Rygning er stadig den største risikofaktor for død og sygdom
I dag udkommer rapporten Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. Den viser, hvordan ni risikofaktorer belaster samfundet, sundhedsvæsenet og danskerne. Rygning er helt i ”top”, men også andre faktorer bidrager betydeligt til sygdomsbyrden.
Der er årligt omkring 16.000 ekstra antal dødsfald i Danmark blandt personer, der ryger eller har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget.
Det svarer til omkring 30 procent af alle dødsfald i den voksne danske befolkning. Og dét gør rygning til den risikofaktor, der fortsat fylder mest i den danske sygdomsbyrde.
Det fremgår af rapporten Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer, der udkommer i dag. Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen. Dens formål er at bidrage med viden om, hvad ni forskellige risikofaktorer betyder for dødelighed, kontakter til sundhedsvæsenet og fravær fra arbejdsmarkedet.
I rapporten bliver den ekstra byrde ved en given risikofaktor estimeret ved at sammenligne personer med og uden risikofaktoren – eksempelvis personer, der ryger eller har røget, med personer, der aldrig har røget.
”Rygning er den risikofaktor, der belaster samfundet, sundhedsvæsenet og borgerne mest. Hvis rygning helt blev fjernet fra den danske befolkning, ville mænd leve tre år og otte måneder længere og kvinder tre år og en måned længere,” siger professor Janne Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed.
Rygning er også den risikofaktor, der belaster mest i form af ekstra kontakter til sundhedsvæsenet og fravær fra arbejdsmarkedet.
Der er eksempelvis lige knap fire mio. ekstra sygedage årligt blandt personer, der ryger eller har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget. Det svarer til 17 procent af alle sygedage.
Stadig høj sygdomsbyrde relateret til rygning
Selvom andelen af danskere, der ryger, er faldet over de seneste årtier, kan effekten af dette fald endnu ikke ses på sygdomsbyrden. Rapportens førstefortatter, adjunkt Stine Schramm, forklarer, at der går mange år, før konsekvensen af rygning viser sig i form af sygdom og død.
Det gælder også personer, der tidligere har røget. Selvom man er stoppet med at ryge, har man stadig højere risiko for eksempelvis at dø før tid, hospitalsindlæggelse og sygedage.
Personer, der tidligere har røget, udgør 30 procent af den voksne befolkning.
”Den højeste risiko for død og andre byrdemål ses dog blandt personer, som ryger meget, det vil sige over 15 cigaretter om dagen. Resultaterne understrejer derfor, at det fortsat er vigtigt at forebygge, at unge begynder med at ryge, og at der er en stor sundhedsmæssig gevinst ved at stoppe med at ryge,” siger Stine Schramm.
Risikofaktorer som stillesiddende fritidsaktivitet og alkohol bidrager også med mange ekstra dødsfald – henholdsvis 4.600 og 2.500 ekstra dødsfald om året. I forhold til alkohol ses de ekstra dødsfald især hos mænd.
Figuren viser ekstra dødsfald relateret til de ni risikofaktorer:
Andre risikofaktorer bidrager også til sygdomsbyrden
De forskellige risikofaktorer belaster på forskellig måde. Eksempelvis bidrager svær overvægt og indikatorer for mistrivsel betydeligt, hvad angår kontakter til sundhedsvæsenet og fravær fra arbejdsmarkedet, forklarer Stine Schramm:
”Ser vi på kontakter til alment praktiserende læge, ligger rygning stadig i toppen, men andre risikofaktorer som svær overvægt og forskellige indikatorer for mistrivsel bidrager også betydeligt til sygdomsbyrden. Der er for eksempel årligt omkring 1,5 millioner ekstra lægekontakter for søvnbesvær, omkring 1,4 millioner ekstra kontakter for svær overvægt og omkring 1,3 millioner ekstra kontakter for lav score på den mentale helbredsskala.”
Stine Schramm understreger, at der kan være overlap mellem kategorierne, og at byrderne for hver risikofaktor dermed ikke kan lægges sammen. Eksempelvis kan samme person både have dårlig mental sundhed og søvnbesvær.
Figuren viser ekstra antal lægekontakter relateret til syv risikofaktorer:
(*Luftforurening og usundt kostmønster opgøres ikke for lægekontakter og vises derfor ikke her)
Social ulighed
Rapporten viser også, at sygdomsbyrden er socialt skævt fordelt i befolkningen, idet byrden for de enkelte risikofaktorer generelt er større for personer med kort uddannelse sammenlignet med personer med længere uddannelse.
For eksempel er der omkring 500.000 ekstra lægekontakter blandt personer med svær overvægt og kort uddannelse i forhold til personer med svær overvægt og lang uddannelse. Det kan omsættes til, at 37 procent af de ekstra lægekontakter for svær overvægt, kan forklares af social ulighed.
Rapporten bygger på data fra de nationale sygdomsregistre og befolkningsundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil.
Kontakt:
Professor Janne Tolstrup, tlf.: 6550 7735, e-mail: jest@sdu.dk og adjunkt Stine Schramm, tlf.: 6550 7737, e-mail: stis@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.