Anbefalinger til rekruttering og fastholdelse af borgere i alkoholbehandling

Positiv og ikke-dømmende kommunikation om alkoholproblemer, personlig kontakt mellem borger og behandler, samt fleksibilitet i forhold til tid og sted for behandlingen.

Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra forskningsprojektet Overkanten.dk.

Projektets formål var at undersøge, om alkoholbehandling via skærm er lige så effektiv som fysisk fremmøde. Nu er anbefalingerne samlet på hjemmesiden her.

"Behandlingen via Overkanten.dk havde god effekt, når det kom til at få borgere tidligt i behandling og fastholde dem. Seks elementer bidrog især til projektets succes, og dem vil vi selvfølgelig gerne dele med kommuner og andre, der arbejder med alkoholbehandling og forebyggelse," fortæller professor Janne Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed.

I alt 356 borgere med et problematisk alkoholforbrug deltog i Overkanten.dk. De blev rekrutteret via sociale medier og tilfældigt delt i to grupper: Den ene gruppe blev tilbudt alkoholbehandling ved fysisk fremmøde, og den anden gruppe fik tilbudt alkoholbehandling via videokonference.

Efter et år viste resultaterne, at de to behandlingsformer var lige effektive til at reducere alkoholforbruget. Til gengæld var online alkoholbehandling bedre til at få borgere tidligere i behandling og fastholde dem.Kia Kejlskov Egan, projektleder og ph.d.-studerende, forklarer:

"En del af forklaringen skyldes, at onlineformatet giver fleksibilitet og er let at integrere i hverdagen. Det appellerer især til travle mennesker i job, og derudover kan man også lettere skjule, at man modtager behandling, når den foregår på en skærm, for eksempel i ens eget hjem, og man derfor ikke behøver tage til et ambulatorium."

Positiv kommunikation

I projektet blev der bevidst arbejdet med positiv kommunikation, hvor både behandlingen og dét at have et problematisk alkoholforbrug blev italesat på en anderledes måde.

"Vi talte for eksempel om rådgivning fremfor behandling og om gevinsterne ved at ændre alkoholvaner fremfor ulemperne ved ikke at gøre det. Det har vist sig at appellere til borgere med velfungerende liv, som måske ikke ser sig selv i en kommunikation, der er for problematiserende eller stigmatiserende," siger Kia Kejlskov Egan.

En anbefaling er også, at man i højere grad rækker ud til borgerne i starten og hjælper dem i gang, så det bliver lettere at starte behandlingen.

På hjemmesiden skulle borgerne for eksempel blot udfylde en simpel kontaktformular med deres mailadresse og telefonnummer.

"Derefter blev de hurtigt ringet op af en behandler med henblik på at aftale første behandlingssession. Hermed tog behandleren det meste af ansvaret for at få startet behandlingen. Og denne proaktive tilgang kan vi se også har virket," siger Kia Kejlskov Egan.

Forskningsprojektet er udført i samarbejde med Novaví, som stod for selve alkoholbehandlingen.

De seks anbefalinger er:

1. Positiv og ikke-dømmende kommunikation omkring alkoholproblemer og behandling i forbindelse med rekruttering af borgere. På projektets hjemmeside og i SoMe-annoncer var der fokus på fordelene ved at ændre vaner, og på at alkoholbehandling kan bestå af blot et par enkelte samtaler. Ordet ’behandling’ blev udskiftet med ’rådgivning’.
2. En indledende opsøgende indsats. Borgerne blev kun bedt om at angive få kontaktoplysninger på hjemmesiden og blev derefter ringet op af behandleren. Hermed påtog behandleren sig størstedelen af ansvaret for, at behandlingen kom i gang.
3. Personlig kontakt. Selvom alkoholbehandlingen foregik online, var den personlige relation mellem behandler og borger helt central for borgerne: De værdsatte den tillidsfulde og personlige dialog.
4. Fleksibilitet i forhold til tid og sted. Onlineformatet gjorde det muligt for borgerne at integrere behandlingen i deres hverdag i forhold til transport, travlhed, ønsker om diskretion, anonymitet med mere. Sessionerne kunne gennemføres hjemmefra, i bilen, på kontoret.
5. Fleksibilitet i forhold til kommunikationskanal. Sessionerne blev i udgangspunktet gennemført via videokonference, men kunne også gennemføres via telefon eller ved fysisk fremmøde. Denne fleksibilitet gjorde det muligt at gennemføre sessioner, selvom teknikken svigtede. Desuden var der mulighed for, at behandlingsforløb kunne starte via telefon, hvis borgeren fandt det overvældende eller grænseoverskridende at bruge video.
6. Fleksibilitet i forhold til varighed af sessioner og behandlingsforløb. De enkelte sessioner varede maksimalt én time, men kunne sagtens være kortere, hvis det passede borgeren bedre. Derudover var der ingen krav til varigheden af behandlingsforløbet som helhed, hvilket gav mulighed for forløb skræddersyet til den enkelte borger.

Kontakt:
Professor Janne Tolstrup, tlf.: 6550 7735, e-mail: jest@sdu.dk
Ph.d.-studerende og projektleder Kia Kejlskov Egan tlf.: 6550 7741, e-mail: kiae@sdu.dk    
Statens Institut for Folkesundhed, SDU.