, A. (2018). Prevalence and characteristics of three subtypes of dating violence among Danish seventh-grade students. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology, 6(1), 16-27. Doi: 10.21307/sjcapp-2018-004

Karsberg, S., Bramsen, R. H., Lasgaard, M., & Elklit, A. (2018). The Association Between Distinct Categories of Child Abuse Experiences and Dating Violence in Early Adolescence. Journal of Family Violence. Doi: 10.1007/s10896-018-9979-y

Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Shevlin, M., Elklit, A. & Banner, J. (2013). Testing a Multiple Mediator Model of the Effect of Childhood Sexual Abuse on Adolescent Sexual Victimization. American Journal of Orthopsychiatry, 83, 47-54. Doi: 10.1111/ajop.12011

Overfald kan have omfattende konsekvenser for den enkelte og påvirke både psykisk trivsel, sociale relationer og daglig funktionsevne. Videnscenter for Psykotraumatologi har i en lang række undersøgelser kortlagt de psykologiske følger af voldelige overgreb, herunder traumereaktioner, skyldfølelse, relationen til retssystemet og behovet for psykologisk behandling. Forskningen viser, at mange voldsofre fortsat oplever betydelige problemer længe efter overfaldet, hvilket understreger vigtigheden af tidlig støtte og målrettet behandling.

Publikationer:

Elklit, A. (2023). Fysisk overfald. I Elklit, A., Dokkedahl, S.B. & Christiansen, D.M. (Eds.). Voldsoffer i Danmark. (pp. 45-60). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Charak, R., Dvorak, R. D., Koot, H. M., Elklit, A. & Elhai, J.D. (2015). Unique versus cumulative effect of assault on patterns of Substance-Use in a Nationally Representative Sample of Adolescents. Psychiatry Research, 230(3), 763-769. Doi: 10.1016/j.psychres.2015.11.014

Elklit, A. (2003). Mødet med det onde i et psykotraumatologisk perspektiv. Psyke og Logos, 24 (1), 152-161.

Elklit, A. (red.) (1993). Psykologisk behandling af voldsofre - en symposie-rapport. København: Dansk Psykologisk Forlag. (1. udg. 1992 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet).

Elklit, A. (1993). Offer for vold. Aarhus Universitetsforlag.

Elklit, A. (1993). Det kropslige aspekt i traumearbejdet. I A. Elklit (ed.). Psykologisk behandling af voldsofre - en symposierapport. København: Dansk Psykologisk Forlag, 86-93.

Elklit, A. (1993). To ud af tre voldsofre har problemer ét år efter overfaldet. Forskningsnyt fra psykologien, 2 (1-2), 20-21.

Elklit, Anna & Elklit, A. (1993). Ti ud af femten voldsofre er utilfredse med retssystemet. Psykolog Nyt, 47 (16), 564-566.

Hansen, T. P. & Elklit, A. (1993). Self-blame and guilt in victims of violence. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Elklit, A. (1991). Rotters sætningsfuldendelsestest i en komparativ undersøgelse af voldsofre. Nordisk Psykologi, 43 (2), 107-121.

Elklit, A. (1989). Behandling af voldsofre. Nordisk Psykologi, 41(1), 75-79.

Elklit, A.(1985) Overfald et feltstudie i overfaldets psykologi. Nordisk Psykologi, 37 (4), 273-284.

Elklit, A. (1985). Violent Assault - a field study of the psychology of violent assault. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (19 s).

Dette projekt undersøgte de psykologiske efterreaktioner og mestringsstrategier hos studerende, ansatte og pårørende i forbindelse med skuddramaet på Aarhus Universitet.
Der er lavet en podcast om skudepisoden, som du kan lytte til på SoundCloud eller Apple Podcast her

Publikationer:
Travers, A., McDonaugh, T. & Elklit, A. (2018).Youth responses to school shooting: A review. Current Psychiatry Reports, 22, 47. Doi: 10.1007/s11920-018-0903-1

Elklit, A. (2000). The Institutional Response to Disaster – the Case of a Shooting Drama. ESTSS Bulletin, 7, (1), 2000, 3-9.

Elklit, A.(1996)Skuddramaet i universitetskantinen. En analyse af akutte eftervirkninger og handlemønstre. Nordisk Psykologi, 48 (4), 279-303

Elklit, A. (1994) Hvad sker der med mennesker, der er tæt på et skuddrama? Forskningsnyt fra psykologien, 3(6), 16-20.

Elklit, A.(1994) Skuddramaet på Aarhus Universitet. Psykologisk Skriftserie, 19(3), 1- 42.

Der er en mangel på forskning, der undersøger sekundær stalking og effekten på børn, som i mange tilfælde kan være direkte eller sekundære ofre for deres forældres stalking.

Dette studie undersøgte traumereaktioner hos børn af stalkingudsatte forældre i en dansk stikprøve. Studiet undersøgte forskelle og ligheder i disse reaktioner på tværs af tre aldersgrupper. 57 børn blev inddelt i grupper afhængigt af deres alder. Symptomerne hos den yngste gruppe, de 0-6-årige, blev undersøgt ved hjælp af et diagnostisk interview med moderen. De to ældre grupper, 7-11- og 12-19-årige, udfyldte de alderstilpassede spørgeskemaer, henholdsvis "Darryl" og "HTQ", online.

22 % af den yngste gruppe opfyldte kriterierne for PTSD. Der var 85 % i den midterste aldersgruppe og 58 % i den ældre aldersgruppe, som opfyldte diagnosekriterierne for PTSD.

Resultaterne illustrerer, at reaktionerne på sekundær stalking overvejende var inden for PTSD-symptomologien, hvor søvnforstyrrelser og irritabilitet ofte blev rapporteret. Den samlede prævalens af børn, der opfyldte de diagnostiske kriterier for PTSD, var 56 %. Fremtidige undersøgelser vil drage fordel af større stikprøver og af viden om et eventuelt eksisterende forhold mellem forælder og stalker.

Publikationer:
Elklit, A., Vangsgaard, L. A. G., Olsen, A. S. W. & Ali, S. A. (2019). Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD) Symptoms in Secondary Stalked Children of Danish Stalking survivors – A Pilot Study. International Journal of Environmental Research and Public Health, 16, 725. Doi: 10.3390/ijerph16050725

Olsen, A.S., Vansgård, L. & Elklit, A. (2017). Når far stalker mor – hvordan børn påvirkes af stalking. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi (1-43).


Denne undersøgelse var den første, der gav indsigt i den specifikke type partnerstalking, hvor stalker og offer har barn sammen. Formålet var at opnå viden om de sager, hvor en mor bliver stalket af faren til et eller flere af hendes børn, samt at undersøge hvordan mødrene oplevede stalkingen og kontakt med sociale myndigheder. Forskningsprojektet undersøgte dertil, hvordan børnene blev påvirket af sekundær stalking.

Undersøgelsen fandt, at 22% af de undersøgte børn i aldersgruppen 0-6 år, 85% af de 7-11-årige samt 58% af de 12-19-årige levede op til en PTSD-diagnose. Seneste publikationer fra forskningsprojektet viste en højere forekomst af chikanerende frem for voldelig stalking, og at børnene typisk også er ofre for dette. Studiet viste dertil også, at når mødrene søgte professionel hjælp, blev de ofte ikke betragtet som ofre for stalking.


Publikationer:
Løkkegaard, S.S., Hansen, N.B., Wolf, N.M. & Elklit, A. (2019) When Daddy stalks Mommy: Experiences of Intimate Partner Stalking and Involvement of Social and Legal Authorities When Stalker and Victim Have Children Together. Violence Against Women, 1-19. Doi: 10.1177/1077801219826738

Wolf, N. M., Schandorph, S.,  & Elklit, A. (2018) Psychological Distress and Attachment Insecurity of Stalked Mothers. Journal of Interpersonal Violence. Doi: 10.1177/0886260518819883

Schandorph, S. & Elklit, A. (2013). Med barnet som gidsel – stalking af mødre. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi (1-75).

Hauch, D., & Elklit, A. (2025). The Impacts of Ex-Partner Stalking on Children: A Psychological and Trauma Perspective on Stalking. In M. Laitinen, A. Nikupeteri, & H. C. Chan (Eds.), Ex-Partner Stalking and Children: the Impact on Children When One Parent is Stalking the Other (1. ed., pp. 57-72). Doi. https://doi.org/10.1002/9781394185313.ch4


Formålet var at undersøge prævalensen af PTSD og KPTSD blandt støttesøgende stalkingudsatte i Danmark. I undersøgelsen fandt man væsentlige forskelle i prævalensen for PTSD, alt efter om lidelsen var defineret ud fra DSM-IV eller ICD-11 kriterier. Ved ICD-11 fandt undersøgelsen, at 28,8% levede op til en PTSD-diagnose, mens 22,7% levede op til kompleks PTSD. Undersøgelsen fandt ligeledes variationer i symptomsværhedsgraden, afhængigt at forskellige stalkingkarakteristika.

Publikationer:
Jørgensen, L. K., & Elklit, A. (2022). PTSD og Kompleks PTSD blandt støttesøgende stalkingudsatte i Danmark. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. Rapporten kan læses her.


Dette projekt undersøgte effekten af gruppebehandling for personer udsat for voldtægt. Formålet var at belyse, hvordan gruppebaserede behandlingsforløb kan bidrage til at reducere traumereaktioner og styrke den psykiske trivsel blandt overlevere efter seksuelle overgreb. Projektet bidrog med viden om mulighederne og udfordringerne ved gruppebehandling som rehabiliterende indsats for mennesker, der har været udsat for voldtægt.

Publikationer:
Banzon, T. & Elklit, A. (2021). Effekten af gruppebehandling til voldtægtsofre. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU. (1-30).
Rapporten kan læses her.

Projektet undersøgte traumer og mentalt helbred hos unge minoritetsetniske kvinder, som er flygtet fra familien på grund af negativ social kontrol. Undersøgelsen indikerede, at de unge kvinder på RED SafeHouse lider under svære symptomer på PTSD, C-PTSD, depression og angst. Ydermere har de været udsat for et højt antal traumer i deres levetid. Oplevelser med negativ social kontrol kan muligvis spille en væsentlig rolle i udviklingen af PTSD.

Publikationer:
Bech-Hansen, D., Dokkedahl, S. B., Loua, I., Hauch, D., & Elklit, A. (2024). Traumatic experiences and mental health status for female ethnic minority adolescents and young adults on the run from their families due to negative social control. Nordic Social Work Research, 1–16. DOI: 10.1080/2156857X.2024.2328145

Bech-Hansen, D. (2020) Trauma exposure and mental health of ethnic minority adolescents and young adults on the run from negative social control. Odense: Department of Psychology, University of Southern Denmark. (Master thesis). Læs mere her

Almayah, S. & Elklit, A. (2024) Painful love: a Lacanian discourse analysis of women with experiences of intimate partner violence, Cogent Arts & Humanities, 11:1, DOI: 10.1080/23311983.2024.2313859

I forbindelse med kriminaliseringen af psykisk vold har vi skrevet et notat til Folketingets Retsudvalg. En større litteraturoversigt er under udarbejdelse.

Publikationer:
Christoffersen, M., Elklit, A., & Vang, M.L. (2019): Barnets tarv i loven om psykisk vold. Notat om definitioner, forekomst og afgrænsning. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Dokkedahl, S., Kok, R., Murphy, S., Kristensen, T.R., Bech-Hansen, D., Elklit, A. (2019). The Psychological Subtype of Intimate Partner Violence and its Effect on Mental Health: Protocol for A Systematic Review and Meta-Analysis. Systematic Reviews, 8(1), 198-2xx. Doi: org/10.1186/s13643-019-1118-1.

Dokkedahl ,S,. Kristensen, R. T., Murphy, S., & Elklit, A. (2021). The complex trauma of psychological violence: cross-sectional findings from a Cohort of four Danish Women Shelters. European Journal of Psychotraumatology, 12 (1). Doi: 10.1080/20008198.2020.1863580.

Dokkedahl, S.B. (2023). Psykisk vold. I Elklit, A., Dokkedahl, S.B. & Christiansen, D.M. (Eds.). Voldsoffer i Danmark. (pp. 107-122). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Tonisk immobilitet er en ufrivillig biologisk forsvarsreaktion, der kan opstå under ekstreme eller livstruende hændelser. Videnscenter for Psykotraumatologi forsker i, hvordan tonisk immobilitet hænger sammen med udviklingen af PTSD, kompleks PTSD og andre traumereaktioner. Forskningen bidrager til en bedre forståelse af de mekanismer, der forbinder traumatiske oplevelser med psykiske følgevirkninger, samt til udviklingen af valide metoder til at måle og undersøge tonisk immobilitet.

