Arbejdspladsen er en vigtig arena for motion – nu ved vi hvorfor

Da Danmark i Bevægelse i 2021 udgav resultaterne af den første store måling af danskernes bevægelsesvaner, ville Dansk Firmaidræt gerne tættere på en bestemt gruppe: Dem, der er i job.

”Vi ville vide mere om, hvilke aktiviteter der er efterspørgsel på ude på arbejdspladserne, og hvilke forhold der har betydning for, om folk deltager. Derfor bestilte vi rapporten ’Arbejdspladserne i Bevægelse’. Men der kom flere vigtige aspekter frem,” fortæller Merete Spangsberg Nielsen, chef for idræt, sundhed og partnerskaber hos Dansk Firmaidræt.

”Det viste sig nemlig, at firmamotion er mindre påvirket af socioøkonomiske forhold, end den generelle idrætsdeltagelse er. Det vil sige, at firmaidrætten favner bredere og får flere med i aktive fællesskaber end mange andre idrætstiltag. Den viden er vigtig, når man gerne vil have flere til at bevæge sig mere,” forklarer hun.

Læs om konklusionerne i rapporten hos Dansk Firmaidræt: Firmaidræt favner bredt og får flere med i aktive fællesskaber.

Firmamotion som strukturel forebyggelse

Det er vidt forskelligt, hvor meget og hvordan vi bevæger os, og den væsentligste årsag ligger i socioøkonomiske forhold; uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse, boligforhold mv. Det generelle billede er: Jo længere uddannelse, jo mere bevægelse i fritiden, viser Danmark i Bevægelses resultater.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at firmamotion er mindre påvirket af socioøkonomiske forhold, end den generelle idrætsdeltagelse er.

Årsagen til, at man i Danmark i Bevægelse kan zoome ind på en afgrænset gruppe af mennesker og se på netop deres bevægelsesvaner, er, at datamaterialet er enormt stort. Mere end 163.000 deltog i undersøgelsen i 2020. Det betyder, at der kan laves afgrænsede analyser på for eksempel aldersgrupper, særlige aktiviteter, personer med særlige sygdomme, geografi eller jobsituation.

Forebyggelse kan gå via arbejdspladsen

Dansk Firmaidræt har brugt rapporten ’Arbejdspladserne i Bevægelse’ i mange sammenhænge for at få udbredt motion på arbejdspladserne mere.

”Vi har fremlagt rapportens resultater på Christiansborg for regeringens Sundhedsudvalg og efterfølgende for Beskæftigelsesudvalget. Og vi har været i dialog med Sundhedsstyrelsen om, at den vigtige strukturelle forebyggelse går via arbejdspladserne, fordi vi her møder nogle af dem, der ikke er aktive i fritiden,” forklarer Merete Spangsberg Nielsen.

”Med et solidt datagrundlag står man stærkt. Rådgivningen får mere vægt. Det store datagrundlag i Danmark i Bevægelse betyder, at vi har kunnet få lavet nogle helt specifikke udtræk på vores felt. Det kan forhåbentlig hjælpe med til, at alle arbejdspladser får motionstiltag, så det bliver sjovere og sundere at gå på arbejde,” tilføjer hun.

Særlig satsning får flere med

Danmark i Bevægelses data indgik også i ansøgningen bag projektet ’Sammen om kollegaer i bevægelse’, et tre-årigt projekt, som TrygFonden har doneret 5,8 mio. kr. til. Målet er at knække koden til, hvordan langt flere kommer til at bevæge sig og dyrke motion i arbejdstiden, og indtil nu er der mere end 30.000 deltagere, fortæller Merete Spangsberg Nielsen.

Men også internt i organisationen er der brug for viden. Indimellem oplever foreningerne, at der kan være konkurrence mellem dem, der arrangerer firmaidræt efter arbejdstid, og dem, der laver motion i arbejdstiden.

”Nu ved vi, at sådan hænger det ikke sammen. Vi får bare flere med, når motion og bevægelse foregår i arbejdstiden,” siger hun.

Unge på erhvervsskoler dyrker noget andet

Dansk Firmaidræt fik også lavet et andet udtræk i den store mængde data i Danmark i Bevægelse, nemlig om unge på forskellige ungdomsuddannelser. Det blev til rapporten ’Unge, uddannelse og bevægelsesvaner’.

”Vi har et særligt fokus på erhvervsuddannelserne, fordi de unge dér har kontakt med arbejdspladser tidligt via praktikforløb. Det er en uddannelsesform, hvor der ikke er det samme fokus på bevægelse som forebyggelse eller sundhedstiltag, som der er på de gymnasiale uddannelser,” forklarer Merete Spangsberg Nielsen.

Som forventet viste det sig, at unge på erhvervsuddannelser er mindre aktive end unge på andre uddannelser – undtagen i udelivsaktiviteter, jagt og fiskeri, hvor de er mere aktive. Det har siden fået Dansk Firmaidræt til at ændre på aktivitetsudbuddet til de unge, så der nu også er helt almindelige aktiviteter som gåture og rundbold på repertoiret.

Også mellem unge på forskellige gymnasiale uddannelser er der store forskelle på idræts- og motionsdeltagelsen, viste analysen.

Unge fik eget udvalg

Rapporten om unges bevægelsesvaner var en af anledningerne til, at bestyrelsen besluttede, at unges stemmer skulle inddrages mere. 

Så i 2023 blev der oprettet et ungeudvalg direkte under bestyrelsen i Dansk Firmaidræt i forsøget på at få de unges stemmer tættere på den strategiske ledelse. Det er et udvalg med mange aktiviteter - de har bl.a. bidraget med Demokratifitness, og de rådgiver foreninger om, hvordan de kan lave motion og bevægelse for unge, som får flere med.