Fra indsigt til handling: Mere bevægelse i Danmark

’Kort-tegning’, kalder sundhedsforsker Jes Bak Sørensen projektet Danmark i Bevægelse. Ligesom i Middelalderen, da man tegnede kort over landene på kloden, tegner Danmark i Bevægelse detaljerede kort over, hvordan og hvor meget vi alle sammen bevæger os - både derhjemme og når vi er på arbejde eller i skole, når vi holder fri, og når vi transporterer os.

Jes Bak Sørensen er seniorforsker på Region Midtjyllands forskningsenhed DEFACTUM og arbejder med en anden af de store befolkningsundersøgelser, Den Nationale Sundhedsprofil.

”Hvis vi skal løfte folkesundheden og reducere social ulighed i sundhed, skal der sættes noget afgørende nyt i gang. Det, vi har gjort indtil nu, er ikke tilstrækkeligt, for vi har stadig stor ulighed i sundhed,” siger han.

”Hvis vi skal have flere i gang, skal der skabes nye måder at gøre tingene på, og derfor er det vigtigt at have data om, hvordan bevægelsesvanerne ser ud i dag, hvilke barrierer der er, og hvad folk ønsker mere af. Vi skal have kort at navigere efter, så vi kan designe relevante tiltag. Ellers famler vi i blinde,” siger han. ”Og disse kort skal indimellem opdateres.”

Mere end 550.000 bliver spurgt

Opdateringen sker lige nu: Fra 8. oktober 2025 sender Danmark i Bevægelse for anden gang spørgeskema ud til ca. hver 10. voksen, mere end 550.000 mennesker. Første gang var i efteråret 2020, hvor mere end 163.000 svarede. Spørgeskemaet lander i e-Boks, og børn fra 3-14 år bliver spurgt via en forælder. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Undersøgelsen laves som 98 undersøgelser, en for hver kommune. Det kræver virkelig mange svar – men opdelingen på kommuneplan gør undersøgelsen ekstra relevant for nogle af dem, der laver tiltag for at fremme bevægelse, nemlig kommunerne.

Det er en central vision for Danmark i Bevægelse, at resultaterne omsættes til handling i form af politikker, strategier og aktiviteter i kommuner og organisationer – og det er sket mange steder.

Et bredere syn på bevægelse

Danmark i Bevægelse er den første undersøgelse, der så struktureret og detaljeret sætter tal på al den bevægelse, vi foretager os i hverdagen. Ikke kun sport og motion, men også cykelturen til købmanden, gåturen efter aftensmaden, rengøring i boligen, vinterbadning, svømmehalsbesøg og leg med børnebørn.

Også på internationalt plan gør det brede blik på bevægelse undersøgelsen helt særlig. Jens Høyer-Kruse, der er en af fire projektledere bag Danmark i Bevægelse, fortæller:

”Vores forskerkolleger fra andre lande spærrer ofte øjnene op, når de hører, at vi inviterer hver 10. person i hele landet til at være med. Vi arbejder med meget store datasæt, og vi har mulighed for at koble vores data med andre databaser og registre. Det gør – også internationalt – undersøgelsen unik.”

De mange data har skabt et bredere blik for, at bevægelse er meget mere end sport og motion.

Mens lovgivningen især støtter idræt, der foregår i folkeoplysende foreninger, har man i mange kommuner fået blikket op for, at det kun er ca. hver tredje voksne, der er aktiv i en forening. Lige så mange træner i kommercielle fitnesscentre, og endnu flere træner derhjemme på egen hånd. Data har med andre ord sat fokus på, at bevægelse er så meget forskelligt.

Høje-Taastrup åbner for haller og det grønne

En af de kommuner, der har taget konsekvensen, er Høje-Taastrup. Her har man besluttet, at i stedet for at udvide eller bygge nye faciliteter, vil man bruge kræfterne på at skabe lettere adgang til de grønne områder og åbne idrætsanlæggene mere for alle, også dem, der ikke er medlem af en forening.

”Budskabet fra Danmark i Bevægelse om, at nye faciliteter ikke automatisk fører til flere aktive i foreningslivet, var en afgørende vigtig byggesten, da vi lavede vores facilitetsstrategi,” fortæller Stig Jørgensen, chef for folkeoplysning og idræt i Høje-Taastrup Kommune.

”Vi har ulighed i sundhed, og vi vil gerne have flere til at være mere aktive. Derfor har vi fulgt rådet om at gøre det lettere for alle borgere at bruge hallerne og de grønne områder,” siger han og tilføjer, at politikerne har besluttet, at der maksimalt må være 1 km fra alle boliger til et grønt område.

