Skip to main content

Der er gang i den i kommunerne

Den første kortlægning af gå-indsatser i hele landet viser, at mange kommuner bruger gåture i fællesskab til at fremme folkesundheden.

På med vandreskoene og ud i naturen.

Mange af landets kommuner tilbyder borgere over 40 år at komme ud og gå en tur i naturen i små eller større grupper.

Det sker som led i kommunernes arbejde med at fremme borgernes fysiske aktivitet, mentale sundhed og trivsel.

Det fremgår af en ny kortlægning, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Hjerteforeningen og TrygFonden.

Kortlægningen er blandt andet baseret på spørgeskemabesvarelser fra 68 ud af 98 inviterede kommuner, og det er første gang, at man har et nationalt   overblik over kommunernes gå-indsatser, og hvad der karakteriserer dem. 

”Resultaterne viser, at 97 procent af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, tilbyder gåture som en del af deres sundhedstilbud til voksne borgere. Indsatserne henvender sig bredt til alle over 40 år, der har lyst til at bevæge sig i fællesskab med andre. Derudover tilbydes de til specifikke målgrupper, såsom inaktive, kronikere, ældre og psykisk sårbare, eksempelvis som en del af et kommunalt behandlingsforløb,” fortæller Hannah Ahrensberg, akademisk medarbejder, der har været med til at udarbejde kortlægningen.

Indsatserne varierer

Indsatserne varierer meget i indhold, målgruppe, samarbejdspartnere, organisering, finansiering etc., men der er alligevel nogle overordnede tendenser.

Eksempelvis er det typisk sundhedsforvaltningerne, der har ledelsesansvaret i gå-indsatserne og står for finansiering og samarbejde med eksterne aktører.

Samtidig er det oftest eksterne samarbejdspartnere, såsom idrætsorganisationer eller lokale foreninger, der rekrutterer deltagere eller frivillige til indsatserne.

Fremmer implementering

Flere studier viser, at gåture er en velegnet indsats til at fremme fysisk aktivitet, som kan appellere på tværs af køn, alder og sociale grupper, og særligt blandt personer, som er mest stillesiddende eller har nedsat funktionsniveau.

Tilmed er gå-indsatser en omkostningseffektiv måde at øge fysisk aktivitet på for kommunerne.

Derfor peger kortlægningen endvidere på en række faktorer, som er vigtige, for at kommunerne lykkes med implementeringen og brobygning af indsatserne.

Det er blandt andet væsentligt, at der mellem kommune og eksterne aktører er en tydelig rollefordeling og opdeling af ansvarsområder. Kommunen kan med fordel give de eksterne aktører ejerskab over projektet og have tillid til deres ekspertise og faglighed.

Samtidig bør gå-indsatserne have en fast struktur og en vis genkendelighed, forklarer Hannah Ahrensberg:

”Hvis gå-gruppen mødes samme tid og sted i lokalområdet med de samme mennesker, fastholdes deltagerne ofte i de gode gå-vaner – også efter et endt rehabiliteringsforløb.”

Endvidere fordrer det sociale samvær og fællesskab i gå-indsatserne deltagerne til at møde op, da der er en vis forpligtelse og ansvar over for resten af gruppen.

”Oplevelsen af at være sammen om noget er derfor en grundlæggende faktor for fastholdelsen i gåturene,” siger Hannah Ahrensberg.

Kortlægningen tager afsæt i Hjerteforeningens projekt GÅ MED, hvis formål er at få flere danskere ud at gå i fællesskab med andre.

GÅ MED er en del af partnerskabet KOM MED mellem Hjerteforeningen og TrygFonden.

Kontakt: Akademisk medarbejder Hannah Ahrensberg, tlf.: 6550 7703, e-mail: hana@sdu.dk, forskningsleder og lektor Christina Bjørk Petersen: tlf.: 6550 7746, e-mail:chrb@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Vil du vide mere?

rapport

Redaktionen afsluttet: