Skip to main content

Ugens tal: Mange erhvervsaktive danskere oplever symptomer på angst og depression

25.10.2023

Forekomsten af selvrapporterede mentale helbredssymptomer er udbredt blandt danskere i job, viser rapport.

Mens knap halvdelen af alle erhvervsaktive danskere har problemer med at sove, har en tredjedel symptomer på henholdsvis angst og depression. Det er en væsentligt stigning i forhold til 2013.

Det fremgår af en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der viser udviklingen i forekomsten af mental sundhed blandt erhvervsaktive i Danmark i alderen 18-75 år i perioden 2013-2021.

I samme periode er andelen, der har depressive symptomer, steget i perioden fra 25 procent til 34 procent, mens andelen med symptomer på angst er steget fra 21 til 29 procent.

Lav mental sundhed er forbundet med nedsat produktivitet, øget sygefravær og tidlig tilbagetrækning.

 

Vil du vide mere?

Ugens tal