Professor Connie Svabo, leder af FNUG, professor Michael Shanks, Stanford University, lektor Chunfang Zhou fra FNUG og professor Tamara Carleton fra Blekinge Institute of Technology i Sverige, er i sidste fase af redigeringen af bogen Creative Pragmatics, som bliver udgivet af Springer i løbet af foråret 2025 som en del af forlagets ESERA-bogserie om naturfagsundervisning. Bogen giver undervisere, ledere og beslutningstagere en visionær tilgang til, og praktiske eksempler på, hvordan uddannelse kan hjælpe studerende med at navigere i nutidens samfundsmæssige udfordringer, med hvad den rummer af kompleksitet og uforudsigelighed.
Bøger
Gitte Miller Balslev, lektor på FNUG, redigerer i samarbejde med Bjørn Ribers, SDU, Christine Revsbech, RUC og Peter Henrik Raae, SDU. Bogen er en del af Routledge-serien om forskning i læreruddannelse.
Rapporten giver indblik i følgeforskningsprojektet til Bælt i Balance, et projekt, der handler om naturgenopretning i hav- og kystmiljøet ved Lillebælt, og om at udvikle naturbaserede undervisningsforløb. Læs om projektet her. Ph.D.-stipendiat, Katrine Bergkvist Borch, Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, har – siden projektet Bælt i Balance startede – fulgt og undersøgt den aktivitet i projektet, som handler om formidling til børn og unge. Følgeforskningsprojektet har undersøgt, hvilken effekt undervisningsforløb og formidling om havmiljø har på de unge – og har stillet spørgsmålet: Hvad kan rette de unges interessen mod hav og kyst?
Rapporter
Blev udgivet i foråret 2024 på Syddansk Universitetsforlag og er et af de første omfattende forsøg på at dele erfaringer og perspektiver om brugen af STEM-didaktik i en dansk kontekst. Bogen tilbyder blandt andet forskningsbaserede og praksisorienterede eksempler, hvoraf mange stammer fra LabSTEM-projektet. Forfatterne er Connie Svabo, Dorte Moeskær Larsen, Maiken Westen Holm Svendsen, Katrine Bergkvist Borch og Mette Als Kristensen.
Bæredygtige skoleliv, som udkom i 2024, handler om bæredygtighed i grundskolen. Alle bogens kapitler orienterer sig mod grundskolen, har en stærk og bred teoretisk forankring og bygger på forsknings- eller udviklingsprojekter, der inddrager elev-, lærer- og skolelederperspektiver, hvilket giver antologien en tæt kobling til praksis. Bogens hovedargument er, at aktuelle kriser kræver nye tilgange. Den fremhæver i særlig grad vigtigheden af en bred bæredygtighedsforståelse, der inkluderer økologiske, sociale, økonomiske og kulturelle aspekter, for at forstå og kunne bidrage til udviklingen af bæredygtige skoleliv i al deres mangfoldighed. FNUGs leder, professor Connie Svabo har redigeret bogen i samarbejde med Nikolaj Elf og Thomas Skovgaard.
Bogen giver en forståelse af karakteristika og dynamikker ved organisatoriske rutiner, hvilket kan hjælpe organisationer med at træffe velinformerede beslutninger om, hvorfor rutiner bør opretholdes og fortsættes, eller hvorfor de bør opløses, ændres, udvides eller erstattes med nye. Udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Karina Kiær, postdoc på FNUG og lektor på UC SYD har skrevet bogen sammen med Thomas R.S. Albrechtsen, docent på UC SYD.
Rapporten er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt, som evaluerer gymnasieelevers deltagelse i escape room-aktiviteten ’S. D. Ungerskovs Arving’, som Institut for Biokemi og Molekylærbiologi (BMB) tilbyder fx gymnasieelever, gæster til Forskningens Døgn og andre interesserede at deltage i.
”STEM i erhvervsskolen” indeholder fire aktiviteter med henholdsvis robotarme, laserskæring, 3D-print og XR-teknologi som omdrejningspunkt. Aktiviteterne er udviklet og afprøvet af deltagere i LabSTEM 2020-2022. For hver aktivitet er beskrevet: begrundelsen for at arbejde med teknologien, hvad den kan, og hvordan man helt konkret laver et undervisningsforløb omkring den. Der er desuden idéer og inspiration til videre arbejde. Et indledende afsnit fortæller om, hvad Science, Teknologi og Matematik kan tilføje Engineering, som indgår naturligt i erhversskolesammenhæng, og om den tværfaglighed, STEM lægger op til. STEM-begrebet bliver udfoldet, og du møder fem principper for en STEM-didaktik.