 

Publikationer:

Dokkedahl, S. B., Charny, S., & Lahav, Y. (2024). Testing Previously Proposed Models of the Tonic Immobility Scale in a Peritraumatic Sample of Israeli Civilians: Support for a Three-Factor Model. Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy, 16(1), 21-29. DOI: 10.1037/tra0001499

Dokkedahl, S. B., & Lahav, Y. (2023). A Prospective Study of the Mediating Role of Tonic Immobility and Peritraumatic Dissociation on the 4 DSM-5 Symptom Clusters of Posttraumatic Stress Disorder. The Journal of clinical psychiatry, 84(4), 22m14613. DOI: 10.4088/JCP.22m14613.

Dokkedahl, S., Vang, M. & Elklit, A. (2022) Does Tonic Immobility Mediate the Effects of Psychological Violence on PTSD and Complex PTSD? European Journal of Trauma and Dissociation, 6(4). Doi: 10.1016/j.ejtd.2022.100297


Vold i nære relationer kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for både ofre og pårørende. Videnscenter for Psykotraumatologi har forsket i de psykologiske og personlighedsmæssige faktorer, der kan være forbundet med udøvelse af partnervold.

Publikationer:

McDonagh, T., Travers, Á., Murphy, S., & Elklit, A. (2021). Assessing Personality Pathology Response Sets in Perpetrators of Intimate Partner Violence. Journal of Interpersonal Violence. Doi: 10.1177/08862605211001482

Voldsoffer i Danmark er en bog skrevet til faggrupper, som risikerer at møde volden og dens ofre i kraft af deres arbejde. Bogen fokuserer på en lang række spørgsmål, som er centrale for forståelsen af vold: Hvilke former for vold findes der? Hvilke processer er involveret – fysiologisk, psykisk og socialt? Hvilke følgevirkninger kan vold have? Hvilke udfordringer er forbundet med at arbejde tæt sammen med voldsofre? Hvordan kan den professionelle beskytte sig selv? Og hvilken rolle kan kollegaerne og arbejdspladsen spille?

De enkelte kapitler inkluderer: 

  1. Introduktion, s. 11-18, af Ask Elklit
  2. Vold og traumer, s. 19-44, af Sarah B. Dokkedahl & Dorte M. Christiansen
  3. Fysisk overfald, s. 45-60, af Ask Elklit
  4. Voldtægt og seksualiseret vold, s. 61-87, af Dorte M. Christiansen & Nina B. Hansen
  5. Partnervold, s. 89-106, af Sarah B. Dokkedahl
  6. Psykisk vold, s. 107- 122, af Sarah B. Dokkedahl
  7. Stalking, s. 123-150, af Sille S. Løkkegaard
  8. Vold mod børn, s. 151-176, af Maria L. Vang & Sille S. Løkkegaard
  9. Kærestevold, s. 177-190, af Sidsel H. Karsberg & Ask Elklit
  10. Æresrelateret social kontrol og vold, s.191-208, af Inge Loua
  11. Vold på arbejdspladsen, s. 209-238, af Sara A. Ali, Ask Elklit & Dorte M. Christiansen
  12. Vidne til vold og drab, s. 239-260, af Dorte M. Christiansen & Ask Elklit
  13. Sekundære ofre for vold: pårørende, s. 261-284, af Dorte M. Christiansen
  14. Når den professionelle møder voldsofre, s. 285-303, af Maria L. Vang

Publikationer:
Elklit, A., Dokkedahl, S. B. & Christiansen, D. M. (Eds.). (2023). Voldsoffer i Danmark. Odense: Syddansk Universitetsforlag

Nedenfor har vi samlet en række artikler i en oversigt over forskning på voldtægtsområdet. Du kan også downloade den som PDF her.

En samlet oversigt over publikationer under emnet 'voldtægt'

Hallmann, H. (1997). Tilbydes voldtægtsofre i Danmark en psykologisk hensigtsmæssig behandling? Psykologisk Skriftserie, 22(1), 1-113.

  • Konkluderer, at de nuværende tilbud til voldtægtsofre er utilstrækkelige. Der foreslås en etablering af et offentligt, alsidigt og gratis støtte- og behandlingsprogram med følgende elementer: Lægelig undersøgelse og behandling, psykosocial støtte og behandling, juridisk vejledning og behagelige omgivelser med mulighed for bespisning, bad og overnatning. Det er uafklaret, om kognitiv forarbejdnings terapi er hensigtsmæssig i den akutte fase lige efter en voldtægt.

Ingemann-Hansen. O. (2006) The Western Danish Center for Prevention, Treatment and Research of Sexual Assault. Scandinavian Journal of Forensic Science, 12(1), 25-29.

  • Præsentation af voldtægtscenteret i Århus.

Bramsen, R. H., Elklit, A. & Nielsen, L. H. (2009). A Danish Model for Treating Rape Victims – A Multidisciplinary Public Approach. The Journal of Aggression, Maltreatment, and Trauma, 18, 886-905.

  • Beskriver Århuscentrets opbygning og arbejdsmodel for et internationalt publikum. De seksten hollandske centre for voldtægtsofre er opbygget efter Århus modellen.

Nielsen, L. (2001). Voldtægt – en udfordring for behandlere. Århus: Center for Voldtægtsofre. (s. 1-124)

  • Redegørelse og diskussion af eksisterende forskning om følgevirkninger af voldtægt, hvilket illustrerer en stor mangfoldighed af vanskeligheder, som mødes ved voldtægtsofre. Der tegnes et billede af, hvordan vi kan forstå disse vanskeligheder i relation til en behandlingstilgang, og der lægges vægt på en bredt funderet metodetilgang fra behandlerens side.

Brink, O. (Red.) (2000). Håndbog for fagpersoner i kontakt med voldtægtsofre. Århus: Center for Voldtægtsofre.

  • Gennemgår principper for arbejdsrutiner i forbindelse med undersøgelse og samtale med ofre for voldtægt på tværs af forskellige faggrupper, heriblandt politi, læger, psykologer, sygeplejesker og jurister.

