Skip to main content

Ugens tal: Drenge er lidt gladere for at gå i gymnasiet end piger, viser ny undersøgelse

28.09.2022

Ofte hører man, at drenge ikke passer nær så godt ind i skolesystemet som piger. Men ny undersøgelse viser, at lidt flere drenge end piger synes godt om at gå i gymnasiet.

Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har i den landsdækkende undersøgelse, Ung19, spurgt 27.000 unge på en gymnasial uddannelse om blandt andet deres skolegang, forhold til lærere og klassekammerater.

Her angiver 84 procent af drengene og 82 procent af pigerne, at de synes godt eller meget godt om at på deres gymnasium, mens 61 procent af drengene og 52 procent af piger svarer, at de kan få hjælp og støtte fra en lærer, hvis de har brug for det.

Der er også flere drenge – 89 procent – der synes, at sammenholdet i klassen er godt, i forhold til 82 procent af pigerne.

Men selvom drengene trives i lidt højere grad end pigerne, dropper de stadig oftere ud af gymnasiet. Og flere drenge end piger får ikke en ungdomsuddannelse.

Vil du vide mere?

Ugens tal