Skip to main content
DA / EN
Creative Pragmatics

En live online-samtale om Creative Pragmatics: Learning in the Making

En optagelse af online-samtalen om, hvordan viden kan forstås som noget levende, situeret og rumligt medieret. Samtalen fejrer samtidig udgivelsen af bogen Creative Pragmatics for Active Learning in STEM Education (Springer 2025). Samtalen blev optaget den 8. oktober 2025.

Hvordan kan uddannelse føles levende, situeret og relationel? Og hvordan kan læring forstås som noget, der opstår gennem at skabe, designe og være i verden — snarere end noget, der overføres fra ét sind til et andet?

Disse spørgsmål var udgangspunktet for den live, online samtale Creative Pragmatics: Learning in the Making, som fandt sted den 8. oktober 2025. Begivenheden markerede udgivelsen af den nye bog Creative Pragmatics for Active Learning in STEM Education (Springer, 2025) og samlede undervisere, kunstnere, designere, arkitekter og forskere for at udforske nye måder at tænke viden og uddannelse på.

– Et af bogens formål er at forbinde praksisser og indsigter fra kunst og design med uddannelsespraksis – med et særligt fokus på STEM, sagde professor Connie Svabo, leder af STEM Education Research Center ved Syddansk Universitet, da hun bød deltagerne velkommen til webinaret.

– Vi spørger, hvordan uddannelse kan blive levende gennem kreative og pragmatiske praksisser – hvordan design i sig selv kan være en måde at tænke og erkende på.

Diskussionen omfattede bidrag fra Andrew Pickering, Michael Shanks, Mads Høbye, Maiken Westen Holm Svendsen og Michael Bell, som hver især nærmede sig temaet ud fra deres egne faglige perspektiver – fra videnskabsfilosofi og arkæologi til designforskning og uddannelse.

Vi spørger, hvordan uddannelse kan blive levende gennem kreative og pragmatiske praksisser – hvordan design i sig selv kan være en måde at tænke og erkende på

Connie Svabo, Professor, FNUG, SDU

Pickering indledte med spørgsmålet: “Hvorfor denne bog nu?” Han pegede på behovet for uddannelsesmodeller, der kan navigere i kompleksitet, og talte for, at STEM-uddannelse har brug for kreativ pragmatik – både i undervisningsformer og i indhold.

Shanks reflekterede over erkendelse i en kompleks verden, mens Høbye delte praksisbaserede indsigter i læring gennem skabelse. Svendsen og Bell bidrog med perspektiver på henholdsvis evaluering som performativ praksis og designstudier som rum for aktiv læring.

En fælles diskussion fulgte, hvor bogens temaer om kreativ pragmatik, forhandlinger om uddannelsesdesign og vigtigheden af åbne, tværfaglige læringsmiljøer blev vævet sammen.

Hele samtalen kan ses her:

Creative Pragmatics for Active Learning in STEM Education kan købes hos Springer her. Første kapitel er frit tilgængeligt.

Læs om bogen Creative Pragmatics for Active Learning in STEM Education her

Andrew Pickering

Professor emeritus, University of Exeter, ph.d. (fysik), ph.d. (videnskabsstudier), har skrevet forordet til Creative Pragmatics for Active Learning in STEM Education.

Læs mere her

Connie Svabo

Professor Connie Svabo, Centerleder for STEM Center for Udannelsesforsking – FNUG, Syddansk Universitet.

Læs mere her

Michael Shanks

Professor i klassiske studier ved Standford University, USA Oplæg: "Knowing in a Complex World"

Læs mere her

Mads Høbye

Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. Oplæg: "Learning through Making"

Read more here

Michael Bell

Professor i arkitektur ved Columbia University Graduate School of Architecture, Planning and Preservation. Oplæg: "Design Studio for Active Learning".

Read more here

Maiken Westen Holm Svendsen

Ph.d.-studerende, STEM Center for Uddannelsesforskning – FNUG, Syddansk Universitet. Oplæg: "Assessment as Performative Educational Practice"

Read more here

Redaktionen afsluttet: 09.10.2025