Skip to main content
Danmark i Bevægelse

Videnskabelig artikel om motivation og basale psykologiske behov

Ung mand sidder og kigger på idrætsfolk - set fra ryggen

Læs publikationen:
Studiet er publiceret i det videnskabelige magasin Frontiers in Psychology: Exploring the process of restoring psychological needs after incidences of frustration and need unfulfillment.

Hvad handler studiet om?
Studiet bygger på 42 livshistorieinterviews med voksne og undersøger, hvad der sker, når vores grundlæggende psykologiske behov – behovet for autonomi, kompetence og samhørighed – enten ikke bliver opfyldt eller direkte undermineres. Med afsæt i selvbestemmelsesteorien analyserer studiet, hvordan mennesker reagerer på sådanne oplevelser og hvordan de genvinder motivationen eller stopper med at udføre aktiviteten.

Hovedkonklusioner

  • Reaktionen forløber typisk gennem fire sammenhængende faser: erkendelsen af, at noget ikke fungerer, oplevelsen af negative følelser, overvejelser om mulige handlemuligheder – og dernæst konkret handling.
  • Når undermineringen af de basale psykologiske behov skyldes ydre forhold, reagerer mennesker ofte med tilbagetrækning eller undgåelse af aktiviteten. Når behovene derimod blot ikke opfyldes, eller når undermineringen har indre årsager, ser man i højere grad en proaktiv respons, hvor der aktivt søges løsninger for at kunne fortsætte aktiviteten.
  • En klar sondring mellem underminering af basale psykologiske behov og manglende opfyldelse af dem giver en mere nuanceret forståelse af motivation og peger på, at forskellige situationer kræver forskellige former for støtte.

Udgivet: 2024

Forfattere:
Birgitte Westerskov Dalgas, Nikos Ntoumanis, Karsten Elmose-Østerlund og Thomas Bredahl.

Kontakt:
Birgitte Westerskov Dalgas, bwpedersen@health.sdu.dk.

Støtte:
Nordea-fonden.

Sidst opdateret: 13.07.2026