Skip to main content
DA / EN
Projekt

STEPS

Interreg-projekt STEPS: STEM-perspektiver på primær- og sekundærtrinnet i Danmark og Tyskland

STEPS – STEM-perspektiver på primær- og sekundærtrinnet er et projekt finansieret af programmet Interreg Deutschland-Danmark, et europæisk finansieringsinitiativ, der fremmer grænseoverskridende samarbejde mellem Tyskland og Danmark. Programmet samler forskellige kulturer, perspektiver og ekspertiser for at skabe de bedste idéer og samarbejdsløsninger.

 

STEPS skal gennemføre pilotprojekter, der gør det muligt for unge at blive vejledt på tværs af grænserne mod digital-tekniske erhverv i programregionen. Projektet løber over tre år og starter i 2025. Det ledes af IPN Leibniz Institute for Science and Mathematics Education (Tyskland) sammen med nøglepartnere: Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU, Institut für Mathematik und ihre Didaktik in der Primarstufe, Europa-Universität Flensburg (Tyskland), og STEM Center for Uddannelsesforskning – FNUG på SDU, i samarbejde med mange andre uddannelses- og industripartnere i Danmark og Tyskland.

 

Formålet med STEPS

STEPS har som et mål på mellemlang sigt at øge unge menneskers erhvervs-orientering i programregionen mod dennes brancher. Samtidig skal indsatsen kombineres med en styrkelse af af elevernes STEM-kompetencer og en reduktion af den sproglige og kulturelle barriere for at forbedre de grænseoverskridende perspektiver for erhvervskarrierer.

For at nå dette mål planlægger STEPS at udvikle og implementere innovative pilotprojekter, der dækker hele skoleforløbet. Projekterne skal være lette at integrere i den almindelige undervisning og kendetegnes ved en 

  • erhvervsorientering gennem formidling af autentisk viden om digitale arbejdsliv i brancher i programregionen
  • praksisorienteret STEM-undervisning
  • kendskab til aspekter af dansk og tysk kultur og sprog.

Pilotprojektererne giver de unge mulighed for at forbinde STEM-fagene med job-perspektiver i programregionen, også på den anden side af grænsen. 

Flere oplysninger kan findes på projektets hjemmeside: steps-projekt.eu

 

FNUGs rolle: Pilotprojekter i matematik & naturvidenskab

Ud over at bidrage til andre delmål i projektet er FNUG ansvarlig for delmål 4: 'Pilotprojekter i matematik & naturvidenskab: Udvikling og gennemførelse af prototypiske undervisningskoncepter og undervisningsmaterialer til undervisning i de matematisk-naturvidenskabelige fag'.

Delmål 4 handler om den matematisk-naturvidenskabelige undervisning og indeholder bestemmelser om udvikling, implementering og dokumentation af pilotprojekter, især for 5.-9./10. klasse og 1.-3.g. Målgruppen her omfatter elever, som nærmer sig afslutningen af deres skolegang, hvorfor en orientering mod karrieremuligheder har større individuel relevans.

Indholdsmæssigt er det især vigtigt at tilvejebringe alderssvarende muligheder for at reflektere over, hvad der er interessant ved erhvervsområderne i programregionen, og hvilken skoleformidlet viden, der er nødvendig, for at tage en uddannelse hos virksomheder i regionen.

Hovedresultatet af dette delmål vil være udviklingen af didaktiske strategier, undervisningskoncepter og materialer, som vil blive afprøvet gennem pilotprojekter.

Mød forskeren

Connie Svabo, professor og leder af STEM Center for Uddannelsesforskning FNUG

Læs mere

Mød forskeren

Gitte Miller Balslev, lektor på FNUG

Læs mere

Mød forskeren

Gabrielė Characiejienė, videnskabelig assistent på FNUG

Læs mere

Redaktionen afsluttet: