Skip to main content
DA / EN

NiSE webinar den 6. oktober kl. 14-16, 2026

 

På NiSE-webinaret udforsker vi, hvordan en skole og et team af lærere kan arbejde med udvikling af en STEM-faglig kultur.

Med afsæt i STEM-begrebets placering i uddannelseslandskabet – fra internationale tendenser til nationale og lokale perspektiver – belyser webinaret et område, hvor der mangler viden om, hvordan en bæredygtig STEM-kultur kan udvikles og forankres i praksis.

Gennem en case fra Klostermarkskolen i Aalborg får deltagerne indblik i centrale initiativer, succeser og barrierer i arbejdet med at profilere sig som en skole med et STEM-fagligt fokus. Samtidig præsenteres de vigtigste trædesten, som gennem de seneste ti år har bidraget til både skolens STEM-faglige udvikling og de involverede læreres professionelle udvikling.

Webinaret perspektiverer erfaringerne med forskningsbaseret viden om professionel læring og udvikling og peger på centrale forhold i STEM-faglige forandringsprocesser. Afslutningsvis præsenteres konkrete eksempler på STEM-forløb og didaktiske greb, der kan inspirere til det videre arbejde på egen skole.

 
PROGRAM
14:00-14:10

Velkomst ved webinarets moderator, Martin Sillasen, som introducerer dagens program og de to oplægsholdere

14:10-14:20

Oplæg ved  Maria Møller, lektor, UCN

STEM-akronymets placering i uddannelseslandskabet på den

  • internationale arena
  • den nationale arena
  • den lokale arena
14:20-14:40

Oplæg ved Mads Bruun Birk, lærer, Klostermarkskolen Aalborg

Klostermarkskolen – en case om, hvordan STEM-faglig kultur kan udvikle sig

  • hvilke initiativer har haft betydning for en udvikling af en STEM-faglig kultur?
  • hvilke succeser og barrierer har der været undervejs?
  • hvad karakteriserer en skole, der profilerer sig ved at have fokus på STEM-undervisning?
14:40-15:10

Drøftelser i breakout rooms, inkl. kort pause

  • hvilke trædesten ser I som afgørende for udviklingen på Klostermarkskolen?
  • hvilke ’næste skridt’ kan være relevante i egen praksis?
15:10-15:20

Opsamling af drøftelse og relevant forskning

  • hvad ved vi fra forskning om professionel udvikling?
  • hvilke perspektiver er værd at hæfte sig ved i en STEM-faglig udviklingsproces?
15:20-15:50

Eksempler på STEM-faglige forløb udviklet på Klostermarkskolen

  • en udviklet STEM-didaktik
  • et eksempel på et kort og et langt forløb
15:50-16:00

Afrunding og de vigtigste pointer, I tager med jer hjem

Arrangører af NiSE webinarer

Dorte Moeskær Larsen, lektor og centerleder, FNUG
Martin Krabbe Sillasen, forskningsleder, CESE/NAFA

Kontakt

For yderligere information kontakt mødekoordinator Martin Krabbe Sillasen.

Optagelser fra tidligere webinarers oplæg finder du her

Tidspunkt

Den 6. oktober kl. 14:00-16:30

Deltagelse

Du skal ikke tilmelde dig, men blot klikke på Zoom-linket, som du finder herunder

Zoom Link

Om FNUG

FNUG er det tværfaglige forskningscenter ved det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Forskningscentret arbejder med STEM-uddannelser og praksisnær læring. FNUG bringer forskere og praktikere sammen for at udvikle nye tilgange til undervisning og læring inden for STEM-fagene.

Læs mere om FNUG her

Om NiSE-webinarerne

NiSE-webinarerne (Network in Science Education) giver danske naturfagsdidaktikere en platform for vidensdeling. Målet er at skabe et netværk, hvor praktikere, forskere og undervisere bidrager med deres viden og erfaringer inden for naturfagsdidaktik. Webinaret er en del af en længere webinarserie, arrangeret af NAFA og FNUG.

Læs mere om NiSE her

Om NAFA

NAFA er et tværgående netværk, der arbejder for udvikling af naturfagsdidaktik i danske skoler og professionshøjskoler. NAFA samler undervisere, forskere og praktikere for at dele erfaringer og skabe nye indsigter i naturfagsundervisningen.

Læs mere om NAFA her

STEM Center for Uddannelsesforskning Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: 6550 2466

Sidst opdateret: 26.08.2026