USA kigger på det danske gymnasium – og undrer sig!
5. februar 2023
In Denmark, who should do the work of integration? - interessant artikel af Emma Davis om den danske integrationspolitik og det danske gymnasium. Lektor Jakob Bøje fra Center for Gymnasieforskning har leveret baggrundsviden til artiklen, som du kan læse via et af nedenstående link eller hente pdf-filen.
Rapport fra et Grønland ved en korsvej, som også spiller en rolle for uddannelser
30. november 2021
Det var en stor ære for mig, da jeg i efteråret 2020 blev spurgt, om jeg ville have en ansættelse som leder af Center for pædagogisk Udvikling på Institut for læring (Ilinniarfissuaq) ved Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik). Jeg sagde ja tak til en 30 procent stilling, ikke mindst fordi jeg tidligere havde været en del gange i Grønland og i forvejen havde mange gode og inspirerende kontakter inden for universitets- og gymnasieverdenen.
Mine arbejdsopgaver knytter sig først og fremmest til ungdomsuddannelserne, som er det primære arbejdsområde for centret. Vi administrerer og udvikler teoretisk pædagogikum i Grønland; derudover går en stor del af min tid med at udvikle en masteruddannelse for lærere i gymnasiet, på erhvervsskolerne og i folkeskolens ældste klasser. Denne er just blevet godkendt og løber af stablen fra september 2022. Derudover underviser jeg på universitetspædagogik og deltager i andre projekter omkring uddannelsesudvikling.
At jeg er blevet ansat til at udvikle nye forskningsbaserede uddannelser, vidner om den store politiske vilje, der i Grønland er til at udvikle videre- og efteruddannelsestilbud til lærere. Uddannelse er et centralt tema i de aktuelle og til tider voldsomme diskussioner om Grønlands fremtid i eller udenfor rigsfællesskabet med Danmark. Meningerne herom er delte i Grønland, men alle er enige om, at hvis Grønland skal tage yderligere et skridt mod selvstændighed, så kræves der et økonomisk fundament, som giver et realistisk alternativ til den nuværende situation – og her er uddannelse alfa og omega. Det er uddannelse også på den værdipolitiske front i en Nation Building-epoke, hvor grønlandsk sprog og grønlandsk kultur i stigende grad er på dagsordenen i såvel folkeskole som gymnasium.
Det store spørgsmål er så, hvordan man i praksis skaber et uddannelsessystem, der matcher de udfordringer, Grønland står overfor. Udover at befinde sig i en post-kolonial situation, hvor der er et udbredt ønske om mere selvstændighed, har Grønland en befolkning på blot 55.000 indbyggere, som til og med er spredt ud over et område i bygder og byer, som kun er fremkommelige via skib og fly. Det skaber nogle særlige præmisser for den yderligere accelerering af selvstændighedsprocessen, landet er i fuld gang med, og som også slår igennem i uddannelsessektoren. Fx er gymnasiet domineret af danske lærere, der ikke taler grønlandsk, og det betyder, at dansk sprog fortsat er indgangsbilletten for de unge til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Der er visioner om mere grønlandsk sprog i uddannelsessystemet, men det er ikke helt let at se, hvordan det kan ske, når man er så afhængig af ’import’ af danske lærere, som tilfældet er. Nogle grønlandske politikere og meningsdannere diskuterer, om man måske skal gøre engelsk til ’første andetsprog’, når Grønland, som jo er beliggende på det nordamerikanske kontinent, måske en gang i fremtiden vil orientere sig mere mod USA og den øvrige angelsaksiske verden (i Grønland sagde man ikke som Mette Frederiksen, at Donald Trumps arrogante forslag om at købe Grønland var absurd, men at Grønland selvfølgelig ikke er til salg, og at man – når det er sagt - er åben for ’business’). Omvendt er der dem, der mener, at man ved at nedprioritere dansk vil save den gren over, der fx gør det muligt for grønlændere at tage gratis videregående uddannelser i Danmark.
Set fra min synsvinkel er der lige nu brug for, at de lærere, der nu engang underviser i den grønlandske gymnasieverden, videreudvikler deres kompetencer til at arbejde med to-sprogs-problematikken og kulturmøder, og at der kommer fokus på overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelser og mellem gymnasium og videregående uddannelser. Mange grønlandske unge kommer til et gymnasium (og et universitet), hvor mange lærere, ja de fleste, taler dansk, men deres danskkundskaber er ikke altid gode. Investeringerne i uddannelse er store i Grønland, men frafaldet på ungdomsuddannelserne er faretruende stort, bl.a. på grund af de indimellem problematiske udfald sprogskiftet mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Jeg tænker, at sådanne spørgsmål må være i centrum for både pædagogikumuddannelsen og den masteruddannelse i didaktik, kulturmøder og forandringsprocesser, jeg står i spidsen for.
