Skip to main content
Center for Journalistik

Hold øje med siden. Den opdateres løbende med nye informationer om optagelsesprøven 2025.

  

Skriftlig optagelsesprøve på Journalistik

Den skriftlige optagelsesprøve finder sted lørdag den 5. april 2025 på Syddansk Universitet (SDU), Campusvej 55, 5230 Odense.

Vi glæder os til at se dig kl. 9.15 i auditorium U45, hvor Centerleder for Journalistik Peter Bro vil byde dig velkommen.

Du vil herefter gå til dit prøvelokale for registrering og opstilling af egen computer.

OBS: Overhold tidsplanen, da du ellers risikerer at blive afvist til prøven pga. for sent fremmøde.

 

Pogram for prøvens afvikling

Program Tidspunkter
Velkomst i auditorium U45 kl. 09.15-09.30
 Gå til prøvelokale  kl. 09.30-09.35
Registrering og opstilling af egen computer kl. 09.35-10.20
Dørene lukker og du skal sidde klar i lokalet kl. 10.20-10.30
Sprogtest (25 min.) kl. 10.30-10.55
Videnstest (25 min.) kl. 11.05-11.30
Frokostpause når alle er færdige med videnstesten kl. 11.30-12.30
Log på til analyseprøve og sid klar kl. 12.30-12.45
Analyseprøve (2,5 time) kl. 12.45-15.15

NB: Når dørerne lukker kl. 10.20, skal du blive i lokalet indtil kl. 11.45, hvor der er frokostpause.

Vi tager forbehold for forsinkelse i dagens program. 

 

Prøverne

Du skal igennem tre prøver som gennemføres i følgende rækkefølge:

  • Sprogtest 
  • Videnstest
  • Analyseprøve 

Sprogtest og analyseprøve skal skrives på dansk.

Du skal ikke benytte printer og må ikke anvende mere end én skærm. På prøvedagen vil der være adgang til IT-support. 

Hjælpemidler

  • Papir og skriveredskaber (blyant/kuglepen) er tilladt til alle prøver
  • Til analyseprøven må man anvende den indbyggede stavekontrol

Alle andre hjælpemidler er ikke tilladte – og det betragtes som snyd, hvis du anvender andre hjælpemidler. Du vil straks blive bortvist fra prøven og få afslag på din ansøgning. 

 

Sådan bliver du klar til optagelsesprøven 

Vi stiller tekniske krav, som skal være opfyldt for at deltage i prøven. Det er dit ansvar at sikre, at din computer lever op til kravene, og at du har installeret de nødvendige programmer og testet, at de virker.

Inden prøvedagen skal du have downloadet programmet Exam Monitor. Følg vejledningen til at installere programmet og teste adgangen til Exam Monitor:


Bemærk: Vælg UniTest, når du vælger "Home Institution".  Herefter skal du indtaste det brugernavn og kodeord, som du har fået oplyst på Optag.sdu.dk under "min info" og til sidst anvende DEMO som course ID. Husk, at du ikke skal bruge SDU-mail, selvom vejledningen angiver det.

 

Du skal vælge UniTest, når du vælger "Home Institution". Herefter skal du indtaste det brugernavn og kodeord, som du har fået oplyst på Optag.sdu.dk under "min info" og til sidst anvende DEMO som course ID.

  

 Efter velkomsten til Optagelsesprøven bliver du bedt om at starte Exam Monitor på din computer ved at indtaste en kode. Der udleveres to koder i alt, som skal anvendes til login til formiddagen og eftermiddagen.

NB: Da vi tidligere har oplevet problemer med enheder der kører McAfee Antivirus, opfordres alle til at fjerne denne software. 

Exam Monitor skal være tændt under hele prøven

Programmet tager løbende skærmbilleder af din computer, så eventuelle forsøg på snyd kan dokumenteres. Derfor skal Exam Monitor være tændt under hele prøvens varighed.

