Mindst 10 procent af børn og unge i Region Hovedstaden har psykiske problemer

De fleste danske børn og unge trives og har det godt, men en stor andel er ramt af mentale helbredsproblemer, psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom.

I en ny rapport, der belyser forekomsten af psykisk mistrivsel blandt børn og unge i Region Hovedstaden, fremgår det, at 10,8 procent af de unge i udskolingsalderen har mindst ét tegn på at mistrives. De kan eksempelvis ikke lide at gå i skole, har problemer med kammeraterne eller mistrives i hjemmet.

Rapporten, der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, viser også, at en stor andel børn og unge har en psykiatrisk diagnose.

”Næsten 12 procent af børn og unge i regionen er diagnosticeret med mindst én psykisk sygdom, inden de fylder 16 år. Det kan være ADHD, mental retardering eller en adfærds- eller en følelsesmæssig forstyrrelse, såsom angst, spiseforstyrrelse eller ODC,” fortæller rapportens hovedforfatter, videnskabelig assistent Lis Marie Pommerencke fra Statens Institut for Folkesundhed.

Vækker bekymring

Den store andel bekymrer børneforsker og forskningsleder Katrine Rich Madsen, der har været med til at udarbejde rapporten:

”Vores fund stemmer overens med andre danske undersøgelser, der desværre også viser, at en stor andel af børn og unge mistrives eller har en psykisk diagnose. Det er selvfølgelig bekymrende. Mistrivsel og psykiske problemer kan have alvorlige konsekvenser for det enkeltes barns hverdag og fremtidsmuligheder,” siger hun.

Data i rapporten bygger på sundhedsplejerskernes journaler fra de 17 kommuner i Region Hovedstaden, der indgår i samarbejdet Databasen Børns Sundhed, og omfatter 23.835 børn og unge.

Også nationale registerdata fra børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger indgår, hvilket gør det muligt i rapporten at undersøge sammenhænge mellem trivsel og udvikling tidligt i livet og senere diagnosticeret psykisk sygdom.

Mistrivsel fortsætter

Rapporten undersøger også, hvordan trivsel og udvikling i første leveår og i indskolingsalderen hænger sammen med både psykisk mistrivsel og psykisk sygdom i udskolingsalderen.

”Vi finder, at den mistrivsel, som sundhedsplejerskerne ser i indskolingsalderen, i nogle tilfælde forfølger børnene helt til udskolingsalderen eller udvikler sig til egentlig psykisk sygdom, inden de fylder 16 år,” siger Katrine Rich Madsen.

Eksempelvis viser rapporten, at børn, der i indskolingsalderen har problemer i forholdet til jævnaldrende, har firedobbelt øget risiko for at blive diagnosticeret med en senere psykisk udviklingsforstyrrelse sammenlignet med børn, der ikke har problemer i forholdet til jævnaldrende.

Samtidig har børn med lav skoletrivsel i indskolingen øget risiko for stadig at mistrives i skolen i udskolingsalderen.

”Resultaterne viser, at sundhedsplejersken spiller en vigtig rolle i at opspore de børn, der ikke trives, og som er i risiko for senere psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom. Sundhedsplejersken møder barnet og dets familie i første leveår og ved ind- og udskolingsundersøgelsen og er derfor med til give de mest sårbare børn og deres familier den støtte og vejledning, der er nødvendig for at forebygge yderligere udvikling af psykisk mistrivsel og psykisk sygdom,” siger Katrine Rich Madsen og tilføjer:

”Denne viden om sundhedsplejerskernes store forebyggelsespotentiale kan forhåbentlig bruges til at sætte fokus på, at man skal systematisere og styrke indsatser til at sikre tidlig hjælp til sårbare børn og unge”.

Kontakt: Videnskabelig assistent Lis Marie Pommerencke, e-mail: limp@sdu.dk, tlf.: 6550 8660, og forskningsleder Katrine Rich Madsen, e-mail: krma@sdu.dk, tlf.: 6550 7719, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.