De enkelte kapitler:

  1. Indledning, s. 11-18, af Ole Brink.
  2. Det tværfaglige team ved et modtagercenter, s.7-21, af Annie Vesterby.
  3. Modtagelse og omsorg af ofre for voldtægt, s.21-29, af Lene Rindom
  4. Juridiske aspekter af voldtægtssager, s.29-43, af Villy Sørensen
  5. Personundersøgelse og sporsikring, s. 43-63, af Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen
  6. Psykiske følger efter en voldtægt, s.63-91, af Ask Elklit og Maiken Knudsen

Banzon, T., & Elklit, A. (2021). Effekten af gruppebehandling til voldtægtsofre. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

  • Rapporten evaluerer behandlingseffekten afgruppebehandling til voldtægtsramte. Resultaterne viste en gavnlig effekt af gruppeforløbet på deltagernes traumesymptomniveau, sundhedsrelaterede livskvalitet, og seksuelt 23 relaterede personlige lidelse.

Andet relevant litteratur

  • Haugen, T., Halvorsen, J. Ø., Friborg, O., Schei, B., Mork, P. J., Simpson, M. R., Mikkelsen, G., Elklit, A., Rothbaum, B., Hagemann, C. (2023). Modified prolonged exposure therapy as an Early Intervention after Rape to prevent posttraumatic stress disorder (The EIR-study): Study protocol for a randomized multicenter controlled clinical superiority trial. Trials, 24:126. Doi: 10.1186/s13063-023-07147-w

  • Hansen, N. B. & Hansen, M. (2021). Sekundær viktimisering i voldtægtssager - det andet overgreb. I T. Søberg, T. Baumbach, & L. K. Minke (red.), Voldtægtssager - Retssystemets akilleshæl: Teori og praksis Djøf Forlag.

  • Hansen, N. B. & Hansen, M. (2021).Psykiske og fysiske reaktioner under og efter et seksuelt overgreb.. I T. Søberg, T. Baumbach, & L. K. Minke (red.), Voldtægtssager - Retssystemets akilleshæl: Teori og praksis Djøf Forlag.

  • Elklit, A., Andersen, L. E. & Spindler, H. (2021). Psykiske følger efter voldtægt. En traumepsykologisk materialesamling. Oral presentation at Netværk for Personfarlig Kriminalitet, March 15.

Armour, C., Shevlin, M., Elklit, A. & Mroczek, D. (2011) A Latent Growth Mixture Modelling Approach to PTSD Symptoms in Rape Victims. Traumatology, 18(1), 20-28. Doi: 10.1177/1534765610395627.

  • Artiklen identificerer to udviklingsstier efter en voldtægt baseret på 3 måletidspunkter (<1, 3 og 6 måneder) – en stabil, der omfatter 35%, og én med en stor nedgang i symptomer (65%). Akut stress forstyrrelse er en prædiktor for gruppen med symptomfald. Social støtte spiller overraskende ingen målbar rolle.

Jensen, M. S., Elklit, A., Jensen, A. H. & Bak, R. S. (2010). Acute Rape Victims – a Neglected Trauma Population? Paper presentation at the 2nd International Conference on the Survivors of Rape, University Medical Center Utrecht, The Netherlands, 30th Sept – 2nd October.

  • Konkluderer, at de akutte voldtægtsofre er en forsknings- og behandlingsmæssigt overset gruppe.

Elklit, A., Magnusdóttir, M., & Knudsen, M. (2003). Mod kvindens vilje – kvinder, der bliver voldtaget, klarer sig meget forskelligt efterfølgende. En undersøgelse gennemført på Center for voldtægtsofre i Århus belyser forskellene. PsykologNyt. 57(21), 3-11.

  • En tidlig undersøgelse baseret på 52 voldtægtsofre med tal for ASD (72%) og PTSD (56%).

Elklit, A. & Christiansen, D. (2010) ASD and PTSD in rape victims. Journal of Interpersonal Violence, 25(8), 1470-1488. Doi: 10.1177/0886260509354587.

  • Diskuterer kriteriegrænserne for de to diagnoser, akut stressforstyrrelse og PTSD. 59% havde ASD og 35% havde PTSD efter tre måneder, hvis de mest restriktive kriterier anvendtes. Artiklens fokus var, hvordan man bedst forudsiger PTSD to uger efter voldtægten: Artiklen konkluderede, at ASD ikke er tilstrækkelig til at opnå en høj prædikationsværdi.

Elklit, A., Due, L. & Christiansen, D. M. (2009). Predictors of acute stress symptoms in rape victims. Traumatology, 15(2), 38-45.

  • Akut stressforstyrrelse (ASD) er mere end blot en stigning i det generelle stressniveau i kølvandet på voldtægt. Dissociation er unikt relateret til ASD, mens relationelle problemer er unikt forbundet med en stigning i det generelle stressniveau.

Shevlin, M., Hyland, P. & Elklit, A. (2014): Different Profiles of Acute Stress Disorder Differentially Predict Posttraumatic Stress Disorder in a Large Sample of Female Victims of Sexual Trauma. Psychological Assessment, 26(4), 1155-1161. http://dx.doi.org/10.1037/a0037272

  • Undersøger den dimensionelle struktur af akut stressforstyrrelse (ASD). Resultater tyder på, at ASD er bedst beskrevet ved fire kvantitativt og kvalitativt forskellige undergrupper i denne deltagerpopulation. Tidligere studier har antaget, at ASD er dimensionel, hvilket kan være med til at forklare ASD’s begrænsede succes i at forudsige efterfølgende udvikling af PTSD.

Hansen, M., Armour, C. & Elklit, A. (2012). Assessing a Dysphoric Arousal model of Acute Stress Disorder Symptoms in a Clinical Sample of Rape and Bank Robbery Victims. European Journal of Psychotraumatology, 3(1): 18201. Doi: 10.3402/ejpt.v3i0.18201.

  • Med udgangspunkt i ofre for bankrøveri og voldtægt, undersøges fire forskellige modeller for den latente struktur af "Acute Stress Dissorder" (ASD). Det blev fundet, at ASD-strukturen bedst indrammes af en fem-faktor struktur, der inddeler elementer af dysforisk eller ængstelig årvågenhed/forøget stress ("arousal") i to forskellige faktorer. Fundet skal ses som supplement til debatten om, hvordan ASD bedst konceptualiseres i DSM-5.

