I Danmark udsættes ca. 2400 børn for overgreb (fysisk, psykisk og/eller seksuelt) hvert år. Uden tidlig opsporing og effektiv traumefokuseret behandling kan overgreb for få alvorlige konsekvenser, som risikerer at følge og invalidere barnet ind i senere barn-, ungdom- og voksenliv. I Danmark har vi aktuelt ingen nationale kliniske retningslinjer for behandling af børn, der oplever overgreb eller andre traumer, ej heller foreligger der større interventionsstudier af forskellige metoders egnethed til at behandle børns traumerelaterede symptomer.
Formålet med dette ph.d.-projekt er derfor at bidrage til at sikre virksomme behandlingstilbud til i Danmark til børn, der udsættes for overgreb. Projektet sigter også mod at dokumentere behandlingsbehovet hos denne børnegruppe og undersøge, om der er særlige mønstre af symptomatologi hos børn, der udsættes for overgreb.
Dette vil vi opnå gennem tre delmål:
- Kortlægge evidensen for en række behandlingsmetoder, der nationalt og internationalt anvendes til at behandle børn med traumerelaterede symptomer og vanskeligheder
- Undersøge virkningen af traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi til børn i alderen 6-17 år, der udredes og behandles i regi af De danske børnehuse (DDB)
- Udforske symptomprofiler hos børn set i DDB. Projektet har en stor samfundsmæssig og klinisk relevans, idet resultaterne kan være med til at danne baggrund for evidensinformeret beslutningstagen og behandlingsplanlægning i klinisk praksis og dermed sikre, at flere børn tilbydes behandling på et evidensbaseret grundlag. Det er også vores håb, at projektets resultaterne kan bidrage til udvikling af nationale kliniske retningslinjer for behandling af traumatiserede børn.
Forfattere
- Mette Alkærsig, Ph.d.-studerende v. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet (SDU)
- Sille Schandorph Løkkegaard, lektor og ph.d. v. Videnscenter for Psykotraumatologi og forskningsgruppen CH:LD
- Maria Louison Vang, lektor og ph.d. v. Videnscenter for Psykotraumatologi og seniorforsker v. Forskningsenhed for Arbejds- og Miljømedicin (Odense)
- Ask Elklit, professor v. Videnscenter for Psykotraumatologi,SDU
Samarbejdspartnere
- Institut for psykologi, SDU
- Videnscenter for Pstykotraumatologi, SDU, Odense
- Forskningsgruppen CH:LD, Institut for psykologi, SDU
- Forskningsenhed for Arbejds- og Miljømedicin, Odense
Relevante publikationer
Alkærsig, M., Banzon, T., Roest, J., Elklit, A., Vang, M. L., & Løkkegaard, S. S. (2025). Psychological treatments for young children with trauma-related symptomatology: A systematic review of the evidence for 12 treatment methods. Poster session presented at The 18th conference of the European Society for Traumatic Stress Studies (ESTSS)., Tbilisi, Georgia
Alkærsig, M., Banzon, T., Elklit, A., Vang, M. L., & Løkkegaard, S. S. (2024). Psykologisk behandling af yngre børn med traumerelaterede symptomer: Et systematisk review. Poster session presented at Netværksmøde i det strategiske netværk om vold og seksuelle overgreb mod børn, Denmark.
Alkærsig, M., Pontoppidan, M., Iversen, K., Præstgaard Dolmer, C., Vang, M. L., Elklit, A., & Løkkegaard, S. S. (2024). Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi i De Danske Børnehuse: Et observationsstudie i symptomudvikling hos voldsudsatte børn og unge, der modtager behandling i De Danske Børnehuse. Poster session presented at Netværksmøde i det strategiske netværk om vold og seksuelle overgreb mod børn, Denmark.
Alkærsig, M., Banzon, T., Elklit, A., Vang, M. L., & Løkkegaard, S. S. (2024). Which psychological treatments work for young children suffering from trauma-related symptomatology? Preliminary findings from a systematic review.. Poster session presented at Forskningsseminar, Børne- og Ungdomspsykiatri, Slagelse, Denmark.