Ny rapport fastslår, at indkomst, uddannelse og afstand er afgørende for, hvem der bruger ydelser i det primære sundhedsvæsen.
Der er social og geografisk ulighed, når man ser på, hvem der bruger for eksempel praktiserende læge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog og kiropraktor.
Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
Blandt rapportens mange fund er, at personer med længere uddannelse eller højere indkomst bruger sundhedsydelser mere end personer med kortere uddannelse eller lavere indkomst, når man sammenligner personer med samme behov for en sundhedsydelse.
For eksempel er chancen for, at en kvinde med en videregående uddannelse går til fysioterapeut 50 procent større end for en kvinde med grundskole og med samme behov.
Blandt den rigeste del befolkningen er chancen for at gå til tandlæge mere end fire gange så stor som blandt den del af befolkningen, der har den laveste indkomst.
Når der tages højde for blandt andet uddannelse og indkomst, ses desuden, at personer med samme behov i mange tilfælde bruger sundhedsydelserne mere, når kørselsafstanden er kortere. For eksempel er chancen for at gå til psykolog 50 procent større blandt mænd med kort kørselsafstand end blandt mænd med lang kørselsafstand.
Rapporten viser samtidig, at personer med længere uddannelse eller højeste indkomst i gennemsnit har kortere kørselsafstand til de primære sundhedsydelser.
I rapporten har man kigget på adgang til og brug af følgende sundhedsaktører: Alment praktiserende læge, vagtlæge og akuttelefon, praktiserende tandlæge og tandplejer, fysioterapeut, psykolog og kiropraktor.