Grønland er et fantastisk samfund, og arbejder man som jeg i Nuuk, bliver man konstant mindet om al den virkelyst og optimisme, som også præger det grønlandske samfund. Det giver også anledning til stor optimisme at se, hvordan ledere og lærere i gymnasieverdenen knokler for at skabe så gode vilkår som overhovedet muligt for unge mennesker. Det er tydeligt, at rigtig mange af disse unge mennesker har mod på livet og er stolte af at leve i en tid, hvor der er fokus på grønlandsk identitet og nye muligheder i en globaliseret verden.
Personligt håber jeg, at båndene mellem Grønland og Danmark forbliver stærke, uanset hvilken vej Grønland vælger i fremtiden. Jeg håber også, at vi i Danmark lærer at sætte mere pris på vores fantastiske forbindelse til Grønland og udvikler et positivt syn på landets post-koloniale bestræbelser. Jeg er i hvert fald kommet til Grønland med den overbevisning, at jeg ydmygt og med øre for grønlandske ønsker til udvikling af uddannelse kan være med til at videreudvikle uddannelsessystemet på grønlandske præmisser, alt imens jeg med stor interesse følger diskussionerne om landets fremtid.
-Lektor Steen Beck
Ny rapport om Faglighed i gymnasiet efter COVID-19
11. juni 2021
2020 var et anderledes og mærkeligt skoleår for de danske gymnasieelever. Undersøgelsen ”Gymnasiet i den historiske Corona-tid – et elevperspektiv” (Qvortrup 2020) gjorde det klart, at skolenedlukningerne havde store konsekvenser for elevernes emotionelle, sociale og faglige trivsel. Samtidig har der været mange bekymringer for og bud på, hvilke konsekvenser skolelukningerne ville have for elevernes læring, hvilket tydeligt har vist sig i diskussioner om ’fagligt efterslæb’, ’den tabte årgang’, etc. For at tilvejebringe et nuanceret, empirisk grundlag for at forstå konsekvenserne for elevernes læring, tog Center for Gymnasieforskning, Syddansk Universitet, med professor Ane Qvortrup, lektor Torben Spanget Christensen, lektor Peter Hobel, lektor Eva Lykkegaard og lektor Anke Piekut i marts 2021 initiativ til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i gymnasiet. Undersøgelsen fokuserer på følgende temaer:
- Lærernes opfattelse af elevernes mulighed for at deltage i forskellige undervisningsaktiviteter
- Lærernes opfattelse af elevernes generelle faglige niveau sammenlignet med tilsvarende årgange andre år
- Lærernes opfattelse af elevernes faglige formåen ift. en række konkrete aspekter af fagenes viden, færdigheder og kompetencer
- Lærernes opfattelse af elevernes formåen, når det kommer til studiekompetencer
- Lærernes opfattelse af elevernes motivation for at deltage i undervisning og gå i gymnasiet
Denne rapport præsenterer undersøgelsens resultater. Vi mener, dette er afgørende viden for gymnasierne og bredere gymnasiale aktører, når der skal træffes beslutninger om eventuelle indsatser for at hjælpe de ramte elever.
Læs rapporten her: Faglighed i gymnasiet efter COVID-19 - Et lærerperspektiv på konsekvenserne af COVID-19
Nye gymnasierettede digitale gæstelærerforløb på EMU.dk- udviklet og tilrettelagt af blandt andre SDU forskere
08. juni 2021
I maj og juni måned har forskere fra SDU og Center for Gymnasieforskning bl.a. haft travlt med at udvikle og tilrettelægge 8 undervisningsforløb som er tilrettelagt de gymnasieale uddannelser i forbindelse med projekt Digitale gæstelærerforløb. Projektet er en politisk indsats, som berører både grundskolen, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. I artiklen "Nye gæstelærerforløb: Inspiration fra en verdensmester, en løve og en forsker" beskrive EMU.dk projektets ophav:
"Den 18. februar 2021 indgik et flertal af Folketingets partier aftale om en række indsatser, der har til formål at håndtere de faglige og trivselsmæssige udfordringer, som covid-19 har medført hos flere elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Som led i aftalen er der afsat 12 mio. kr. til at udvikle digitale gæstelærerforløb.
De digitale gæstelærerforløb udvikles af et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting, Københavns Professionshøjskole, VIA University College, Syddansk Universitet, Operate og Heartbeats for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet."
