
LabSTEM+-projektets første laboratorier er i gang
LabSTEM+ er i fuld gang med STEM-laboratorier på skoler i Vejle, Sønderborg og Odense. Projektet arbejder for en højere kvalitet i undervisningen i matematik og naturfag i grundskolens udskoling og på ungdoms- og erhvervsuddannelserne
Petersmindeskolen i Vejle, Privatskolen Als i Sønderborg og Odense Tekniske Gymnasium er de tre første deltagere i LabSTEM+, og lærerne på de tre skoler er i hvert deres STEM-laboratorie travlt optaget af at planlægge STEM-forløb til deres elever.
Der er en bred vifte af spændende temaer i gang, fx
- rensningsanlæg
- knæets opbygning
- regnmængde
- solceller
Projektmedarbejderne ser frem til at se de færdige forløb og følge afprøvningen i klasserne.
Vil I være med?
Er du udskolingslærer eller lærer på en ungdomsuddannelse, og har du lyst til at din skole også er med i LabSTEM+-projektet, så er det stadig en mulighed.
Læs mere om projektet her, og vil du vide mere, så skriv til projektleder Dorte Moeskær Larsen på dmla@imada.sdu.dk
Mød forskeren
Dorte Moeskær Larsen er adjunkt på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) og projektleder for LabSTEM+
mød forskeren
Professor Connie Svabo er leder på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) og projektchef for LabSTEM+
Mød forskeren
Maiken Svendsen, cand.scient. er ph.d.-studerende på Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) og tilknyttet LabSTEM-projektet.
Mød forskeren
Chunfang Zhou er lektor på Institut for Matematik og Datalogi (IMADA). Hun arbejder med kreativitet inden for STEM-uddannelserne og videnskabsformidling i relation til problembaseret læring, design af læringsmiljøer, interaktion mellem mennesker og teknologi, kunstig intelligens (AI), bæredygtighed og ansvarlig innovation.