Flere skoler rykker mødetiden – nu skal erfaringerne undersøges
Stadig flere folkeskoler lader eleverne i udskolingen møde senere om morgenen. Nu undersøger forskere, hvor udbredt ordningen er, hvordan den implementeres, og hvordan den fungerer for skoler, elever og familier. Baggrunden er blandt andet, at teenagernes døgnrytme forskydes i puberteten, samtidig med at mange skoleelever får for lidt søvn.
Flere og flere folkeskoler indfører senere mødetid om morgenen for elever i 7.-9. klasse. Nogle steder begynder skoledagen klokken 8.30 eller 8.45, andre steder klokken 9.
Nu skal et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan det fungerer i praksis. I første omgang skal de kortlægge, hvor mange folkeskoler der har indført senere mødetid, og hvilke erfaringer skolerne har gjort sig.
”Vi belyser, hvordan senere mødetid fungerer, og hvilke erfaringer skolerne har gjort sig. Vi ser blandt andet på, hvordan beslutningen er blevet truffet, og på de organisatoriske forhold, der understøtter eller udfordrer implementeringen, herunder skemaplanlægning. Samtidig undersøger vi samarbejdet mellem de forskellige aktører, der er involveret – og på eventuelle forbehold blandt elever, forældre og personale," fortæller seniorforsker og projektleder Susan Andersen fra Statens Institut for Folkesundhed.
Teenagere får en senere døgnrytme
En af grundene til den stigende interesse for senere mødetider er, at døgnrytmen ændrer sig i puberteten. Teenagere får sværere ved at falde tidligt i søvn og har samtidig brug for at sove længere om morgenen.
Samtidig får mange unge for lidt søvn. Omkring to tredjedele af elever i 9. klasse angiver, at de sover mindre end otte timer om natten, hvilket er under Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
”I puberteten forskydes døgnrytmen, og det kan gøre det svært for teenagere både at falde i søvn tidligt og at vågne tidligt. Samtidig ved vi, at mange unge ikke får nok søvn. Derfor er senere mødetid blevet en måde at forsøge at tage højde for elevernes biologiske rytme og sikre, at eleverne er veludhvilede og mere motiverede, når skoledagen starter,” forklarer Susan Andersen.
Internationale studier peger på, at senere mødetid kan have positive effekter på blandt andet søvn, trivsel og skoleengagement. Eleverne sover mere, er friskere og mere engagerede i skolearbejdet. Men der mangler systematisk viden om, hvordan det ser ud i Danmark.
”De fleste eksisterende studier er fra USA, hvor skoledagen ofte starter kl. 7.00–7.30, og elever har lange busrejser især i landområder. Her udgør en ændring til kl. 8.00 eller 8.30 en stor strukturel ændring. Herhjemme er sådanne mødetider allerede almindelige, hvilket begrænser overførbarheden af internationale resultater. Derfor vil vi gerne blive klogere på de danske folkeskolers og elevers erfaringer,” siger Susan Andersen.
Elever og forældre inddrages
Forskerne vil ikke kun spørge skolerne, men også inddrage elever og forældre. For en senere skoledag kan påvirke hverdagen både for eleverne og deres familier.
Forskerne vil blandt andet undersøge, hvad eleverne bruger den ekstra tid om morgenen til, og hvordan den senere mødetid fungerer for familierne.
”Vi vil gerne forstå, hvordan eleverne bruger den ekstra tid om morgenen. Får de mere søvn, spiser de morgenmad, og har de bedre tid, eller bruger de nu aftenen på at være længere oppe, fordi de først skal møde senere? Og hvordan fungerer det for familierne, hvis forældrene for eksempel allerede er taget på arbejde, når eleverne skal op om morgenen og afsted,” siger Susan Andersen.
Alle folkeskoler, der har indført senere mødetid, bliver i det nye år kontaktet og inviteret til at deltage i undersøgelsen. Forskerne laver kvalitative interviews med forældre og elever, og så afholder de en række workshops. Her skal elever og fagpersoner både hver for sig og sammen blandt andet udvikle forslag til, hvordan man bedst understøtter unges søvn og trivsel i forbindelse med senere mødetid.
"Vi starter med at skabe et systematisk overblik over erfaringerne fra de skoler, der allerede har indført senere mødetid. På den måde kan vi blive klogere på, om indsatsen er gennemførlig i en dansk kontekst, og om der er grundlag for senere at udføre en evaluering af effekten," siger Susan Andersen.
Projektet er støttet af TrygFonden. Det gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) i samarbejde med Just Human og Gentofte Kommune.
Kontakt: Seniorforsker Susan Andersen, tlf.: 6550 7816, e-mail: suan@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.