Forløbene udgives løbende på EMU.dk de kommende uger, hvor de ligger tilgængelige for alle. Hvert forløb består af en podcast eller en videooptagelse med de respektive gæstelærere og en vejledning med inspiration til anvendelsesmuligheder og didaktisering. Forløbene er tilpasset 2-3 fag, men kan ude problemer anvendes i flere fag.
- Læs mere om projektet i artiklen "Nye gæstelærerforløb: Inspiration fra en verdensmester, en løve og en forsker" på EMU.dk
- Følg de løbende udgivelser under fanen "Digitale gæstelærerforløb" på EMU.dk
Projekt Mønsterbrydende Science
13. marts 2021
Siden efteråret 2020 har Esben Nedenskov Petersen, der er lektor i filosofi og tilknyttet Center for Gymnasieforskning, været en del af projektet Mønsterbrydende Science på Frederiksberg Gymnasium. Projektet, der er ledet af Heidi Larsen og finansieret af Villum Fonden, har fokus på de særlige udfordringer, der møder tosprogede elever i sciencefag som matematik, fysik og kemi.
Målet er at udvikle undervisningen og undervisningsmaterialet, så man mindsker de uhensigtsmæssige sproglige forhindringer, der kan stå i vejen for elevernes læring i fagene. Esbens forskning i forbindelse med projektet handler blandt andet om, hvordan implicitte elementer i den faglige kommunikation kan udfordre eleverne. Forskningen udføres i samarbejde med en projektgruppe bestående af undervisere fra Frederiksberg Gymnasium, som sikrer projektets forankring i konkrete fagdidaktiske erfaringer. Esbens undersøgelser og analyser skal tjene som input til deres arbejde med udviklingen af nye måder at undervise på i sciencefagene.
En Master i Gymnasiepædagogik åbner nye døre
06. januar 2021
Lær artiklen 'En master i Gymnasiepædagogik åbner nye døre' i Det Moderne Gymnasium hvor en rektor fortæller om, hvordan hun har fået en teoretisk ballast i tillæg til flere års praktisk erfaring, en ballast som kvalificerer beslutningerne og en kursus- og pædagogikumleder fortæller om de nye åbne døre efter at være blevet Master i Gymnasiepædagogik.
Læs artiklen her: Det Moderne Gymnasium
Gymnasiet i den historiske Corona-situation
Den historiske situation, som risikoen for udbredelse af Corona-virus har skabt, har sat de danske gymnasier, gymnasielærerne og gymnasieelever og ikke mindst samarbejdet mellem disse under pres. Med meget kort varsel blev alle elever sendt hjem som følge af skolelukninger, og hurtigt blev Ny lov og bekendtgørelse om nødundervisning vedtaget. På få dage skulle der ske en digital omstilling.
Det igangværende projekt, Reform 2017, viste i 2019, altså forud for den nuværende situation, at undervisning, der involverer digital teknologi, er den form for undervisning, hvor der blandt gymnasiernes elever og lærere er størst uenighed om læringsudbyttet. På en 4-punkts-skala svarede 80,02% af eleverne enten enig eller helt enig til, at der er et stort læringsudbytte ved undervisning, der involverer digital teknologi, mens det kun var tilfældet for 51,1% af lærerne (Qvortrup 2020). Dette gør det særligt interessant at undersøge, hvordan den nuværende situation udspiller sig på gymnasierne.
På grund af emnets aktualitet og den unikke situations flygtighed igangsatte Center for Gymnasieforskning kun en uge inde i den nye situation en undersøgelse blandt gymnasieeleverne på 11 gymnasier dækkende et bredt spænd af skoletyper (stx, htx, hhx og hf), regioner, placeringer (land/provinsby/storby) og størrelse om, hvordan de oplever og agerer i den nye situation. I undersøgelsen spørges der ind til følgende temaer:
- Elevernes hverdag (i forhold til familie og skolearbejde og undervisning)
- Elevernes trivsel (i forhold til skole, venner og fritidsaktiviteter)
- Rammerne for skolearbejdet (hvordan struktureres arbejdet af skole og hjem)
- Kontakt med lærere og klassekammerater
- Undervisningstyper (herunder undervisningsdifferentiering og undervisningsformer)
- Oplevet undervisningskvalitet og –udbytte
- Mestringsoplevelser (føler eleverne, at de kan klare skolearbejdet, når de er hjemme?)
- Familiens rolle og situation
- Oplevelsen af de kommende eksamener
- 3.g'ernes arbejde med den større skriftlige opgave (SRP/SOP), som for nogle elevers vedkommende er blevet opstartet umiddelbart inden eller under karantænen.
