Menu

Festseminar i Centret

Center for Interventionsforskning inviterede til festseminar i midten af januar for at fejre de seneste bevillinger fra Nordea-fonden, TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse.

På seminaret blev erfaringer og resultater fra alle interventionsprojekter i tidens løb både afsluttede og nuværende projekter -19 i alt - præsenteret i en ”Tour de Interventionsforskning”. 

direktør byder velkommen til festseminar

fejring_af_festseminar_publikum_tilhører

Det var direktør Morten Grønbæk og centrets tre forskningsledere, Janne Tolstrup, Pernille Due, Morten Hulvej Rod samt temaleder Jens Troelsen, der på skift tog de godt 70 tilhørere på en rejse gennem centrets erfaringer på godt og ondt - og de mange flotte resultater – lige fra at få kontoransatte til at stå markant mere op i løbet af arbejdsdagen og få erhvervsskolelever til at ryge mindre til, at få skolebørn til at spise mere grønt og bevæge sig mere i skolegården.

forskningsleder_fejre_festseminar  Efterfølgende var der reception, hvor centeret bød på champagne, sushi og flødebobler.

Blandt de mange gæster var både nuværende og daværende medarbejdere ved centeret, samarbejdspartnere og repræsentanter fra Nordea-fonden, Trygfonden og Kræftens bekæmpelse.  

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies