Hver tredje dansker i job oplever symptomer på angst eller depression

Stress, depression, angst og søvnproblemer. Forekomsten af selvrapporterede mentale helbredssymptomer er udbredt og samtidig stigende blandt erhvervsaktive danskere. Og i nogle brancher er det værre end i andre.

Det fremgår af en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der viser udviklingen i forekomsten af mental sundhed blandt erhvervsaktive i Danmark i alderen 18-75 år i perioden 2013-2021.

For eksempel er andelen af erhvervsaktive danskere med selvrapporteret søvnbesvær steget fra 36 procent i 2013 til knap 46 procent i 2021. I samme periode er andelen, der har depressive symptomer, steget fra 25 procent til 34 procent, mens andelen med angst er steget fra 21 til 29 procent.

Ifølge professor Lau Caspar Thygesen, der har været med til at udarbejde rapporten, er det en bekymrende tendens, at næsten hver anden erhvervsaktive dansker oplever mentale helbredssymptomer.

”Lav mental sundhed er forbundet med nedsat produktivitet, øget sygefravær og tidlig tilbagetrækning og kan have store konsekvenser for den enkelte, virksomhederne og samfundet som helhed. Derfor er det selvfølgelig foruroligende, at en så stor andel erhvervsaktive oplever dårlig mental sundhed, og at andelen er stigende,” siger han.

Stigningen i forekomsten i perioden 2017-2021 kan dog ifølge Lau Caspar Thygesen være påvirket af COVID-19-pandemien, der med stor sandsynlighed har skabt usikkerhed omkring økonomi og utryghed i forhold til smitte, og som kan have påvirket befolkningens mentale sundhedstilstand.

”Dog er det vigtigt at understrege, at stigningen i forekomsten af selvrapporterede mentale sundhedssymptomer også ses før pandemien og også gør sig gældende i den generelle befolkning,” siger han.

Især unge og kvinder er udsat

Rapporten bygger på en kombination af selvrapporterede data over mentale helbredssymptomer samt registerdata over danskere, der er eller har været i behandling for angst, depression og søvnproblemer. 

Den viser blandt andet, at andelen, der oplever mentale helbredssymptomer, er størst blandt de 18-24-årige.

Der er også markante kønsforskelle. Kvinder er langt har langt højere forekomst end mænd. For eksempel rapporterer 35 procent blandt kvinder angstsymptomer i 2021, mens det gælder 23 procent blandt mænd.

Samtidig er der langt flere kvinder end mænd i behandling for henholdsvis depression, angst og søvnproblemer.

Derudover oplever flere offentligt ansatte mentale helbredssymptomer i forhold til ansatte i den private sektor. Og der er også forskel på, om man er fastansat eller ej. Forekomsten af mentale helbredssymptomer er højest blandt ansatte uden fast arbejdsplads, og generelt falder forekomsten, jo større virksomheden er.

Forekomsten er størst i hotelbranchen og sociale institutioner  

Rapporten viser også, hvilke brancher der er særligt udsatte.

For eksempel er forekomsten af mentale helbredssymptomer størst blandt ansatte i hotel- og restaurationsbranchen og ansatte på sociale institutioner, såsom daginstitutioner og plejehjem.

Samtidig er andelen, der er i behandling for depression, angst og søvnproblemer, størst blandt ansatte i sociale institutioner og i sundhedsvæsenet.

Ifølge Lau Caspar Thygesen kan disse fund afspejle demografiske forhold, idet flere kvinder er ansat i sociale institutioner og sundhedsvæsenet, ligesom hotel- og restaurationsbranchen beskæftiger mange unge mennesker.

Data i rapporten stammer blandt andet fra omkring 300.000 erhvervsaktive danskere, der har deltaget i Den Nationale Sundhedsprofil i enten 2013, 2017 og 2021.

Rapporten er finansieret af Velliv Foreningen.

Kontakt: Professor Lau Caspar Thygesen, tlf.: 6550 7771, e-mail: lct@sdu.dk, og videnskabelig assistent Siri Rosenkilde, tlf.: 6550 7767, e-mail: siro@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.