Alle disse temaer er analyseret i egen ret, men også i forhold til baggrundsvariable som skole/kommune samt elevernes klassetrin, køn og private og sociale situation. Undersøgelse giver et unikt billede af, hvordan gymnasiets funktioner, fra et elevperspektiv, varetages under Corona-karantænen.
Undersøgelsen er nu afsluttet, her er den samlede Data-rapport inkl. Bilag 2 Uddannelsestyper og Bilag 3 Uddannelsestrin.
Teoretisk Pædagogikum for gymnasielærere
Hvert år samles alle, som er med til at udvikle og gennemføre Teoretisk Pædagogikum for gymnasielærere. I år var det den 3.-4. marts i Horsens, hvor der blandt andet blev spurgt ind til, hvad ligestillingen af de fire til fem gymnasiale ungdomsuddannelser betyder for elever og uddannelserne. Her var Gymnasiereform 2017-forskningsprojektet og projektets netop udkomne bog Ane Qvortrup (red.): Gymnasiet i udvikling, Hans Reitzel 2020 afsæt for en drøftelse af blandt andet dannelse og studiekompetence blandt eleverne.
Efterfølgende blev det drøftet og undersøgt om undersøgelsesorienteret undervisning kan ses som
- en fagspecifik praksis?
- en tværgående gymnasial metagenre? Eller
- en overgribende metametagenre, eller studiekompetence, der forbereder til videregående uddannelse?
Seminariet åbnede desuden for nye perspektiver på undervisning og uddannelse, der blev netværket og samtalt på tværs af uddannelser og funktioner, og der blev foretaget justeringer af undervisningen i Teoretisk Pædagogikum i det kommende skoleår
Bogudgivelse af Ane Qvortrup: Gymnasiet i udvikling
Den 3. marts 2020 udkom bogen ”Gymnasiet i udvikling. Undersøgelser og analyser af aktuelle udviklinger i gymnasiet”
I Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020, i lyset af de forandringsprocesser, det har gennemgået de seneste 20 år, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer. Hensigten med bogen er at formidle ny viden om gymnasiet generelt samt om det at være gymnasieleder, -lærer og -elev i lyset af den længere reformerings- og moderniseringshistorie. I bogens otte kapitler beskriver og diskuterer forfatterne nogle af de områder, hvor der er sket markante forandringer. Det gælder menneskesyn og dannelsesformer, faglighed og fagligt samspil, skriftlighed, evaluering, teknologi og digitalisering samt organisering og ledelsesformer.
Gymnasiet i udvikling udspringer af og formidler resultater fra et stort forskningsprojekt, igangsat i 2017 af 11 forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
Se mere på om Gymnasiet i udvikling på www.hansreizel.dk
Konference om Faglighed i gymnasiet (AFLYST PGA. COVID-19)
Fagligheden i gymnasiet er undersøgt af et stort hold forskere fra Syddansk Universitet i samarbejde med Teknologisk Institut og fire ekspertgrupper nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet. I forbindelse med projektet har man analyseret både undervisningsbeskrivelser, eksamenssæt og eksamensopgaver og elevopgaver 50 år tilbage i tiden og gennemført spørgeskemaundersøgelser med både undervisere i grundskolen, på gymnasierne og videregående uddannelser.
Projektets arbejde med og konklusioner på fagligheden i gymnasiet bliver udfoldet og debatteret på en konference d. 23. marts 2020. Der lægges således op til en kvalificeret dialog mellem gymnasier, aftagere, politikere og andre interessenter om, hvilken faglighed(er) der skal prioriteres i gymnasieskolen i fremtiden.
Tilmeld dig på: https://www.conferencemanager.dk/faglighed
Læs rapporterne og nyheder om projektet på:
Delrapport 1: Projektets rammer og design
Delrapport 2: Matematik
Delrapport 3: Fysik
Delrapport 4: Dansk
Delrapport 5: Engelsk
Delrapport 6: Opsamling
Gymnasieskolen: Professor om kæmpe undersøgelse: Behov for nuanceret debat om faglighed i gymnasiet
Gymnasieskolen: Ekspertudvalg om faglighed: Matematik er blevet mere komplekst
Gymnasieskolen: Ekspertgruppe om dansk stil: Elever fokuserer på teknik og metode
Gymnasieskolen: Faglighedsundersøgelse: Fysik er blevet et almendannende fag
Gymnasieskolen: Ekspertudvalg om engelsk: Kravene til eleverne er vokset
Berlingske: Ny stor rapport: De basale færdigheder halter hos danske gymnasieelever