De fleste skolebørn har det godt, men særligt de store piger har fået det værre

De fleste børn i 5.-9. klasse har det godt. De er sunde og raske, har gode relationer med venner og forældre og har i det store hele en positiv sundhedsadfærd.

Men der er også mange, som har usunde vaner, og som for eksempel drikker for meget alkohol, spiser usundt, er fysisk inaktive og sidder mange timer dagligt foran en skærm.

Derudover er der et stort mindretal, som mistrives og har mentale helbredsproblemer, og som føler sig ensomme eller stressede. Det gælder især piger i 9. klasse, hvor andelen, som har fået det værre, er steget markant gennem de senere år. 

Det fremgår af den landsdækkende rapport ”Skolebørnsundersøgelsen 2022” fra Statens Institut for Folkesundhed ved SDU.

Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år og bygger på spørgeskemadata.

I alt har 5.823 elever på 5., 7. og 9. klassetrin på skoler fra hele landet svaret på spørgsmål om deres helbred, trivsel og sundhedsadfærd.

Af rapporten fremgår det blandt andet: 

Særligt pigerne i 9. klasse trives ikke 

Generelt har et stort mindretal af pigerne og de ældste drenge mentale helbredsproblemer, men som nævnt er det især pigerne i 9. klasse, hvor andelen, der rapporterer om problemer, er størst.

For eksempel rapporterer kun 11 procent af pigerne i 9. klasse, at de har høj livstilfredshed. Det gælder 26 procent af drengene i 9. klasse. Til sammenligning har 19 procent af pigerne i 7.  klasse og 30 procent af pigerne i 5. klasse høj livstilfredshed.   

Der er også flere piger i 9. klasse i forhold til drenge generelt og de yngre piger, der har lavt selvværd og føler sig stressede, nervøse og ensomme. For eksempel af andelen, der føler sig nervøse næsten hver uge eller hyppigt, steget fra 23 til 59 procent fra 2010-2022.

En større andel af 9. klassespigerne er desuden hyppigt kede af det, har ofte hovedpine eller mavepine og svært ved at falde i søvn. 

Ifølge børnesundhedsforsker og leder af Skolebørnsundersøgelsen, Katrine Rich Madsen, er pigernes mentale helbredsproblemer blevet markant værre på flere af de indikatorer for mental sundhed, som belyses i undersøgelsen, siden sidste Skolebørnsundersøgelse i 2018:

”Generelt ser vi, at udviklingen i mental sundhed blandt begge køn går den forkerte vej, men blandt de ældste piger er særligt andelen med emotionelle symptomer som at være ked af det og nervøs steget virkelig meget fra 2010 til 2022. Det er meget bekymrende og kræver opmærksomhed og yderligere undersøgelser af, hvad der kan være på færde for pigerne,” siger hun.

Tydelig social ulighed

Rapporten viser også, at der ofte er en ganske stor social ulighed, som viser sig ved, at andelen af elever med helbredsproblemer stiger, jo kortere uddannelse deres forældre har. Således gælder det f.eks., at andelen med lavt selvvurderet helbred og lav livstilfredshed samt andelen, der føler sig tykke, eller som føler sig ensomme, stiger, jo kortere uddannelse forældrene har.

Det gælder også inden for sundhedsadfærd, fortæller Katrine Rich Madsen.

”Vi ser også, at andelen, der ryger, bruger e-cigaretter og snus, bruger skærm efter sengetid, sover dårligt og spiser usundt, stiger, jo kortere forældrenes uddannelse er. Og at der er social ulighed på så mange områder viser, hvor alvorligt og omfangsrigt problemet er, hvor tidligt i livet social ulighed starter, og hvor langt vi er fra at have løst det.”

Færre ryger, men flere drikker alkohol 

Skolebørnsundersøgelsen indeholder ikke kun dårlige nyheder. Hvad angår elevernes sundhedsadfærd er der på enkelte områder sket en positiv udvikling. For eksempel er af andelen af elever, som ryger dagligt, faldet stødt siden 90’erne og frem til 2022.

Samme positive udvikling ses blandt andelen af elever i 9. klasse, som har prøvet hash, hvor andelen er faldet over en 20-årig periode, dog med en mindre stigning for pigerne fra 2018-2022.

Derudover angiver næsten alle elever, som har haft samleje, at have brugt prævention ved det seneste.

Med andre typer sundhedsadfærd går det dog den forkerte vej.

”For eksempel er der igen en stigende andel, der drikker alkohol, blandt eleverne i 9. klasse, og det er fortsat kun cirka halvdelen af eleverne, som følger de officielle kostanbefalinger om at spise frugt og grønt hver dag. Desuden er andelen af elever, som hyppigt springer morgenmaden over, steget siden 2010 og særligt blandt pigerne,” siger Katrine Rich Madsen.

Flere elever er morgentrætte og bruger skærm efter sengetid

Rapporten viser samtidig, at cirka hver femte pige og hver sjette dreng sover dårligt eller uroligt om natten. Og cirka hver tredje dreng og pige føler sig trætte hver dag.

Andelen af morgentrætte elever er langt højere i dag end i 1980’erne og 1990’erne.

Samtidig ses det, at omkring 60 procent af elever i 9. klasse bruger tid på deres skærm efter deres sengetid.

Mange børn bevæger sig for lidt

Mange børn er inaktive i løbet af dagen, og det gælder især for pigerne.

Der er flere piger end drenge, der aldrig får pulsen op eller sved på panden.

I alt laver 10 procent af pigerne aldrig hård fysisk aktivitet, mens det gælder seks procent af drengene.

I fritiden er det også drengene, der bevæger sig mest, forklarer lektor Mette Toftager, der forsker i fysisk aktivitet og er medforfatter på rapporten:

”Der er fortsat langt flere drenge end piger, som er fysisk aktive i fritiden, og det har desværre ikke ændret sig i de seneste 30 år. Men positivt er det, at en stor andel af både drenge og piger deltager i idrætsaktiviteter i fritiden.”

Henholdsvis 68 procent af pigerne og 74 procent af drengene går til organiseret idræt i fritiden.

Fakta om Skolebørnsundersøgelsen

Skolebørnsundersøgelsen bliver gennemført hvert fjerde år og beskriver helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt elever i 5., 7. og 9. klasse i Danmark. Undersøgelsen blev gennemført første gang i 1984, og i 2022 var det 11. gang. Det er derfor muligt at vise både den nuværende status på børns sundhed, men også følge udviklingen over næsten 40 år i de mange forskellige forhold, som beskriver børnenes sundhed og det, som former den, nemlig deres sociale relationer og skoleliv.

Dataindsamlingen til denne rapport blev gennemført fra februar til maj 2022, hvilket var kort tid efter anden bølge af COVID-19. Alle skoler i Danmark var åbne fra februar, og eleverne modtog undervisning på skolen, hvilket var en forudsætning for undersøgelsens gennemførelse. Men selvom samfundet var genåbnet og de fleste elever tilbage i skole, vil resultaterne i denne undersøgelse med stor sandsynlighed være præget af nedlukning og følgevirkningerne af COVID-19 i én eller anden grad.

Skolebørnsundersøgelsen udgør det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC), et samarbejde mellem internationale forskere og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Kontakt: Seniorforsker Katrine Rich Madsen, projektleder på Skolebørnsundersøgelsen. Tlf.: 2726 8968, e-mail: krma@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, lektor Mette Toftager, Institut for Idræt og biomekanik, SDU, tlf: 2627 3042, e-mail: mtoftager@health.sdu.dkog professor emeritus Bjørn Holstein, tlf.: 2342 4318, mail: bho@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.