Skip to main content
Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning
Faglig trivsel

Landets første konference om Faglig trivsel

Faglig trivsel på dagsordenen Trivsel i uddannelsessammenhænge handler ikke kun om elevernes eller de studerendes her‑og‑nu‑følelser. Trivsel knytter sig også til dybere oplevelse af mening, værdi og potentiale. Følelsen af at forstå noget, kunne noget, gøre noget der føles godt eller rigtigt og være på vej et sted hen. Det er velbeskrevet i litteraturen om trivsel, men har ikke fyldt i vores trivselsbegreber i uddannelsessammenhænge

Af Centerkoordinator, Anna Andsager Simonsen, , 09-11-2026

Landets første konference om

Faglig trivsel

Den 9. november 2026, Syddansk Universitet, Odense

Faglig trivsel på dagsordenen

Trivsel i uddannelsessammenhænge handler ikke kun om elevernes eller de studerendes her‑og‑nu‑følelser. Trivsel knytter sig også til dybere oplevelse af mening, værdi og potentiale. Følelsen af at forstå noget, kunne noget, gøre noget der føles godt eller rigtigt og være på vej et sted hen. Det er velbeskrevet i litteraturen om trivsel, men har ikke fyldt i vores trivselsbegreber i uddannelsessammenhænge

For at indfange denne forståelse har Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard siden 2020 arbejdet systematisk med at udvikle og udfolde begrebet om faglig trivsel, de har valideret skalaer til at undersøge det, og de har gennemført store undersøgelser blandt mere end 35.000 elever på ungdomsuddannelserne.

Dette arbejde har udfordret den dominerende tilgang, hvor trivsel primært forstås som et psykologisk eller socialt anliggende – noget der handler om relationer, tryghed og følelsen af velbefindende. Disse dimensioner er fortsat vigtige, men de kan ikke stå alene.

Overvældende modtagelse

Interessen har været overvældende. Der har manglet et pædagogisk sprog for trivsel.

Interessen har været overvældende – både blandt undervisere, ledere, forskere og praktikere. Det er tydeligt, at mange har efterlyst et tydeligt pædagogisk sprog for trivsel, hvor faglige aspekter tænkt ind på lige fod med de sociale og psykologiske aspekter. Manglen på et sådant sprog har gjort det vanskeligt for uddannelsesinstitutioner at arbejde systematisk og meningsfuldt med trivsel som en integreret del af undervisningen.

Derfor inviterer Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning nu til en konference, der præsenterer nye perspektiver på faglig trivsel – med afsæt i den nyeste forskning, konkrete praksiseksempler og erfaringer fra uddannelsesverdenen. Konferencen henvender sig til alle, der ønsker at styrke læringsmiljøer, hvor elever og studerende både kan udvikle sig, udfordres og trives fagligt.

Læs mere om konference her

Redaktionen afsluttet: 09.11.2026