Hyland, P., Shevlin, M., Hansen, M., Vallieres, F., Murphy, J., & Elklit, A. (2016). The temporal relations of PTSD symptoms among treatment-seeking victims of sexual assault? A longitudinal study. Journal of Loss & Trauma, 21(6). 492-506. Doi: 10.1080/15325024.2015.1117933

  • Undersøgelse af PTSD-symptomers temporale relationer, og dermed hvordan nogle symptomers udvikling og tilstedeværelse påvirker og påvirkes af andre symptomers udvikling. Der fandtes svage relationer mellem symptomgrupperne, hvoraf den stærkeste relation var mellem undgåelsesadfærd og senere udvikling af emotionel numbing.

Ingemann-Hansen, O.I., Elklit, A., Sabroe, S., Vesterby, A., & Brink, O. (2008). Chronic posttraumatic stress in victims of sexual violence. Scandinavian Journal of Forensic Science, 14(2), 54-58.

  • Undersøger voldtægtsofre op til fem år efter voldtægten og finder, at der stadigvæk er 45%, som har PTSD fem år efter, og at en fuldbyrdet voldtægt er en vigtig prædiktor for PTSD.

Hansen, N. B., Nielsen, L. H., Bramsen, R., Ingemann-Hansen, O. & Elklit, A. (2014). Attrition in Danish rape reported crimes. Journal of Police and Criminal Psychology, 30(4), 221-228. Doi 10.1007/s11896-014-9159-9

  • Undersøger filtreringsprocesser for de voldtægtssager, der falder fra i retssystemet før en dom (attrition) for to grupper af voldtægtsofre, hvoraf deltagere fra den ene gruppe har haft kontakt til en specialiseret, multidisciplinær behandlingsenhed. Der fandtes ingen signifikant forskel i processerne mellem de to grupper.

Hansen, N.B., Nielsen, L.H., Bramsen, R. H., Ingemann-Hansen, O. & Elklit, A. (2016). Anmeldt voldtægt. Faktorer relateret til sagshenlæggelse i anmeldte voldtægtssager ved Østjylland Politi. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi. (s. 1-36).

  • Rapportens resultater er sammenfattet i artiklen ovenfor.

Hansen, N.B, Hansen, M., Nielsen, L.H., Bramsen, R.H., Elklit, A. & Campbell, R. (2017): Reported rape crimes: Are victims’ acute psychological distress and perceived social support associated with police case decision and victim unwillingness to participate in the investigation? Violence against Women, 24(6), 684-696. Doi: 10.1177/1077801217710002.

  • Undersøgelsen gennemgår de akutte belastningsreaktioner og den oplevede sociale støtte hos 64 voldtægtsofre i sammenhæng med politiets beslutninger ifm sagsbehandlingen og ofrenes villighed til at deltage i efterforskningen. Undersøgelsen viste, at ofrenes modvillighed til at medvirke var signifikant forbundet et meget højt belastningsniveau efter overfaldet.

Beck Hansen, N., Hansen, M., Campbell, R., Elklit, A., Hansen, O. I. & Bramsen, R. H. (2018). Are Rape Cases Closed because of Rape Stereotypes? Results from a Danish Police District. Nordic Psychology, 1-11. Doi: 10.1080/19012276.2018.1470552

  • Dette studie havde til formål at undersøge om stereotyper omkring voldtægt havde en effekt på politiets efterforskningsarbejde i forbindelse med voldtægtssager og på senere frafald af voldtægtssager før domsafsigelse. Studiet undersøgte fire karakteristika relateret til stereotypiske opfattelser af voldtægt; 1) Om gerningsmanden var kendt eller fremmed, 2) om offeret var beruset under overgrebet, 3) om offeret gjorde modstand under overgrebet samt 4) graden af fysiske skader pådraget af offeret. Studiet konkluderede, at de fire karakteristika ikke havde en betydelig effekt på politiets efterforskningsarbejde, men at der var en større chance for domfældelse i sager, hvor offeret var ædru under overgrebet, og hvor offeret havde pådraget sig en højere grad af fysiske skader.

Hansen, N. B., Ravn, S. L. & Hansen, M. (2020.) Recorded Withdrawal from The Police Investigation Among Victims of Rape: A Mixed Method Approach to Identifying Case Characteristics and Police Documented Reasons. Nordic Psychology, 74 (1), 3-15. Doi: 10.1080/19012276.2020.1862698

  • Mange voldtægtssager afsluttes, fordi ofrene trækker anmeldelsen tilbage eller ikke ønsker fortsat at medvirke. Men årsagerne til, at det sker, er ikke godt belyst. Undersøgelsen kunne pege på tre årsager: Hvis voldtægtsmanden var en fremmed, hvis offeret ikke havde fysisk eller psykisk modstand, eller hvis der ikke havde været en retsmedicinsk undersøgelse. Ofre kan også trække sig, fordi de oplever afhøringerne og hele processen som stærkt belastende. Barrierer i samarbejdet mellem ofre og politi kunne være et vigtigt indsatsområde for initiativer, der fik ofre til at fortsætte samarbejdet.

De fire ovennævnte artikler findes også i Nina Bech Hansens ph.d.-afhandling fra 2018: Reported rape: An investigation of attrition in a sample of reported rapes within a Danish police district. University of Southern Denmark, PhD thesis.

Nielsen, L. H., Hansen, M., & Ingemann-Hansen, O. (2018). Predicting charges and convictions for rape suspects in Denmark: Characteristics associated with the notion of the ‘credible criminal’. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, 19(2), 136-151. Doi:10.1080/14043858.2018.1526469

  • Undersøger betydningen af gerningsmandens karakteristika for de lovmæssige udfald af voldtægtsretssager. Resultaterne viste, at tidligere sigtelser for seksuel vold øger sandsynligheden for, at en mistænkt gerningsmand bliver anklaget og dømt, mens ingen af de andre undersøgte variable havde en signifikant effekt

Nielsen, L. H., Hansen, M., & Ingemann-Hansen, O. (2018). Predicting charges and convictions for rape suspects in Denmark: Characteristics associated with the notion of the ‘credible criminal’. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, 1-16. Doi:10.1080/14043858.2018.1526469

  • Undersøger betydningen af gerningsmandens karakteristika for de lovmæssige udfald af voldtægtsretssager. Resultaterne viste, at tidligere sigtelser for seksuel vold øger sandsynligheden for, at en mistænkt gerningsmand bliver anklaget og dømt, mens ingen af de andre undersøgte variable havde en signifikant effekt.

