Læs og download:
Læs bladre-version: Bevægelsesvaner hos personer med gigtsygdomme.
Download PDF-version: Bevægelsesvaner hos personer med gigtsygdomme.
Hvad handler undersøgelsen om?
Rapporten giver indsigt i, hvor ofte og hvordan personer med gigt, fibromyalgi og osteoporose er fysisk aktive, samt hvilke motiver, muligheder og barrierer, der påvirker deres deltagelse i motion, idræt og andre bevægelsesaktiviteter. En viden, som kan danne baggrund for initiativer, der søger at fremme bevægelse blandt personer med gigtsygdomme.
Rapporten trækker på nationale og internationale studier af bevægelsesvaner hos personer med gigtsygdomme samt på data fra Danmark i Bevægelse, den hidtil største undersøgelse af, hvordan og hvorfor vi bevæger os.
Hovedkonklusioner:
- Flere personer med gigt, fibromyalgi og osteoporose har et fysisk anstrengende arbejde og er bevægelsesaktive i hjemmet sammenlignet med alle danskere.
- Færre personer med gigt, fibromyalgi og osteoporose er bevægelsesaktive i fritiden og som transport til og fra arbejde eller uddannelse og andre gøremål.
- Aktiviteter i vand er generelt mere udbredte blandt personer med gigt, fibromyalgi og osteoporose end blandt alle danskere, og særligt svømning og bassintræning er populært.
- Mange personer med gigtsygdomme ønsker at være mere fysisk aktive, men oplever kropslige barrierer og fysisk helbred som væsentlige hindringer.
- Aftenskoler har relativt stor succes med at tiltrække personer med gigt, fibromyalgi og osteoporose.
- Bevægelsesfremme hos personer med gigt, fibromyalgi og osteoporose kræver fokus på tilgængelige faciliteter og tilbud om populære aktiviteter som gåture, cykling, fitness, aktiviteter i vand og andre aktiviteter, der kan imødekomme kropslige barrierer.
Forfattere:
Zakarias Engell
Karsten Elmose-Østerlund
Kontakt:
Karsten Elmose-Østerlund, e-mail: kosterlund@health.sdu.dk
Udgivet: 2023
Støtte: Danmark i Bevægelse er støttet af Nordea-fonden. Analyserne i denne rapport er støttet økonomisk af Gigtforeningen.