
Min Digitale Kompetenceportfolio
Min Digitale Kompetenceportfolio handler om at øge studerendes kompetencebevidsthed ved at introducere en refleksionspraksis i undervisningen. Projektet har en følgeforskningsdimension, som bliver forankret i USE.
Det Naturvidenskabelige Fakultet lancerer et fireårigt projekt, "Min Digitale Kompetenceportfolio", for at øge trivsel og kompetencebevidsthed blandt studerende på 25 naturvidenskabelige uddannelser. Projektet støttes af Novo Nordisk Fonden med 6,2 mio. kr. og bygger på erfaringer fra et pilotprojekt (2022-2024).
Styrket tro på egne evner
Projektet arbejder for at gøre refleksion og bevidsthed om egne kompetencer til en central del af uddannelserne på fakultet, så de studerende gennemfører deres studier med større succes, og så de er bedre klædt på til et arbejdsmarked, der i høj grad efterspørger deres STEM-kompetencer.Projektet inkluderer en interaktiv digital platform, der skal hjælpe studerende med at reflektere over deres kompetencer, styrke deres tro på egne evner og reducere stress. Workshops, refleksionsaktiviteter og en digital kompetenceportfolio vil blive integreret i undervisningen, og følgeforskning vil dokumentere effekten.
Følgeforskning ligger på FNUG
Michael Petersen, ph.d., lektor, tilknyttet Center for STEM Uddannelsesforskning (FNUG), står for den følgeforskning, der løbende skal dokumentere projektet. Michael Petersen skal også være faglig koordinator for uddannelsen på Kemi og Farmaci.
Den øvrige del af projektholdet er Linette Sønderby (projektleder) og Fleur Bernburg (SDU RIO), Lise Junker Nielsen, Jane Ebsen Morthorst, Eva Bang Harvald, Nadja Skarnager Andersen, Jakob Lykke Andersen og Benjamin Jäger, bliver faglige koordinatorer på hver sin uddannelse.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden med 6,2 mio. kr.
Mød leder af følgeforskningen
Michael Petersen, lektor, Kemi & Farmaci og tilknyttet Center for STEM Uddannelsesforskning (FNUG), står for den følgeforskning, der løbende skal dokumentere projektet.