
Humanisten, der mødte naturvidenskaben
Et interview med Tina Maria Brinks, der er ph.d.-stipendiat ved NAFA og tilknyttet STEM Center for Uddannelsesforskning, FNUG, ved Institut for Matematik og Datalogi, SDU.
Hvad handler dit ph.d-projekt om?
Mit ph.d.-projekt er en del af en af tre indsatser i NAFA, Naturfagsakademiet, som kort fortalt har som mål at skabe mere motiverende undervisning i naturfagene og dermed få flere børn og unge til at interessere sig for og opnå kompetencer i naturvidenskab. Mit forskningsfelt er inden for læreruddannelsesindsatsen, der drejer sig om ”udvikling af undervisningen gennem kompetenceudvikling af læreruddannere i nationale og lokale professionelle læringsfællesskaber (PLF’er) og praksissamarbejder med partnerskoler mhp. udvikling af undervisningen” (Citat fra Nafa.nu). Jeg undersøger og beskriver det samspil, der sker i de professionelle læringsfællesskaber blandt læreruddannere, både mellem mennesker – og mellem mennesker og materialiteter, som fx teknologier. Jeg er særligt interesseret i, hvordan samspillet kan beskrives og forklares fra et organisatorisk perspektiv. Så man kan sige, at mit projekt har til formål at forske i, herunder beskrive mønstre og i videnspraksisser, som informerer det arbejde, der foregår i NAFA, fra et organisatorisk perspektiv.
Hvorfor ville du gerne skrive en ph.d?
Det korte svar er, at jeg har noget på hjerte. Jeg er – og har altid været – et motiveret og engageret menneske, som har brug for at gøre en forskel. Det er et grundlæggende behov – jeg er nødt til at undersøge og formidle og være en del af noget, der er større end mig selv.
Hvordan spiller din baggrund ind i forbindelse med dit projekt?
Jeg har en tværfaglig baggrund med en BA i erhvervskommunikation og en kandidat i pædagogik. Mens jeg var i gang med kandidaten, var jeg konsulent i Rambøll Management, hvor jeg arbejdede med kvalitetsplatformen Hjernen&Hjertet, og hvor vi dokumenterede praksis i pædagogik og læring. Her endte jeg med at undervise i nogle af kvalitetsmodulerne og have meget med lærere og pædagoger at gøre. Jeg blev meget optaget af, hvad der sker i læringskulturer og i pædagogisk praksis, og det bragte mig videre ind i det felt, hvor jeg befinder mig nu. Jeg har en stærk overbevisning om, at ny viden opstår i grænsefeltet mellem forskellige discipliner. Naturfagsdidaktik var ikke noget, jeg var fortrolig med i starten, men jeg er blevet nysgerrig på det. Måske undersøger jeg feltet med et nyt perspektiv, netop fordi jeg ikke har en naturvidenskabelig baggrund, og kan derved være med til at skabe ny viden til feltet.
Hvad drømte du om at blive, da du var barn?
Alt! Retsmediciner, advokat, læge, havbiolog, elitesvømmer (da jeg var barn og teenager svømmede jeg seks gange om ugen). Og så spillede jeg tværfløjte og fire forskellige blokfløjter. Så på et tidspunkt stod valget altså imellem, om jeg skulle gå i en akademisk retning, i en sportslig retning eller vælge kunstner-vejen. Jeg interesserede mig for de fleste fag i skolen, og at jeg valgte at satse på det sproglige og humanistiske – det var nok lidt et tilfælde.
Hvordan tror du, dit ph.d.-projekt kan påvirke vores samfund?
Vi taler meget om, hvad god undervisning er. Men for at kunne komme det nærmere, må vi se på alt det, der ligger bagved og forud; altså interaktionerne mellem mennesker. I det hele taget alt det, der opstår i verden, og når vi lærer noget, og noget bliver betydningsfuldt, så er det, fordi det opstår, både i samspillet mellem mennesker og mellem ting og mennesker. Så jeg håber på, at mit ph.d.-projekt kan være med til at belyse alt det, der sker omkring os, både intentionelt og ikke intentionelt, og dét vi ikke nødvendigvis lige er klar over.
Mit projekt kan forhåbentlig være med til at skabe mere viden om, hvordan vi udvikler spændende og engagerende naturfagsundervisning, og jeg håber, at mine resultater kan bidrage til at sætte et spejl op for de praksisser, der er, og at det i sidste ende kan være med til at styrke det naturfagsdidaktiske felt og viden om samarbejde og netværk i organisationer, i en dansk såvel som international kontekst. Den viden, jeg får, skal spille sammen med de øvrige resultater, som NAFA opnår, og kan forhåbentlig også oversættes til andre praksisser og områder i uddannelsessystemet.
FNUG artikelserie
I denne artikelserie præsenterer vi FNUGs ph.d.-studerende. I dette interview stiller vi skarpt på Tina Maria Brinks; hvad hun forsker i, hvad der driver hende, og hvorfor hun valgte forskervejen.
Her finder du øvrige artikler i serien:
Pigen og den sorte sø, et interview med Karen Bollingberg
Hjemmepasseren og bæredygtighedsentusiasten, der valgte at forske i naturvidenskabelig uddannelse, et interview med Katrine Bergkvist Borch
Fra frisør til forsker, et interview med Maiken Westen Holm Svendsen
På opdagelse efter matematisk opmærksomhed, et interview med Søren Krogh Hansen
Om NAFA
NAFA, Naturfagsakademiet, er et nationalt program, finansieret af en bevilling på 200 millioner kroner fra Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden. Alle professionshøjskoler, hvor læreruddannelsen er forankret, og fire universiteter er involveret i projektet.
Formålet er at samle kræfterne om at gøre naturfagsundervisningen mere interessant og tiltrække flere unge til naturfagene.
Projektet er således så stort, at man kan tale om en intervention på uddannelsesområdet, der forventeligt kommer til at ændre dels måden, vi uddanner lærere på inden for naturfag, forskning i naturfagsundervisning, dels de deltagende skolers praksisser.