Nielsen, L. H., Hansen, N. B. & Elklit, A. (2014). Service utilization and satisfaction with service providers in victims of rape and sexual assault. US-China Law Review, 11(9), 1176-1191

  • Denne spørgeskemaundersøgelse fra 2014 undersøgte 563 voldtægtsofres, der havde været i kontakt med voldtægtscenteret i Århus mellem 2002 og 2013. Deltagerne udfyldte et spørgeskema tre gange; en måned efter overgrebet, tre måneder efter overgrebet og seks måneder efter overgrebet. Resultaterne viste, at tilfredsheden med den støtte og hjælp modtaget på voldtægtscenteret af bl.a. læger, sygeplejersker og psykologer var høj, mens der var en større utilfredshed med behandlingen fra politiet og sociale myndigheder.

Nielsen, L.H., Campbell, R., Bramsen, R.H, Elklit, A., Ingemann-Hansen, O., & Hansen, M. (upubliseret). Victims of rape and sexual assault: Secondary victimization in a public multidisciplinary support system.

  • Studiet her undersøgte 142 voldtægtsofres oplevelse af deres forløb på voldtægtscenteret i Århus. Studiet konkluderede, at der var en høj grad af overordnet tilfredshed med forløbet, og at tilfredsheden med de forskellige tilbud inden for medicinsk behandling, kontakt med politi og juridisk rådgivning og psykologisk behandling varierede mellem 79 % og 97 %. Studiet fandt yderligere en vis grad af sekundært viktimiserende adfærd blandt alle tre faggrupper, men i en lavere grad end tidligere fundet i lignende studier fra USA.

De to ovennævnte artikler indgår i Louise Hjort Nielsens phd afhandling fra 2018: A coordinated community response to rape and sexual assault Experiences from a Danish multidisciplinary public approach. University of Southern Denmark, PhD thesis.

 

Elklit, A. & Shevlin, M. (2009). Sexual victimization as a risk factor for residential instability. Public Health, 123, 502-505.

  • Voldtægtsofre flytter mere end en matchet kontrolgruppe efter en voldtægt; de enlige mere end dobbelt så meget som kontrolgruppen.

Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). General Practice Utilization after Sexual Victimisation: A Case Control Study. Violence against Women, 16(3), 280-290.

  • Antallet af lægebesøg er 50 % højere hos voldtægtsofre før voldtægten end en matchet kontrolgruppe og stiger yderligere året efter voldtægten.

Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). Family structure as a risk factor for sexual victimization. Archives of Sexual Behavior, 39, 1375-1379. Doi: 10.1007/s10508-009-9555-x.

  • Er der en familiestruktur, som er særligt udsat for voldtægt? Enlige med hjemmeboende børn er mere end tre gange mere udsatte end gifte med børn. Gifte og samlevende udsættes for langt færre voldtægter.

Elklit, A. & Shevlin, M. (2011). Female Sexual Victimization Predicts Psychosis: A Case-Control Study Based on the Danish Registry System. Schizophrenia Bulletin. 37, 1305-1310. Doi:10.1093/schbul/sbq048.

  • Antallet af psykosediagnoser er dramatisk højere (19x) før voldtægten end hos en matchet kontrolgruppe, og når man kontrollerer for dette, er hyppigheden 10x større efter voldtægten.

Elklit, A. & Shevlin, M. (2013) Sexual Victimization and Anxiety and Mood Disorders: A Case Control Study Based on the Danish Registry System. Irish Journal of Psychological Medicine, 30(2), 119-124. Doi:10.1017/ipm.2013.9

  • Risikoen for en angstdiagnose stiger 6x efter en voldtægt, selv når man kontrollerer for en 10x forhøjet risiko før voldtægten. Det samme gør sig ikke gældende for depressionsdiagnoser.

Elklit, A. & Christiansen, D. (2013). Risk factors for PTSD in female help-seeking victims of sexual assault. Violence and Victims, 28, 552-568. Doi: 10.1891/0886-6708.09-135

  • 45% af kvinderne havde PTSD efter 6 måneder og 25% havde subklinisk PTSD (manglede et symptom for at opnå diagnosen). Tidligere traumer og negativ affektivitet forklarede 1/3 af variationen i PTSD (= mulige sårbarhedsfaktorer).

Armour, C., Elklit, A., Lauterbach, D., & Elhai, J. D. (2014). The DSM-5 dissociative-PTSD subtype: Can levels of depression, anxiety, hostility, and sleeping difficulties differentiate between dissociative-PTSD and PTSD in rape victims? Journal of Anxiety Disorders, 28, 418–426. Doi: 10.1016/j.janxdis.2013.12.008

  • Der blev fundet fire separate grupper af PTSD; Baseline, moderat PTSD, svær PTSD og dissociativ PTSD. Den dissociative PTSD-gruppe omfattede 13,1 % af de undersøgte og havde en signifikant højere gennemsnitscore ved måling af depression, angst, fjendtlighed og søvnproblemer.

Christiansen, D., Bak, R. & Elklit, A. (2012). Secondary victims of rape. Violence and Victims, 27(2), 246-262, 2012. Doi: 10.1891/0886-6708.27.2.246

  • Undersøger 107 tætte pårørende og finder, at 25% af dem havde PTSD som følge af voldtægten. PTSD-graden var afhængig af, om voldtægten lige var sket, høj ydet støtte til ofret, tanker om at kunne have forhindret voldtægten, mangel på modtaget støtte fra andre og oplevelse af selv at være blevet svigtet af andre. De oplevede endvidere en række problemer i deres forhold til voldtægtsofferet i kølvandet på overgrebet.

Bak, Rikke (2007). Voldtægts ofres nære. Århus: Center for Voldtægtsofre.

  • Bogens resultater er sammenfattet i artiklen ovenfor.

