Personer med osteoporose kæmper med helbredet – men holder sig i gang

Knogleskørhed sætter tydelige begrænsninger for, hvordan man kan være fysisk aktiv. Mere end hver anden med osteoporose, hele 56 pct., oplever, at deres funktionsnedsættelse hæmmer dem i høj eller meget høj grad i forhold til at være fysisk aktive i fritiden.

Alligevel er 83 pct. af mennesker med knogleskørhed bevægelsesaktive. Det samme gælder 92 pct. af alle voksne danskere.

”Hos mennesker med knogleskørhed er der nogle andre aktiviteter i kalenderen end hos andre voksne,” fortæller projektleder Karsten Elmose-Østerlund fra Danmark i Bevægelse, der udføres af CISC på Syddansk Universitet og er støttet af Nordea-fonden. ”Motionsgymnastik, bassintræning og svømning er meget populære aktiviteter i fritiden. Desuden deltager hele 38 pct. i genoptræning eller rehabilitering.”

Ikke overraskende er det kun få med osteoporose, der løber eller dyrker boldspil, altså idrætsgrene, der belaster knoglerne. Kun 4 pct. løber, mens det samme gælder 24 pct. af alle voksne. Og kun 1 pct. dyrker holdboldspil, mens det gælder 8 pct. af alle voksne.

Opgørelsen stammer fra Danmark i Bevægelses undersøgelse fra 2020, som godt 163.000 voksne fra 15 år og op besvarede. Af dem angav 0,5 pct., 857 personer, at de havde osteoporose. Fire ud af fem var kvinder, og de fleste var over 60 år, nemlig otte ud af ti.

Bevægelsesvanerne hos personer med gigt, osteoporose eller fibromyalgi er beskrevet i analysen ’Bevægelsesvaner hos personer med gigtsygdomme’, som Danmark i Bevægelse udgav for Gigtforeningen i 2023.

Osteoporose: Flere skader og bekymringer

Undersøgelsen tegner et billede af, at mennesker med knogleskørhed lever med en række tydelige udfordringer:

• Mere end fire gange så mange deltager i genoptræning eller rehabilitering (38 pct. med osteoporose mod 9 pct. blandt alle voksne).
• Næsten fire gange så mange er bekymrede for at blive skadet (15 pct. mod 4 pct. blandt alle).
• Tre gange så mange er skadede, da de besvarer spørgeskemaet (29 pct. mod 10 pct. blandt alle voksne).
• Tre gange så mange vurderer, at de har et dårligt eller meget dårligt fysisk helbred (30 pct. mod 9 pct. blandt alle voksne).
• Halvanden gang flere vurderer, at de har et dårligt eller meget dårligt mentalt helbred (8 pct. mod 5 pct. blandt alle voksne).

Bevæger sig på andre måder

For personer med osteoporose er nogle af de mest udbredte typer af bevægelse i fritiden på ugentlig basis:

• Gå- og vandreture (65 pct. mod 74 pct. blandt alle voksne)
• ’Andre fysisk aktive fritidsaktiviteter’, dvs. håndværk, håndarbejde, mad og gastronomi, teater og scenekunst samt musikudøvelse (48 pct – som hos alle voksne)
• Genoptræning og rehabilitering (38 pct. mod 9 pct. blandt alle voksne)
• Fitness og fysisk træning (36 pct. mod 43 pct. blandt alle voksne)
• Cykling (23 pct. mod 37 pct. blandt alle voksne)
• Mental træning og smidighedstræning, f.eks. yoga eller pilates, er næsten lige så udbredt blandt personer med knogleskørhed (18 pct.) som blandt alle andre (19 pct.)

Ud over at personer med osteoporose er overrepræsenteret i alle former for genoptræning og rehabilitering, herunder både i kommunalt og privat regi, er der også to aktiviteter, hvor er de markant mere aktive:

• Motionsgymnastik dyrkes af 16 pct. af dem, der har osteoporose. Blandt voksne generelt gælder det 9 pct.
• Bassintræning dyrkes af 10 pct. af personer med osteoporose mod 2 pct af alle voksne.

Er mere aktive i aftenskoler

2 pct. af alle danskere benytter sig af aftenskolernes tilbud om bevægelse mindst en gang om ugen – og andelen er mere end dobbelt så stor blandt personer med knogleskørhed (5 pct.). Det hænger sandsynligvis sammen med, at aftenskoler udbyder hold med særligt hensyntagende undervisning.

I foreninger og i kommercielle fitnesscentre er mennesker med knogleskørhed ikke så hyppige gæster som andre voksne.

Det er også særligt for personer med osteoporose, at de ofte er sammen med andre end deres venner og familie, når de bevæger sig. Det generelle billede er, at voksne ofte enten er alene eller er sammen med venner og familie, når de er aktive i fritiden.

Skab stærkere overgange

Analysen peger på, at flere personer med knogleskørhed har et ønske om at være mere fysisk aktive i fritiden sammenlignet med alle danskere. Men oplevelsen af at være fysisk hæmmet står i vejen. Samtidig oplever relativt flere, at de ikke har de nødvendige færdigheder til at udføre en aktivitet (8 pct. mod 3 pct. blandt alle danskere).

Hvis man vil fremme bevægelse hos personer med knogleskørhed, skal man fokusere på kropslige barrierer, pointerer Karsten Elmose-Østerlund, der står bag analysen:

”Man kan med fordel tage hensyn til, at nogle personer med knogleskørhed kan være usikre på, hvad deres krop kan klare, og gøre det lettere at være med til de aktiviteter, der er mulige at udføre, selv om knoglerne ikke er så stærke,” siger han.

”Når næsten fire ud af ti personer med knogleskørhed går til genoptræning eller rehabilitering, bl.a. i kommunale tilbud, så er det vigtigt, at der skabes stærke overgange fra den kommunale træning til de gymnastikhold, svømmetilbud og andre bevægelsestilbud, der findes i nærområdet,” pointerer han.

”Ofte lægger kommunerne især kræfter i at skabe brobygning til foreningslivet, men analysen viser, at aftenskoler og kommercielle fitnesscentre også kan være med til at skabe mere bevægelse i livet for den store gruppe mennesker, der er ramt af knogleskørhed. Mange med knogleskørhed er allerede aktive på aftenskolehold og i kommercielle fitnesscentre, og begge organisationsformer tilbyder aktiviteter, der egner sig til netop denne gruppe,” siger han.

Personer med knogleskørhed kan med fordel orientere sig bredt, når de søger mod bevægelsesaktiviteter, de har lyst til at deltage i, opfordrer han. Der vil være gode og relevante tilbud i både foreninger, aftenskoler og kommercielle fitnesscentre.