Læs mere her: Høje-Taastrup: Alle skal kunne bruge hallerne og det grønne

Tønder Kommune ændrer hallerne

I Tønder Kommune har man også fået mere fokus på al den bevægelse, som folk laver i hverdagen uden at være i en forening. Også her skal idrætsfaciliteterne åbnes mere for flere.

Kommunen dækker et stort areal, men er ret tyndt befolket, og derfor gav det mening, at man her kunne få data om bevægelsesvaner helt ned på skoledistrikter. Barriererne for, at flere kan være aktive, er nemlig forskellige fra lokalområde til lokalområde.

”Hallerne er jo bygget i en tid, hvor vi dyrkede håndbold og indendørs fodbold. Men vi har ikke så mange voksne fodboldspillere længere. Derimod er 71 pct. af de voksne aktive på egen hånd, og mange vil gerne være udenfor. Det kom bag på både embedsmænd og politikere, at det selvorganiserede er så stort,” fortæller specialkonsulent Ronni Echstrøm Hvidbjerg Rix fra Sundhed, Kultur og Frivillighed i Tønder Kommune.

Læs mere her: Tønder: Hallerne skal tilpasses, så flere kan bruge dem 

Arbejdspladser – en vigtig arena

Dansk Firmaidræt er en af de organisationer, der har brugt data fra Danmark i Bevægelse til at sætte mere fysisk aktivitet i gang ude på arbejdspladserne. Det viste sig nemlig, at firmaidræt er mindre påvirkelig af socioøkonomiske forhold end den generelle idrætsdeltagelse.

”Vi fik dokumentation for, at firmaidrætten favner bredere og får flere med i aktive fællesskaber end mange andre idrætstiltag. Den viden er vigtig, når man gerne vil have flere til at bevæge sig mere,” forklarer Merete Spangsberg Nielsen, chef for idræt, sundhed og partnerskaber hos Dansk Firmaidræt.

Resultaterne er bl.a. blevet fremlagt for regeringens Sundhedsudvalg og Beskæftigelsesudvalg og i en dialog med Sundhedsstyrelsen om, at den vigtige strukturelle forebyggelse skal tænkes ind via arbejdspladserne, netop fordi man her møder nogle af dem, der ikke er aktive i fritiden.

”Det store datagrundlag i Danmark i Bevægelse betyder, at vi kunne få lavet nogle helt specifikke udtræk på vores felt. Det kan forhåbentlig hjælpe med til, at alle arbejdspladser får motionstiltag, så det bliver sjovere og sundere at gå på arbejde,” tilføjer hun.

Læs mere: Arbejdspladsen er en vigtig arena for motion – nu ved vi hvorfor

Har fået et fundament af viden

Også hos Videnscenter om Handicap har man nærstuderet analyserne fra Danmark i Bevægelse. Den store mængde data med over 163.000 besvarelser betyder, at der kan sorteres helt ned på forskellige typer af handicap og funktionsnedsættelser. Det er grupper, som ofte bliver overset i andre undersøgelser.

”Vi har fået et nationalt fundament under vores arbejde,” siger Mie Maar Andersen, specialkonsulent i Videnscenter om Handicap.

”Analysen ’Bevægelsesvaner hos mennesker med funktionsnedsættelser’ (LINK) bekræftede vores oplevelser og erfaringer, nemlig at det er vanskeligt for nogle grupper at deltage i fællesskaber om bevægelse og idræt, men også at nogle faktisk gerne vil være mere aktive. Nu er der dokumentation, og kommuner, organisationer og Christiansborg er nødt til at lytte. Det giver os et stærkt fundament at arbejde ud fra, og en styrke til at kunne skabe forandringer,” forklarer hun.

Læs mere: Ny viden baner vej for mere bevægelse hos voksne med handicap

Vi skal være klogere

Ifølge Jes Bak Sørensen, sundhedsforsker, skal vi være klogere for at kunne gøre det bedre og få flere til at bevæge sig mere.

”Man kan ikke placere ansvaret for at få ’nok’ bevægelse i hverdagen hos den enkelte. For nogle grupper er det utroligt meget lettere at træffe sunde valg, end det er for andre,” siger han og fortsætter:

”Vi skal arbejde med strukturel forebyggelse på alle livets arenaer i en helt anden grad, end vi gør nu, og vi er nødt til at fokusere på den nederste del af pyramiden; de mindst aktive. Her er der virkelig noget at hente – i livskvalitet, mindre sygdom, og i flere leveår. Men det bøvlede ved fysisk aktivitet er jo, at det er så pissehårdt. Det kommer aldrig bare af sig selv.”