Alle tre prøver skal udfyldes og afleveres i SDUs e-læringssystem ”itslearning”. 

Det er muligt at tilgå og teste din adgang til itslearning onsdag d. 2. april 2025.

Vi anbefaler, at du tester din adgang til systemet inden prøvedagen.

 

For at teste din adgang til itslearning skal du gøre følgende:

Åbn siden sdu.itslearning.com

 

Ved ”Log in with itslearning” udfylder du "Username" og "Password". Bemærk, at du skal bruge dit brugernavn og den oprindelige adgangskode, som du har modtaget til Optag SDU, også selv om du selv har ændret den senere. 

Du kan finde din adgangskode på den kvitteringsmail, som du har fået på din ansøgning til SDU. 

Når du er logget ind, vil du på oversigten have adgang til et fag ved navn ”Journalistik Optag, forår 2025”.

Klik på faget, og du vil komme ind på selve prøvesiden. Her kan du finde information om prøven. Det er også her, at du skal starte prøven på selve prøvedagen. 

Optagelsesprøven er uden hjælpemidler, og det er ikke tilladt at kommunikere med de andre deltagere under prøverne.

Du må have følgende ved dit bord: 
  • Billedlegitimation (fx pas eller kørekort)
  • Papir og skriveredskaber (blyant/kuglepen) til at tage noter under prøven
  • Drikkelse
  • Mad

Du må ikke have følgende ved dit bord: 

  • Mobiltelefon, smartwatch eller andre elektroniske enheder (bortset fra din egen computer, som du skal bruge til prøven - husk at sætte strømforsyningen til computeren)
  • Du må ikke anvende mere end én skærm under optagelsesprøven eller benytte en printer
  • Ordbøger i bogform eller online version – det er kun tilladt at benytte den indbyggede stavekontrol til analyseopgaven
  • Lommeregner 

Snyder du ved at bruge hjælpemidler ud over de anførte, bortvises du fra prøven og får afslag på din ansøgning. 

Tekniske problemer og spørgsmål under prøven

  • Hvis du under prøven oplever tekniske problemer, så kontakt eksamensvagten. De kan tilkalde SDU IT, som vil hjælpe med problemet. 
  • Ønsker du at stille et spørgsmål under prøven, skal du kontakte eksamensvagten. Vær opmærksom på, at eksamensvagten ikke må svare på selve prøvens indhold. 
  • Finder du en fejl i en af prøvens tre delprøver, så kontakt eksamensvagten, hvorefter vi undersøger sagen nærmere - det er vigtigt, at du fortsætter din prøve undervejs. 

 

Eksamensvagten, som fører tilsyn under prøven, gennemgår også dette med dig, inden at prøven begynder. 

Husk at:

  • Medbringe billedlegitimation (fx pas eller kørekort) til registrering.
  • Tjekke hjemmefra hvilket prøvelokale du er tildelt. Du finder information om mødelokale i materialet, du har modtaget fra Optagelsen, SDU.
  • Medbringe computer, strømkabel og forlængerledning.
  • Medbringe mad og drikkevarer til prøven, eller benyt muligheden for at købe wraps, salater to-go, sandwiches og drikkevarer hos Nearby Coffee 2 mellem kl. 09.00 og 13.30.
  • Toiletbesøg er tilladt kortvarigt i følgeskab med en eksamensvagt.

 

Kontakt

IT-support inden prøven
Ring til SDU IT på tlf. 6550 2990.
Åbningstider: Hverdage mellem kl. 8.00-15.30, fredage kl. 8.00-15.00.

Faglige spørgsmål inden prøven
Skriv en mail til journalism@journalism.sdu.dk.

Spørgsmål til optagelse
Ring til SDU Optag på tlf. 6550 1051 eller skriv en mail optag@sdu.dk.

 

Der er ingen sygeprøve

Der er ingen sygeprøve for optagelsesprøven. Det er heller ikke muligt at deltage i online optagelsesprøve, hvis du føler dig sløj op til eller på dagen for optagelsesprøven. 