Nielsen, L.H. & Elklit, A. (2008). Rural Communities: No Rapes or no Help? Poster at the 1st International Conference on Survivors of Rape, Aarhus, Denmark, 14-15, November, 2008. Abstract Book, 53.

  • Der er relativt færre voldtægtsofre i landkommuner end i bykommuner, der søger hjælp, hvilket peger på, at afstanden til et center har en betydning for at søge hjælp.

Lyngby, M. (2009). Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt: en fænomenologisk undersøgelse af barrierer for at søge offentlig hjælp blandt voldtægtsramte i Danmark. Århus Sygehus. Center for Voldtægtsofre. (pp1-132). https://www.voldtaegt.dk/syssiteassets2/center-for-voldtagtsofre/gammel-struktur/videncenter/publikationer/barrierer-for-at-soge-hjalp-efter-voldtagt.pdf

  • En interviewundersøgelse af 11 voldtægtsofre og en gennemgang og analyse af de barrierer, der fik dem til ikke at søge hjælp efter voldtægten. Lavt selvværd og manglende tiltro til at andre vil hjælpe er vigtige barrierer.

Elklit, A., Hyland, P. & Shevlin, M. (2014). Evidence of symptom profiles consistent with posttraumatic stress disorder and complex posttraumatic stress disorder in different trauma samples. European Journal of Psychotraumatology, 5: 24221. Doi: 10.3402/ejpt.v5.24221

  • 20% af voldtægtsofrene havde kompleks PTSD – en diagnose, som bliver en del af ICD-11. Analysen viser, at man kan skelne mellem kompleks PTSD (der også indebærer PTSD), ”ren” PTSD og lavt symptomniveau i tre forskellige traumegrupper.
     

Shevlin, M. & Elklit, A. (2013). The Latent Structure of PTSD: Different Models or Different Populations? Journal of Abnormal Psychology, 121, 610-615.

  • Voldtægtsofre var kendetegnet ved, at deres traumesymptomer i lige så høj grad kan forklares ud fra en numbing-model (følelsesstumhed) som ud fra en dysforimodel (nedtrykthed). Dette står i modsætning til tre andre grupper: Flygtninge, whiplash ramte, samt forældre, der har mistet et spædbarn. De to første var kendetegnet ved en høj grad af dysfori og den sidste ved en høj grad af numbing. Resultatet lægger op til, at man fremover ser PTSD som havende forskellige strukturer ud fra den traumegruppe, man tilhører.

Hansen, N. B., Hansen, M., Nielsen, L. H. & Elklit, A. (2016). Positive or negative change in Outlook on life following sexual assualt and association to PTSD severity. Sexual and Relationship Therapy, 32(1), 36-45. Doi: 10.1080/14681994.2016.1169266

  • Undersøger ændringen i livssyn for kvindelige voldtægtsofre efter et overgreb og påvirkningen på udvikling af PTSD. De fleste kvinder udviste enten et ikke-ændret, eller et negativt livssyn efter overgrebet. De kvinder der rapporterede et negativt livssyn 3 måneder efter overgrebet, udviste en højere grad af PTSD 6 måneder efter overgrebet.

Elklit, A. (2002) Attitudes Towards Rape Victims. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, 3(1), 73-83.

  • Undersøgelsen viser, at positive holdninger til voldtægtsofre er forbundet med at være kvinde, at have en høj uddannelse og selv at have oplevet traumatiske begivenheder.

Nielsen, L. H., Hansen, M., Elklit, A. & Bramsen, R. H. (2016). Sexual Assault Victims Participating in Research: Causing Harm When Trying to Help? Archives of Psychiatric Nursing, 30, 412-417. Doi: 10.1016/j.apnu.2016.01.0170883-9417

  • Undersøger voldtægtsofre, der har deltaget i videnskabelig forskning efter et overgreb og deres opfattelse af negative og positive konsekvenser af dette. Størstedelen af deltagerne opfattede deres deltagelse som en positiv oplevelse uden betydelige negative fysiologiske eller psykologiske konsekvenser.
  • Parding, S., Elklit, A. (2009). Et nej er et nej: Tiden efter et overgreb. Århus: Århus Universitetshospital, Center for Voldtægtsofre

    Denne bog er skrevet til voldtægtsofre og har været udleveret på voldtægtscentrene i Danmark. Den forklarer en række forhold omkring voldtægt og omkring typiske reaktioner under og efter et overgreb, der er relevante for ofrene såvel som deres pårørende.

    De enkelte kapitler inkluderer:

    1. Du er ikke alene, s.1-7, af Sara Parding
    2. Umiddelbart efter voldtægten, s.7-25, af Maiken Knudsen
    3. Hvorfor mig? Om skyld og skam, s.25-33, af Linda Knudsen
    4. At fortælle andre, s.33-47, af Rikke Bak
    5. Barrierer for at søge hjælp, s.47-68, af Marianne Lyngby
    6. Hvad var det, der skete, s.68-84, af Sara Parding & Maiken Knudsen
    7. Reaktioner og strategier under overgrebet, s.95-117, af Sine Busch Thiesen
    8. Politianmeldelse og retssag, s.84-117, af Sara Parding
    9. Senfølger, s.117-130, af Elena Røikjær Madsen
    10. At få hverdagen tilbage, s.130-143, af Linda Knudsen og Rikke Bak

Eriksen, S. B. & Elklit, A. (2014). STEPS – et behandlingsprojekt. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi. (pp. 1-79).

  • Denne rapport evaluerer effekten af STEPS‑programmet, et manualbaseret, traumefokuseret behandlingsforløb til unge voldtægtsofre og deres pårørende. Gennem systematiske målinger af PTSD, angst, depression, somatisering og coping dokumenterer rapporten betydelige og vedvarende symptomreduktioner efter behandlingen. Derudover understreger rapporten vigtigheden af specialiseret og evidensbaseret behandling. Samlet peger evalueringen på, at STEPS udgør et effektivt og struktureret behandlingstilbud til målgruppen.

Vang, M.L., Ali, S.A., Christiansen, D.M., Dokkedahl, S., & Elklit, A. (2020). The role of age and mode of delivery in the STEPS intervention: a longitudinal pilot-study in treatment of posttraumatic stress symptoms in Danish survivors of sexual assault. European Journal of Psychotraumatology, 11:1. Doi: 10.1080/20008198.2019.1701778

  • Denne artikel undersøger udviklingen i traumesymptomer og ICD‑11-diagnostisk status hos personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, under en tilpasset udgave af behandlingsprogrammet STEPS. Der anvendes standardiserede psykometriske målinger for at vurdere ændringer i PTSD, kompleks PTSD og relaterede symptomer over tid hos deltagerne. Resultaterne viser betydelige forbedringer i flere symptomkategorier og understøtter, at et struktureret, traumefokuseret program som STEPS kan være effektivt for denne målgruppe. Effekten var den samme på tværs af gruppe- og individuelt format.

Ingemann-Hansen, O., & Charles, A (2012). Forensic medical examination of adolescent and adult victims of sexual violence. Best Practice & Research: Clinical Obstetrics & Gynaecology, 27(1), 91-102. Doi:10.1016/j.bpobgyn.2012.08.014

  • Denne artikel beskriver anbefalede procedurer og best practice vedrørende udførelse af retsmedicinske undersøgelser af voldtægtsofre samt relaterede problematikker. Kapitlet understreger bl.a. nødvendigheden af, at undersøgelsen udføres af kompetente retsmedicinere med gode kommunikationsevner og baggrundsviden omkring de psykologiske efterreaktioner på voldtægt. Herudover anbefaler kapitlet også at benytte standardiserede protokoller til opsamling af informationer til udførelse af undersøgelsen.

Ingemann-Hansen, O., Brink, O., Sabroe, S., Sørensen, V., & Charles, A. V. (2008). Legal aspects of sexual violence—Does forensic evidence make a difference? Forensic Science International, 180(2), 98-104. Doi:10.1016/j.forsciint.2008.07.009

  • Dette studie undersøgte betydningen af bevismateriale fra retsmedicinske undersøgelser af voldtægtsofre for de retslige udfald og domsafsigelse i anmeldte voldtægtssager. I undersøgelsen indgik voldtægtssager, der var anmeldt i Århus mellem november 1999 og december 2004. Undersøgelsen påviste, at retsmedicinske fund i form af bl.a. læsioner og sæd ikke havde en signifikant effekt på udfaldet af domsfældelsen i en senere retssag. Gerningsmandens brug af svær tvang ved hjælp af bl.a. våben eller kvælertag havde til gengæld en effekt på udfaldet af domsfældelsen. Artiklen opfordrer til en forbedring af procedurer for retsmedicinske undersøgelser for fremtiden.

Ingemann-Hansen, O., Brink, O., Sabroe, S., Sørensen, V., & Charles, A. V. (2009). Retsligt udfald af voldtægtssager - har de retsmedicinske fund en betydning? Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 11, 277-286

  • Dansksproget udgave af ovenstående artikel.
     

Ingemann-Hansen, O., Sabroe, S., Brink, O., Knudsen, M., & Charles, A. V (2008). Characteristics of victims and assaults of sexual violence – improving inquiries and prevention. Journal of Forensic and Legal Medicine, 16(4), 182-188. Doi:10.1016/j.jflm.2008.07.004

  • Dette retrospektive studie havde til hensigt at beskrive forhold omkring seksuel vold i et geografisk afgrænset område, herunder en estimering af omfanget af seksuel vold, omstændighederne omkring overgrebene, retsmedicinske fund, samt risikofaktorer, der kan øge risikoen for en fuldbyrdet og mere fysisk voldsom voldtægt. Studiet bygger på en større dataindsamling omkring voldtægtssager rapporteret til politiet og på Center for Voldtægtsofre i og omkring Århus mellem 1999 of 2004. Resultaterne viste bl.a. at 34 % af voldtægtssagerne aldrig blev meldt til politiet, og at gerningsmanden var kendt af offeret i de fleste af sagerne. Kendskab til gerningsmanden øgede risikoen for fuldbyrdelse af voldtægten og unge ofre, samt ofre, der havde indtaget alkohol, var i større risiko for at opleve overgreb i et offentligt rum.

Christiansen, D.M. & Hansen, N. B. (2023). Voldtægt og seksualiseret vold. I Elklit, A., Dokkedahl, S.B. & Christiansen, D.M. (Eds.). Voldsoffer i Danmark. (pp. 61-87). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

  • Kapitlet dækker mange af de emner, som findes i oversigten. Den indeholder flere cases og er skrevet til studerende i de professioner, som kommer i kontakt med voldtægtsofre med anvisninger både til ofre, pårørende og hjælpere.

Elklit, A., Andersen, L. E. & Spindler, H. (2020). Traumepsykologisk materialesamling. Psykiske følger efter voldtægt. København: Justitsministeriet. (1-23).

Bach, M. H., Hansen, N. B., Ahrens, C. & Hansen, M. (2022). Giving voice: experiences and needs of sexual assault survivors facing multiple adversities. Nordic Psychology, Doi: 10.1080/19012276.2022.2141838.

  • Dette studie havde til formål at undersøge de formelle erfaringer og udfordringer med at søge hjælp hos overlevere af seksuelle overgreb. Undersøgelsen benyttede sig af en kvalitativ metode i form af interviews med fem deltagere, der har oplevet seksuelle overgreb samt oplevet udfordringer i deres søgen efter hjælp i Danmark. Denne tilgang blev anvendt for at indfange deltagergruppens levede erfaringer med hjælpesøgning med henblik på at udvide forståelsen af seksuelle overgreb og generere viden, der kan bruges til at forbedre serviceydelsen for en bredere gruppe af overlevende.
  • Interviewene blev analyseret ved brug af Interpretative Phenomenological Analysis (IPA), hvor fem temaer udsprang: 1) "Seksuelle overgreb som levet erfaring", 2) "Overlevendes behov", 3) "Adgang til hjælp efter seksuelle overgreb", 4) "Terapier ved Centre for Seksuelle Overgreb" og 5) "Retssystemet".
  • Tema 1 klargjorde, hvordan oplevelsen af seksuelle overgreb og deres senfølger er dybt personlige og bundet af deres kontekst. Tema 2-5 viser, hvordan sådanne personlige og kontekstuelle aspekter påvirker brugen af og behovet for ydelser. Undersøgelsen demonstrerer behovet for vigtige skridt, der kan tages nu, for at forbedre ydelser for overlevende, der oplever udfordringer i deres søgen efter hjælp.

 


Sidst opdateret: 09.10.2026