Formål
Dette fokusområder beskæftiger sig med gymnasiets organisering i et historisk perspektiv med fokus på forandringer i fagene, såvel som de samfundsmæssige og kulturelle vilkår, der har påvirket forståelser af formål og pædagogiske praksisser i gymnasiet gennem tiden. Ved begyndelsen af det tyvende århundrede var det kun ca. omkring 1% af en ungdomsårgang, der fik en studentereksamen. Gymnasiet var i store træk en skole for samfundets elite. I løbet af tresserne begyndte også arbejderklassens børn at få adgang til gymnasiet, og nye pædagogiske tanker fik indflydelse på skolens organisering og arbejdsformer, såsom elevdemokrati. Denne udvikling fortsatte op mod og ind i det nye årtusinde, hvor de gymnasiale uddannelser blev opbygget omkring studieretninger, og med vægt på klare mål for undervisningen, nye eksamensformer, samspil mellem fagene, elevaktiverende arbejdsformer og nye krav til elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Gymnasiets formål og organisering har derfor løbende forandret sig, selvom dets nutidige organisering også vidner om stabilitet, idet overleverede traditioner føres videre. Dette fokusområde interesserer sig for den nuværende gymnasieinstitutions historiske tilblivelsesproces, og hvordan den afspejler forandringer i pædagogisk tænkning.
Fokusområdeleder
Anders Ljungdalh, lektor, SDU
Deltagere
Jakob Bøje, lektor, SDU
Dion Rüsselbæk Hansen, lektor, SDU
Peter Henrik Raae, lektor, SDU