Studerende
Adgang til dine fag/kurser
Website for studerende ved SDU
Outlook Web Mail
Tilmeld dig kurser, eksamen og se resultater
Se lånerstatus, reservationer og forny lån
Adgang til DigitalEksamen
Ansatte
SDU's e-læringsportal
Intranet for ansatte
Find
Søg efter kontaktinformation på ansatte
Hvordan finder du Syddansk Universitet?
Startside
De væsentligste fakta om 3-14-årige børns bevægelsesvaner i hver enkelt kommune er her samlet i 98 kommunerapporter (august 2026).
Hvordan arbejder NGO'en Specialsport på tværs af skoler, familier, idrætsklubber og kommuner for at få børn med handicap med i idrætsforeninger? (2026)
Undersøgelsen kortlægger 55.000 børns bevægelse og leg: De fleste er aktive, men køn og alder præger i høj grad måden, børnene bruger kroppen på i deres fritid (2. udgave).
De væsentligste fakta om voksnes (15 år eller ældre) bevægelsesvaner i hver enkelt kommune er her samlet i 98 kommunerapporter (2025).
Rapporten tegner et billede af, hvor stor en andel af voksne befolkning, der er fysisk aktiv i fritiden, i hvilken sammenhæng og i hvilke aktiviteter – samt udviklingen fra 2020 til 2025.
Notatet beskriver befolkningens brug af cykel og elcykel til hverdagens transport og viser, at cykling mister terræn, især blandt kvinder og unge, og elcykling vinder frem.
Et studie af, hvordan brobygning understøtter borgeres overgang fra kommunale sundhedsforløb til foreninger og fællesskaber i Aarhus Kommune. (2026)
Et studie af, hvordan fysisk samlokalisering og brobygning kan understøtte borgeres overgang fra kommunal genoptræning til deltagelse i fritidsfællesskaber. (2026)
Et casestudie af, hvordan brobygning og tværsektorielt samarbejde kan styrke mening og livsmestring blandt socialt udsatte borgere. (2026)
Rapporten belyser, hvordan Marievangsskolen Get2Sport styrker børns deltagelse i fritidsliv via brobygning, en datadrevet indsats og samarbejde på tværs af aktører. (2026)
En national kortlægning af kommunernes brug af forskellige brobygningsgreb til at få flere børn og unge med i idræts- og fritidsfællesskaber. (2026)
Danmark i Bevægelse undersøger i denne serie af rapporter og notater, hvordan kommunerne arbejder med at få flere til at være mere aktive: Omsætter politikker til praksis, samarbejder på tværs og prioriterer bevægelsesfremme. (2026)
Undersøgelsen kortlægger, hvilke målgrupper kommunerne prioriterer, hvilke mål de sætter, og hvilke virkemidler de bruger i deres arbejde med bevægelsesfremme. (2026)
Vi undersøger initiativet 'Morgen B.I.L. (Bevægelse Idræt Leg)' i Frederiksberg Kommune. Det giver børn i dagtilbud en aktiv start på dagen i samarbejde med foreningslivet. (2025)
Vi kortlægger kommunernes tværsektorielle samarbejde om bevægelse, og viser hvorfor relationer, mening og prioritering er afgørende. (2025)
Artiklen undersøger, hvordan voksne deltager i fysisk aktivitet på tværs af hjem, arbejde, transport og fritid og hvordan mønstrene varierer afhængigt af social baggrund. (2025)
Skuffepolitik, skrivebordspolitik eller kompaspolitik? Undersøgelsen kortlægger, hvordan kommuner omsætter politiske mål for bevægelse til konkrete indsatser. (2025)
Undersøgelsen kortlægger det interne samarbejde mellem forvaltninger i landets kommuner med fokus på de 25 kommuner, der deltog i 'Bevæg dig for livet'. (2025)
Indvandrere og efterkommere er mindre fysisk aktive end majoriteten. Studiet viser, hvordan etnicitet og kontekst, bl.a. organiseringsform, påvirker deltagelse. (2025)
Artiklen kortlægger, hvilke faktorer der påvirker, om pendlere med korte eller lange afstande vælger cyklen – og hvor potentialet for mere cykling er størst. (2024)
Kortlægning af det komplekse samspil mellem sociale miljøfaktorer og muligheder for fysisk aktivitet i bymiljøet. (2024)
Studiet viser, hvordan store forandringer i livet – som jobskifte, forældreskab eller pension – påvirker vores motivation for og deltagelse i fysisk aktivitet.
