P.OEM: DUSA - Du Står ikke Alene
Gentagen eksponering for kritiske hændelser øger risikoen for PTSD. Ambulancemedarbejdere udsættes i gennemsnit for kritiske hændelser 2-4 gange om året og udgør dermed en højrisko-erhvervsgruppe i forhold til udvikling af PTSD. Dette udgør en betydelig udfordring, når ambulancetjenester forsøger at forebygge mentale helbredsproblemer som følge af det operative arbejde.
Brand- og redningstjeneste - P.OEM.
Projektperiode
Projektet er aktuelt fra august 2023 til august 2026.
Forfattere
- Jesper Pihl-Thingvad (Projektleder)
- Pernille Melander-Nyboe (Projektdeltager)
- Ask Elklit (Projektdeltager)
- L. P. Sønderbo (Projektdeltager)
- Maria Louison Vang (Projektdeltager)
- Nanna Lindekilde (Projektdeltager)
Samarbejdspartnere
- Ambulance Syd
- Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
- Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning
- De regionale ambulancetjenester i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland
- Arbejdstilsynet; FOA; Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA)
- Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Formålet med undersøgelsen er:
- At undersøge hvilke konkrete støtteinitiativer eller brugsmønstre af støtteinitiativer, der forebygger udviklingen af PTSD og sygefravær blandt ambulancemedarbejdere.
- At udvikle anbefalinger til forebyggelse af mentale helbredsproblemer som følge af det operative arbejde i ambulancetjenesterne.
Design
Studiet gennemføres som et treårigt prospektivt kohortestudie fra august 2022 til august 2025. Undersøgelsen er baseret på kombinerede data indsamlet via spørgeskemaundersøgelser, virksomhedsdata om registreret fravær, hyppigheden af operative opgaver på hvert skift samt kliniske undersøgelser. Data indsamles på alle ambulancemedarbejdere i en stor ambulancetjeneste, “Ambulance Syd”. På baggrund af resultaterne udarbejdes anbefalinger i samarbejde med medarbejdere fra Ambulance Syd, medlemmer fra alle regionale ambulancetjenester i Danmark, repræsentanter fra Arbejdstilsynet, repræsentanter fra ambulancereddernes hovedorganisation – FOA, repræsentanter fra Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) samt forskergruppen.