Hvis du ønsker at deltage online fra udlandet, skal du kontakte mail: optag@sdu.dk senest den 15. marts 2025 kl. 12.00.

Du skal vedhæfte dokumentation for, at du ikke befinder dig i Danmark på prøvedagen. Det kan eksempelvis være i form af flybilletter (både af-og hjemrejse), arbejdskontrakt eller lignende. 

NB: Man kan ikke deltage online, hvis man er i transit fra udland til Danmark, fx. i lufthavn. 

 

Transport

Der er gode muligheder for at finde frem til SDU Odense, auditorium U45, via cykel, letbane og bil. Vær opmærksom på følgende:

  1. Universitetet er stort, så kom i god tid.
    Se kortet over SDU Odense: kort til optagelsesprøven
    Brug evt. SDU Maps: maps.sdu.dk eller download app'en fra App Store eller Google Play.


  2. Kun visse indgange er åbne:
    Indgang 15 (Gydehutten N)
    Indgang F35 (Gydehutten S)
    Indgang K59 (Krogene Ø)
    Indgang S32 (Vangene V)
     

Vi har studerende ved indgangene til at guide dig, men læs den relevante vejledning nedenfor, så du kan finde frem på egen hånd.

Find vej i bil
Kommer du i bil, anbefaler vi, at du parkerer ved P2 eller P7. Du skal gå kortest tid efter ankomst, hvis du parkerer ved P2. Der er fri parkering og ingen registrering.

Rutevejledning til P2 og herefter til U45:

  • Find vej til P2
  • Vælg indgang K59 (Krogene Ø) og gå ad gangen 'Krogene'. Når du kommer til den brede gang Gydehutten, drejer du til venstre. U45 ligger på din venstre side for enden af Gydehutten.

Rutevejledning til P7 og herefter til U45:

  • Find vej til P7
  • Vælg indgang S32 (Vangene V) og gå ad gangen 'Vangene'. Når du kommer til den brede gang Gydehutten, drejer du til højre og går ned ad den brede gang Gydehutten. U45 ligger på din venstre side for enden af Gydehutten.

Find vej med letbanen
K
ommer du med offentlig transport, kører letbanen direkte til SDU fra Odense Banegårdcenter. Letbanestationen ligger på den side af Odense Banegård, som vender ud mod Kongens Have.

Vær opmærksom på følgende: 

  • Ankommer du til Odense på alm. DSB-billet, kan du køre videre til SDU på denne billet.
  • Ankommer du til Odense på Orange DSB-billet, skal du købe NY billet til letbanen. Brug rejsekort eller scan QR-kode for billetkøb (MobilePay) på letbanestationen.

Tjek letbanens køreplan og rejseplan for specifikke afgangstider.

Du skal stige af ved stoppet SDU University

Find vej fra stoppested til  indgang F35 (Gydehutten S). Gå herefter ind ad indgangen og find trappen indenfor og gå op ad den. U45 ligger på den anden side af gangen.

Find vej på cykel
Kommer du på cykel, anbefaler vi, at du parkerer din cykel ved indgang 15 (Gydehutten N). Gå ind ad indgangen og fortsæt ad den brede gang Gydehutten, indtil du ikke kan komme længere. U45 ligger på din venstre side for enden af Gydehutten.
 

 

Samtaler på Journalistik

Når du har afsluttet den skriftlige optagelsesprøve, vil dine prøvesvar blive anonymiseret og vurderet af Center for Journalistik. Du bliver inviteret til en samtale, hvis du går videre. 

Samtalerne  for bachelor- og kandidatuddannelsen afholdes onsdag den 14. maj og torsdag den 15. maj 2025 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense. 

Læs mere om samtalerne her for hhv. Cand.mag. og bachelor i Journalistik.

Vi tager forbehold for ændringer.
 

Sidst opdateret: 02.04.2025