”STEM i gymnasiet” indeholder otte aktiviteter, som er udviklet og afprøvet af deltagere i LabSTEM 2020-2022. Hæftet gør det nemt at arbejde med STEM i gymnasiet og tilbyder aktiviteter af forskellig varighed. For hver aktivitet er beskrevet de aktuelle fag og kernestof, STEM-discipliner og faglige mål med aktiviteten, trin for trin-anvisninger og idéer og inspiration til videre arbejde. Et indledende afsnit udfolder de mange grunde, der er til at arbejde med STEM i gymnasiet, og du møder fem principper for en STEM-didaktik
”STEM i grundskolen” indeholder syv aktiviteter, som er udviklet og afprøvet af deltagere i LabSTEM 2020-2022. Hæftet gør det nemt at arbejde med STEM i grundskolen og tilbyder aktiviteter af forskellig varighed fra en halv time til forløb, der strækker sig over flere måneder. For hver aktivitet er formålet med aktiviteten, relevante Fælles Mål og STEM-discipliner beskrevet, og der er trin for trin-anvisninger og idéer og inspiration til videre arbejde. Et indledende afsnit giver en detaljeret beskrivelse af hver enkelt STEM-disciplin i en grundskolesammenhæng, og du møder fem principper for en STEM-didaktik
LabSTEM-hæftet ”STEM i dagtilbud” indeholder 19 aktiviteter, som er udviklet og afprøvet af deltagere i LabSTEM 2020-2022. Hæftet gør det nemt at arbejde med science i børnehøjde og tilbyder aktiviteter af forskellig varighed fra en halv time til forløb, der strækker sig over flere måneder. For hver aktivitet er målene med aktiviteten, relevante læreplanstemaer og STEM-discipliner beskrevet, og der er trin for trin-anvisninger og idéer og til videre arbejde. Et indledende afsnit fortæller om det særlige ved STEM i dagtilbud, STEM-begrebet bliver udfoldet, og du møder fem principper for en STEM-didaktik
Skoven var temaet for FNUGs science-sanseunivers til Forskningens Døgn på Syddansk Universitet, Campus Odense, i april 2022. Afsættet for udviklingen af sanseuniverset var projektet LabSTEM - Laboratorium for integreret STEM-undervisning og læring - og formålet var at formidle STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics) til børn og deres forældre den 23. april og til børn og pædagoger fra dagtilbud i Odense i den efterfølgende uge. Erfaringerne med at skabe, gennemføre og evaluere universet er beskrevet i denne rapport, hvor du kan læse om baggrunden for udviklingen af sanseuniverset, tilblivelsesprocessen, de metodiske overvejelser i forbindelse med indsamling af data, og hvordan universet blev taget imod og brugt af de besøgende. Rapporten er fyldt med fine billeder, som fortæller deres egne historier om de oplevelser, de besøgende havde.
Ny rapport redegør for resultaterne af et følgeforskningsprojekt, som har haft til formål at undersøge, hvad ni gymnasieklasser fik ud af at deltage i Et Sundere Syddanmark, Gymnasiepanelet 2022 (ESSGYM22), et følgeforskningsprojekt til Citizen Science-projektet ’Et Sundere Syddanmark’. Gymnasiepanelet har deltaget i et forløb udviklet af Syddansk Universitetsbibliotek (SDUB), og undersøgelsens fokus har været, om der i forløbet skete en progression i elevernes scientific literacy. Rapporten er skrevet af videnskabelige assistenter på FNUG Maiken Westen Holm Svendsen og Katrine Bergkvist Borch
I udstillingsproduktionen MOVING STORIES tager Connie Svabo afsæt i FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, mens hun arbejder tværfagligt med antropologi, kommunikation, kunst og datalogi.
Øvrige Udgivelser
Et review udarbejdet af STEM-forskere på SDU og UC Syd viser, at der ikke er megen international forskning om professionelle læringsfællesskaber inden for naturfagsdidaktik. Forskningsrapporten er lavet på initiativ af Center of Excellence in Science Education (CESE), en del af Naturfagsakademiet (NAFA)
STEM-kompetencer er vigtige i et demokratisk samfund, men er man usikker i matematik, vil det smitte af på ens forhold til STEM. Rasmus Bo Petersen har i sin ISA udviklet og sammenlignet to undervisningsforløb, hvor matematik optræder enten implicit eller eksplicit. På den baggrund anbefaler han, at matematik inddrages eksplicit for at højne det STEM-faglige udbytte generelt.
Ved den tolvte CERME-kongres præsenterede Dorte Moeskær Larsen en konferenceartikel, som hun har skrevet sammen med Connie Svabo, Lars Seidelin og Mette Lindharth Kristensen. Efter denne reviewproces er den nu publiceret. Du kan læse konferenceartiklen ved at følge linket.
Region Syddanmarks Citizen Science-projekt ”Et Sundere Syddanmark” vil inddrage borgere i sundhedssektorens nuværende forskning. Derfor har de i samarbejde med Syddansk Universitetsbibliotek udarbejdet et undervisningsforløb til syddanske gymnasier, der netop sætter fokus på sundhedsforskning og Scientific Literacy. Maiken Svendsen, stud.scient fra SDU, har i sin ISA undersøgt, hvordan hun kan udvikle et kvalitativt testværktøj til at afdække, om gymnasieeleverne opnår progression i deres Scientific Literacy under forløbet.
Bent Nygaard Andresen forsvarede sit speciale om interessefremmende undervisning i fysik d. 31/01/2022. Connie Svabo vejledte specialet, som har undersøgt Space Club SDU. Med en bevilling fra Teknologipagten har Space Club SDU til formål at fremme STEM-undervisning i rumvidenskab.
Edited by Claus Michelsen, Astrid Beckmann, Viktor Freiman and Uffe Thomas Jankvist. Mathematics plays an increasingly important part in many scientific disciplines like the physical, the engineering,the biological sciences, information science, economics, sociology, linguistics and dozens of other disciplines as well, although the way in which mathematics is involved in them varies considerably with the discipline. The vision which the MACAS-initiative is based upon is to develop a holisticapproach to education that combines various disciplines in a single curriculum.
Bogen er bygget op omkring små naturfaglige cases med udsagn, der tager udgangspunkt i hverdagsforestillinger og erfaringer som børnene ofte selv har om fænomener i naturen. Grubletegninger er rettet mod aldersgruppen 5-10 år.
Proceedings fra et udviklingsprojekt BioMat. Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring (LSUL) udbød i skoleårene 2015/16 og 2016/17 i samarbejde med Danske Science Gymnasier (DSG) det skolebaserede kompetenceudviklingsforløb Biologi og matematik i studieretningsforløbet med det formål at styrke elevernes kompetencer i både biologi/bioteknologi og matematik gennem et fagligt samarbejde mellem disse fag i studieretninger med biologi A eller bioteknologi A. I forbindelse med 2016/17 kompetenceudviklingsforløbet blev alle de udviklede forløb præsenteret ved en postersession ved den afsluttende workshop på Syddansk Universitet den 2. maj 2017. Posterne er alle udfærdiget af de deltagende lærere, og 25 af dem bliver med denne publikation.
Masterafhandling fra 2012 af Gitte M. Grønlund
Drejebog af Claus Michelsen og Linda Ahrenkiel. Resultater fra projektet 'Turisme Menneske Natur' 2012‐2015.
Edited by Claus Michelsen and Linda Ahrenkiel. The project ‘TMN‐Tourism, Man, Nature’ arranged November 17.‐19.2014 the international conference ‘Tourism and Public Awareness of Man‐Nature Relations’ at Phänomentain Flensburg, Germany. The theme of the conference was man‐nature relations in the context of tourism, science‐centers and public understanding of science, and the conference brought together 23 participants from UK, Sweden, Germany and Denmark.
Speciale fra september 2012 af Nadia Rahbek Dyrberg Kristensen.
Undervisningsmateriale af Charlotte Burgdorf Guldager Rasmussen & Morten Rask Peteren. I dette hæfte finder du et tværfagligt undervisningsforløb om samspillet mellem matematik og kemi. Hæftet indeholder dels et undervisningsforløb om differentialligninger og reaktionshastigheder og dels en lærervejledning til dette forløb.
