Bevægelsesvaner og selvvurderet helbred
Ny viden om sammenhængen mellem bevægelsesvaner og selvvurderet fysisk og selvvurderet mentalt helbred
Den store spørgeskemaundersøgelse i Danmark i Bevægelse omfattede bl.a. to spørgsmål om borgernes selvvurderede fysiske helbred og selvvurderede mentale helbred. Selvvurderet helbred, som er individets egen vurdering af sin generelle helbredstilstand, bruges ofte i større undersøgelser af befolkningens sundhedsmæssige tilstand, da undersøgelser har vist, at der er en stærk sammenhæng mellem dårligt selvvurderet helbred og en række mere objektive indikatorer på dårligt helbred (bl.a. kronisk sygdom, brug af medicin og sundhedsydelser og dødsfald). Flere studier har også påvist, at jo mere fysisk aktiv man er, jo større er sandsynligheden for et godt selvvurderet helbred. Vi ved imidlertid ikke ret meget om sammenhængen mellem forskellige former for fysisk bevægelse, bl.a. forskellige idræts- og motionsformer, og selvvurderet helbred. Vi ved heller ikke ret meget om, hvorvidt der er forskelle mellem selvvurderet fysisk helbred og selvvurderet mentalt helbred på sammenhængene med forskellige bevægelsesformer. Det har data fra spørgeskemaundersøgelsen i Danmark i Bevægelse imidlertid givet mulighed for at analysere.
Analyserne viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem at praktisere forskellige former for fysisk bevægelse og selvvurderet helbred. Det gælder for både vurderingen af den fysiske helbredstilstand og den mentale helbredstilstand, men sammenhængene er stærkest for den fysiske helbredstand. Sammenhængene varierer dog betydeligt mellem bevægelsesformer. Andelen, som vurderer det fysiske helbred som ’meget godt’, er størst blandt dem, som løber, og dernæst kommer bevægelsestyperne holdboldspil, aktiviteter på vand og gymnastik. Hvad angår det selvvurderede mentale helbred, er andelen, som vurderer det som ’meget godt’ størst blandt dem, som dyrker gymnastik, aktiviteter på vand, individuelle boldspil (tennis, badminton, golf mv.) samt aktiviteter i vand. Sammenhængen mellem at praktisere en bevægelsesform og den selvvurderede helbredstilstand afhænger af, hvor hyppigt den pågældende aktivitet praktiseres.
Analysen kan imidlertid ikke påvise, at de fundne sammenhænge mellem at praktisere forskellige former for fysisk bevægelse og en positiv vurdering af den fysiske og den mentale helbredstand skyldes, at fysisk bevægelse fører til et bedre helbred. Sammenhængen kan også skyldes, at borgere med et godt helbred i højere grad har et fysisk og mentalt overskud til at være fysisk aktiv på forskellige måder og især har et overskud til at være det jævnligt. Sammenhængen skyldes givetvis en kombination af de to forklaringer. Derudover kan en god helbredstilstand være et resultat af flere års regelmæssig fysisk bevægelse. Det kan denne undersøgelse dog hverken bekræfte eller afkræfte, da bevægelsesvaner og helbredstilstand er undersøgt på samme tidspunkt.
Rapporten kan læses ved at trykke her