Fire ud af fem unge ønsker at droppe nikotinposerne
Selvom de små diskrete nikotinposer med høj nikotinstyrke efterhånden er blevet en udbredt vane blandt unge, ønsker langt størstedelen at lægge dem på hylden - og mere end halvdelen har forsøgt at stoppe. Det viser §RØG-undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed.
I alt ønsker 80 procent af de unge, der dagligt bruger nikotinposer, at stoppe. Det fremgår af §RØG-undersøgelsen, der bygger på svar fra over 10.000 unge i alderen 15 til 29 år.
Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen (54 procent) af de unge, der dagligt bruger nikotinposer, har forsøgt at stoppe i løbet af det seneste år.
Ifølge seniorforsker Lotus Sofie Bast, der arbejder med tobaks- og nikotinforebyggelse på Statens Institut for Folkesundhed, sender tallene et klart signal:
”De høje andele, der ønsker at stoppe, og som har forsøgt, siger mig, at vi står med en meget stor gruppe unge mennesker, der føler sig afhængige af nikotin, og som gerne vil ud af det. Men for mange er det svært at bryde afhængigheden, fordi nikotin er stærkt vanedannende.”
Undersøgelsen peger også på, at nikotinposer er dét produkt, de unge i højest grad føler sig afhængige af - endnu mere end cigaretter og e-cigaretter.
”Mange unge begynder at bruge nikotinposer uden at vide, hvad de reelt indeholder, og hvor stærkt afhængighedsskabende de er, og først når afhængigheden sætter ind, opdager de konsekvenserne, og så fanger bordet. Det er svært at komme ud af det igen,” siger Lotus Sofie Bast.
En afhængighed, der kan skjules
En del af forklaringen ligger ifølge Lotus Sofie Bast i nikotinposernes særlige karakter: De er nemme at skjule. Hvor cigaretter afgiver røg og lugt, kan nikotinposer bruges næsten overalt - til familiefødselsdag, i badet eller endda i sengen.
”Det er en grænseløs form for forbrug. Man kan tage en nikotinpose næsten uden, at nogen lægger mærke til det. Det skaber en konstant tilgængelighed, som gør det sværere at stoppe,” forklarer Lotus Sofie Bast og sammenligner det lidt med mobiltelefonen: Noget, der altid er lige ved hånden, og som man har vænnet sig til hyppigt at tage frem.
Hun påpeger, at det stiller særlige krav til, hvordan man hjælper unge ud af afhængigheden:
”Det kalder på endnu mere omfattende initiativer end dem, vi bruger ved cigaretter. Fordi tilgængeligheden er konstant og afhængigheden så stor, kan der være behov for endnu mere støtte under et stopforløb.”
Få søger hjælp
Selvom der i dag findes flere stoptilbud som f.eks. Stoplinjens BREAK-UP og Kræftens Bekæmpelses app Kvit, der er målrettet unge, viser §RØG-undersøgelsen, at meget få unge bruger hjælp, når de forsøger at stoppe med nikotinposer.
Blandt dem, der har forsøgt at stoppe med nikotinposer, har tre ud af fire forsøgt at stoppe uden nogen form for hjælp. Omkring 10 procent har fået støtte fra venner eller familie, mens under 1 procent har brugt nikotinplastre eller -tyggegummi, og 4 procent har benyttet en rygestop-app.
”Vi ved, at chancen for at lykkes med et nikotinstop bliver større, hvis man får støtte. Men alt for få får den hjælp, de har brug for. De rækker ikke ud, måske fordi de ikke ved, hvor de skal henvende sig, eller fordi de tror, at tilbud som for eksempel Stoplinjen kun er for folk, der ryger cigaretter, eller kun for ”rigtige voksne”, siger Lotus Sofie Bast.
Hun vurderer, at der ligger et stort potentiale i at informere de unge endnu mere om de eksisterende tilbud:
”Der findes faktisk tilbud, der kan hjælpe de unge mennesker, så de ikke skal igennem et nikotinstop alene. Derfor ligger der en opgave i at sørge for at hjælpe mange flere unge ind i stopforløb, som kan gøre dem nikotinfri.”
Fakta om §RØG-undersøgelsen
Undersøgelsen overvåger udviklingen i tobaks- og nikotinforbrug blandt børn og unge i Danmark fra 2020 til 2025. Den blev igangsat i forbindelse med, at regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i december 2019 indgik en aftale om en handleplan mod børn og unges rygning.
Den aktuelle undersøgelse er den sjette i rækken af §RØG-undersøgelser. Data blev indsamlet i efteråret 2024, hvor mange af de nye tiltag allerede er trådt i kraft.
Undersøgelsen udføres i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen og finansieres af TrygFonden.
Kontakt: Seniorforsker Lotus Sofie Bast, e-mail: loni@sdu.dk, e-mail: 28558008, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.