Ph.d.-afhandling af Morten Rask Petersen. Dette ph.d.-projekt handler med udgangspunkt i biologiundervisningen om elevers interesse for naturfag generelt. Interesse er et meget anvendt begreb både i hverdagssprog og i viden-skabeligt sprog. Der findes dog indtil flere udlægninger, af hvad man skal lægge i begrebet. Det er således ikke entydigt at arbejde med interesse. I denne afhandling vil jeg indlednings-vis redegøre for,hvorfor det er relevant at se på interesse i forhold til naturfagsundervisningen.
Ph.d.-afhandling af Jan Alexis Nielsen. This dissertation thematises what it means to use science knowledge on societal issues from outside science. To this end, the dissertation, first, critically discusses how science education researchers could understand and analyse students’ socio-scientific argumentation. It is argued that socio-scientific argumentation is a type of deliberation process in which arguers manage (potential) disagreement about what to do(not just what is true) by providing arguments and by engaging with the arguments of their interlocutors.
Dette kompendium er hjørnestenen i undervisningen i relation til forløbetRetsmedcin i Naturfagsundervisningen: Sagen opklaret. I dette hæfte har visamlet alt det, som er vigtigt, at du har kendskab til. Det er derfor vigtigt,at du får læst i kompendiet både før og under forløbet, for at sikre dig detfulde udbytte af undervisningen.
Dette hæfte er opbygget i femndele. Del I indeholder en grundig introduktion og efterfølges af en del, som omhandler en findestedsundersøgelse. Del III-V beskriver hver især de tre cases, som der kan arbejdes med i et forløb om retsmedicin i naturfagsundervisningen.
Ph.d-afhandling af Mikkel Knudsen Kofoed. Begrebet interesse er omdrejningspunktet for denne afhandling.
Visionen for Fremtidsseminar2010var,at tage udgangspunkt i,’de rigtige eksperter’, gymnasieeleverne idebatten om hvorfor og hvordan fremtidens undervisning i MINT-fagene skal/kan være. E levernes oplevelser og ønsker er ofte anderledes end dem de voksne, som er involveret i udviklingen af MINT-fagene, har.
Den her foreliggende publikation indeholder fem artikler skrevet af undervisere, der deltog i masteruddannelsesforløbets fire moduler fra september 2008 til juni 2010. Holdet bestod af 15 undervisere fra grundskolen, VUC-sektoren og læreruddannelsen, og de kan nu kalde sig for Master i naturfagsundervisning efter med succes at have forsvaret deres masteropgave ved uddannelsesforløbets afsluttende eksamen.
Med udgivelsen af publikationen Fremtidens Naturfaglige lærere – 5 refleksioner over praksis markerer Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktikved Syddansk Universitet, at de første 16 mastere i naturfagsundervisning i 2009 afsluttede deres uddannelse med eksamen i masterafhandlingen.
Ph.d-afhandling af Stinne Hørup Hansen.
Et undervisningsmateriale til almen studieforberedelse af Claus Michelsen, Thomas Rohde Albrechtsen, Karsten Bangsgaard, Stinne Hørup Hansen, Jan Alexis Nielsen og Morten Rask Petersen. Materialet er udgivet som endel af projektet Lab to School. Dette projekt er et samarbejde mellem Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet og Fachhochschule Flensburg om at øge interessen for bioteknologi og biofysik blandt unge mennesker, gennem nye tilgange til det naturvidenskabelige fagområde. Lab to School projektet støttes af EU programmet Interreg IIIa, Sønderjylland/Schleswig.
EDITED BY: BHARATH SRIRAMAN, The University of Montana; CLAUS MICHELSEN, University of Southern Denmark; ASTRID BECKMANN, University of Education-Schwäbisch Gmünd; VIKTOR FREIMAN, Université de Moncton.
The Nordic Network of Researchers in Science Communication (NNORSC) group has been meeting regularly since 2004. NNORSC was founded on December 18th 2003 by its first four members Professor Lars Broman, Dalarna University, Pofessor Ann-Marie Pendrill Göteborg University, Professor Aadu Ott Göteborg University and Associated Professor Claus Michelsen, University of Southern Denmark. NNORSC is a network for senior researchers and graduate students involved in research on informal learning at science center surroundings and science-center-like contexts.
Rapport af Jens Dolin, Henrik Busch og Lars Brian Krogh. Formålet med denne rapport er at sammenligne det begrebs- og indholdsmæssige grundlag for PISA 2006 testens sciencedel med dels de formål, der forfølges internationalt for naturfagene, og dels de formål og mål der gælder for naturfagene i den danske folkeskole.
