Skip to main content
DA / EN

DIAS Society of Fellows fremmer forskningsaktivitet, netværk og muligheder for at prøve kræfter med og dygtiggøre sig i ledelse. Det er samtidig et fællesskab for DIAS’ unge forskere, som skal sikre, at alle Fellows har adgang til vejledning og støtte og føler sig velkomne og integrerede i DIAS og på SDU.

Society of Fellows er selvstyrende og modtager funding til både akademiske og sociale aktiviteter. Initiativet blev lanceret i februar 2024.

Aktiviteter

Society of Fellows skal fremme læring blandt ligesindede, blandt andet gennem ugentlige frokostseminarer med fokus på forskning og karriereudvikling. Temaer i seminarrækken tæller blandt andet:

  • Forskningsformidling til bredere målgrupper
  • Ansøgninger og bevillinger
  • Besøg i hinandens forskningsmiljøer på SDU
  • Præsentationer fra og spørgerunder med gæsteforskere
  • At bo og arbejde som forsker i Danmark 

Derudover er Society of Fellows vært for forskellige sociale arrangementer.

Samspil med andre forskningsmiljøer på SDU

For yngre SDU-forskere uden eksisterede tilknytning til DIAS, tilbyder Society of Fellows et midlertidigt DIAS-fellowship på op til to semestre. Visiting Fellow-programmet giver forskere fra alle SDU’s fakulteter adgang til DIAS’ internationale forskernetværk og giver dem ressourcer til og træning i tværfaglig forskning.  Hvert år udvælges to Visiting Fellows fra hvert fakultet til en samlet gruppe på 10 personer. 

Læs mere om Visiting Fellow-programmet her.

Sidst opdateret: 22.01.2025