Hvorfor påvirker socioøkonomi børns bevægelse?

Socioøkonomi er den væsentligste faktor bag, at nogle mennesker bevæger sig mere end andre i hverdagen. Uddannelsesniveau og indkomst trækker spor i livsstilen, ikke bare hos de voksne, men også hos børnene i familien.

Børn i familier med kort uddannelsesniveau er mindre aktive end børn i familier, hvor de voksne har lange uddannelser. Det resultat findes helt bredt i den internationale forskning i bevægelse, forklarer Karsten Elmose-Østerlund, projektleder på Danmark i Bevægelse, Syddansk Universitet.

”Men vi ved ikke ret meget fra forskningen om, hvorfor det er sådan. Hvad er det for nogle faktorer, der spiller ind? Det vil vi gerne blive klogere på, for så kan vi måske komme frem til nogle anbefalinger om, hvordan vi bedst kan understøtte børn i at blive mere aktive, også i familier uden et højt uddannelsesniveau,” fortæller han.

25.000 børn i familiedyader

Netop nu er spørgeskemaundersøgelsen i Danmark i Bevægelse sendt ud til mere end 550.000 danskere fra 3 år og op via digital post. Børn har modtaget spørgeskemaet via en forælders digitale postkasse. Svarene vil tegne et detaljeret billede af, hvordan danskerne bevæger sig, hvor meget – og hvorfor.

Som en del af undersøgelsen har 25.000 tilfældigt udtrukne børn fået et spørgeskema, og det samme har en af deres forældre, som de bor sammen med. ’Familiedyader’, kalder forskerne denne gruppe, - en dyade er to personer, der har en relation til hinanden.

Ved at spørge både forælder og barn i samme familie om deres bevægelsesvaner i nogle særligt tilrettelagte spørgeskemaer, håber forskerne bag Danmark i Bevægelse at blive klogere på, hvad det er for en påvirkning, der – muligvis – sker.

”Vi ved fra det litteraturstudie, vi lavede som en af forberedelserne til undersøgelsen, at både forældrenes socioøkonomiske baggrund og deres valg af bevægelsesformer har betydning for barnets valg af bevægelsesformer. Men vi mangler viden om, hvordan forældre bedst understøtter deres børns bevægelse,” forklarer Karsten Elmose-Østerlund. Han fortsætter:

”Det er vigtigt, at vi får mange svar ind. Hvert eneste svar tæller. Det er derfor, vi har sat 14 pengepræmier på 10.000 kr på højkant blandt dem, der svarer. Så hvis du har fået spørgeskemaet, så håber vi, du vil tage dig tid. Målet er at skabe bedre muligheder for bevægelse for alle, både børn og voksne – uanset familiens socioøkonomiske status.”

Spørgsmål om opbakning

Der ligger et grundigt forarbejde bag udformningen af spørgeskemaerne. Spørgeskemaet til den voksne i hver dyade handler blandt andet om:

• forælderens eget forhold til at være aktiv,
• om forælderen forsøger at være en rollemodel for barnet,
• om han eller hun inddrager barnet i fysisk aktivitet,
• om forælderen støtter op ved fx at køre barnet til forskellige aktiviteter, og
• om forælderen køber det nødvendige udstyr til barnets bevægelsesaktiviteter
• om forælderen prøver at begrænse barnets stillesiddende tid, fx skærmtid.

Spørgeskemaet til barnet i hver dyade er udformet, så det så vidt muligt passer til barnets alder:

• De 3-5 år har fået et skema, der skal besvares af en forælder.
• Børn på 6-11 år har fået et andet skema, der i højere grad lægger op til en fælles samtale om bevægelse.
• De 12-14-årige har fået et tredje skema, som de selv skal udfylde – via forælderens digitale postkasse.

Spørgeskemaerne er bl.a. testet i skoleklasser.

Kan starte en god snak

”Nu har undersøgelsen kørt i et par uger, og vi har fået nogle henvendelser fra forældre, der fortæller, at spørgsmålene gav anledning til en god snak med barnet om, hvordan og hvor meget de bevæger sig i hverdagen,” fortæller Karsten Elmose-Østerlund.

”Ud over at vi gerne vil finde nogle forklaringer på de mønstre i bevægelsesvaner, som vi ser, så er skemaerne også udformet, så svarene kan sammenlignes med den internationale forskning på feltet,” fortæller han.

Spørgeskemaundersøgelsen varer frem til slutningen af november 2025 og er støttet af Nordea-fonden.