Chunfang Zhou er forfatter og medforfatter til en lang række artikler, bøger og rapporter. Omdrejningspunktet er problem- og projektbaseret læring, og leg og kreativitet i science. Hendes ph.d.-afhandling fra 2012 bærer titlen: "Group Creativity Development in Engineering Education i Problem- and Projectbased Learning (PBL) Environment". Chunfang Zhou er lektor på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor hun blandt andet underviser i matematikkens historie.
Af FNUG-forskere
Professor Connie Svabo er forfatter og medforfatter til en lang række artikler, bøger og rapporter. Hun har produceret lyd og billeder, og hun har designet udstillinger og performances. Connie Svabo er leder af Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling
Dorte Moeskær Larsen er forfatter og medforfatter til en lang række artikler, bøger og rapporter. Omdrejningspunktet er matematik og STEM-didaktik. Hendes ph.d.-afhandling fra 2019 bærer titlen: "Udvikling af ræsonnements-kompetencen i undersøgende matematikundervisning. Dorte Moeskær Larsen er lektor på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor hun blandt andet er leder af projektet LabSTEM+
Emanuela Marchetti er forfatter og medforfatter af en lang række artikler, bøger og rapporter. Hun har produceret kunstværker og designet udstillinger. Omdrejningspunktet er innovative læringsmetoder gennem en participatorisk designmetodologi, fra et legende og kunstbaseret perspektiv. Emanuela Marchetti er lektor på FNUG inden for computer science education research. Hun er leder af Syddansk Universitets satellit-enhed under Forskningscenter for University Science Education (USE) .
Gitte Miller Balslev, ph.d., er forfatter og medforfatter til en lang række artikler, bøger, rapporter og antologier. Titlen på hendes ph.d.-afhandling fra 2012 er "Omdannelse & uddannelse: Innovation, læring og samarbejde". Hun har desuden udgivet bøger med HAVE HAIKU digte. Gitte Miller er lektor på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor hun blandt andet underviser i projektledelse i naturvidenskab.
Karen Bollingberg er medforfatter af artikler m.m. Karen Bollingberg er ph.d.-studerende på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor hun forsker i pædagogers sciencekompetencer og faglighed som udgangspunkt for udvikling af sciencepædagogiske lege- og læringsmiljøer i dagtilbud. Karen Bollingberg er tilknyttet projektet NAVADA
Katrine Bergkvist Borch er medforfatter af rapporter, artikler og undervisningsmaterialer, og hun har været med til at udvikle science sanseudstillinger. Katrine Bergkvist Borch er ph.d.-studerende på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor hun forsker i STEM i formelle og uformelle læringsmiljøer. Hun er tilknyttet projekterne LabSTEM og Bælt i Balance.
Maiken Westen Holm Svendsen er forfatter og medforfatter af rapporter og undervisningsmaterialer, og hun har været med til at udvikle science sanseudstillinger. Maiken Westen Holm Svendsen er ph.d.-studerende på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor hun forsker i evaluering i og med STEM. Hun er tilknyttet projektet LabSTEM+.
Michael Petersen er forfatter af en lang række artikler. Michael Petersen, lektor (Kemi og Farmaci) på FNUG, er en del af projektet Min Digitale Kompetenceportfolio, hvor han er leder af den følgeforskning, der løbende skal dokumentere projektet.
Søren Krogh Hansen er medforfatter af artikler m.m. Søren Krogh Hansen er ph.d.-studerende på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor han forsker i begyndende matematisk opmærksomhed i dagtilbuddets lege- og læringsmiljø i dagtilbud. Søren Krogh Hansen er tilknyttet projektet NAVADA
Therese Malene Nielsen har skrevet artikler til tidsskrifter, bidrag til bøger og antologier. Desuden har Therese Malene Nielsen bidraget til en podcast. Therese Malene Nielsen er ph.d.-studerende på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor hun forsker i udviklingen af en slow-science didaktik i grundskolens naturfag i regi af NAFA.
Tina Maria Brinks er medforfatter af rapporter og bogkapitler, og hun har leveret bidrag til konferencer og rapporter. Tina Maria Brinks er ph.d.-studerende på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor hun forsker i professionelle læringsfællesskaber blandt naturfaglige læreruddannere. Hendes ph.d.-projekt er tilknyttet projektet LAVIN - et længdestudie af videnøkologi i NAFA (Naturfagsakademiet).