Hvordan former hverdagen og livets overgange danskernes lyst til bevægelse? Et kvalitativt indblik i danskernes motivation for fysisk aktivitet. (2024)
En undersøgelse af deltagernes sociale baggrund, motiver og barrierer for at værere med i forskellige aktiviteter, samt en kortlægning af sammenfald mellem forskellige aktiviteters deltagere. (2024)
Studiet undersøger, hvordan voksne reagerer, når deres basale psykologiske behov for autonomi, kompetence og samhørighed ikke opfyldes eller undermineres. (2024)
Rapporten belyser, hvordan forskerne har anvendt aktivitetsmålere til at vurdere bevægelsesmønstre og stillesiddende adfærd hos undersøgelsens deltagere. (2024)
Undersøgelsen viser at udvalgte sociale grupper trods lav generel fysisk aktivitet deltager mere i udvalgte bevægelses- og organisationsformer, og diskuterer årsager hertil. (2024)
Studiet viser, hvordan vores oplevelse af frihed, kompetence og fællesskab varierer alt efter, om vi bevæger os i fritiden, på arbejdet, i hjemmet eller som transport. (2024)
Vi ved, at idræt og motion gavner helbredet. Men gælder det alle aktiviteter det i lige høj grad – og gælder det både fysisk og mentalt helbred? Det undersøger denne artikel.(2024)
Artiklen viser, at folks motiver for fysisk aktivitet varierer afhængigt af, hvilken type aktivitet man dyrker, samt som følge af en persons sociale baggrund. (2023)
Undersøgelsen giver ny viden om bevægelse hos personer med gigt, fibromyalgi og osteoporose med fokus på motivation, udfordringer og muligheder for fysisk aktivitet. (2023)
En national afdækning af, hvad der karakteriserer de unge og voksne danskere, som dyrker gadeidræt. (2023)
Studiet undersøger motiver for rekreativ gang og anvender en personcentreret, kortbaseret metode til at analysere gangadfærd og stedskvaliteter. (2023)
Studiet undersøger, om der opstår skævheder i, hvem der deltager, og om mennesker ændrer deres adfærd (Hawthorne-effekten), når deres fysiske aktivitet måles med aktivitetsmålere (accelerometre). (2023)
Publikationen fremlægger en række anbefalinger til, hvordan man kan fremme voksne danskeres fysiske bevægelse - baseret på analyserne i Danmark i Bevægelse. (2023)
Undersøgelsen viser, hvordan Covid-19-nedlukningen påvirkede voksnes fysiske aktivitet – og hvorfor nogle blev mindre aktive, mens andre blev mere. (2022)
10. november 2022 holdt Danmark i Bevægelse en konference om hovedresultaterne. Se præsentationer om mangfoldighed og ulighed i bevægelsesvaner og om motiver, barrierer og muligheder for bevægelse. (2022)
Hvad virker i bymiljøer? Undersøgelse peger på, at målrettede tiltag i gåzoner, cykelstier, parker og sportstilbud gør en forskel. (2022)
Rapporten undersøger cykling som en regelmæssig bevægelsesvane, brugt til både transport og fritid – fx at cykle til og fra arbejde i hverdagen. (2022)
Analysen ser på sammenhængen mellem bevægelse i hverdagen og selvvurderet fysisk og mentalt helbred. Fokus er også på antal aktiviteter i fritiden. (2022)
Rapporten belyser bevægelsesniveauet blandt 15-19-årige på ungdomsuddannelser, deres fritidsaktiviteter, motivation og barrierer for fysisk aktivitet. (2022)
Rapporten undersøger indvandrere og efterkommeres deltagelse i bevægelse, hvilke faktorer der påvirker det, samt forskelle på tværs af køn, alder og uddannelse. (2022)
Hverdagsfortællinger om bevægelsesvaner og motiver og barrierer for fysisk bevægelse i Grønland. (2022)
Analyse af hvilken betydning organiseret idræt og motion havde for det fysiske aktivitetsniveau i fritiden under Corona i 2020. (2021)
De væsentligste fakta om bevægelsesvanerne i hver enkelt kommune er her samlet i 98 kommunerapporter og 98 korte faktahæfter. (2021)
Der er store forskelle mellem kommunerne på borgernes bevægelsesvaner i fritiden. Alder, beskæftigelse og uddannelse spiller ind. (2021)
Covid-19 påvirkede danskernes bevægelse. Nogle blev mere aktive, andre mindre – især i organiseret idræt faldt det fysiske aktivitetsniveau. (2021)
Notatet viser, hvor ofte og hvorfor danskerne går ture. Næsten alle går, enten som transport eller fritid, men tempo, motiver og social baggrund varierer. (2021)
Rapporten viser, hvordan firmaidræt og kollegamotion påvirker sundhed og velvære, med forskelle på tværs af alder, køn, uddannelse og joblivets rolle. (2021)
Motiver og barrierer for fysisk aktivitet varierer med social baggrund – ny analyse peger på vigtige indsigter til målrettet sundhedsfremme. (2021)
Selv om mange personer med funktionsnedsættelser møder forskellige udfordringer, er de fysisk aktive på forskellig vis, viser denne undersøgelse. (2021)
Ny rapport viser, at næsten alle danskere bevæger sig – men aktivitetsniveau og motivation varierer på tværs af alder, køn og social baggrund. (2021)
Studiet udforsker, hvorfor og hvordan danskerne bevæger sig – motivation, muligheder og social baggrund kortlægges i en rapport og en tabelrapport. (2020)
Et kvalitativt forstudie om voksnes bevægelsesvaner, med fokus på motiver, barrierer og sociale faktorer i ’Danmark i Bevægelse’. (2020)