Social lighed i sundhed begynder tidligt i livet
Børn af forældre med kort uddannelse er dårligere stillet på en lang række sundhedsforhold – også når det gælder forebyggende indsatser som børnevaccinationer, viser ny rapport.
Social ulighed i sundhed begynder tidligt. Faktisk allerede før fødslen.
Det viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Rapporten, Social ulighed i sundhed og sygdom, dokumenterer, at børn af forældre med kort uddannelse er dårligere stillet end børn af forældre med lang uddannelse - både når det gælder risikoen for sygdom og dårlig trivsel. Og forskellene er ikke små.
Ifølge rapporten ses en social skævhed allerede ved fødslen. Antallet af dødfødsler er dobbelt så højt blandt mødre med kort uddannelse (6 ud af 1.000) som blandt mødre med lang uddannelse (3 ud af 1.000). Børn af forældre med kort uddannelse fødes også oftere for tidligt og med lav fødselsvægt, og færre fuldammes i minimum fire måneder.
Vacciner når ikke lige langt ud
En af de mest markante forskelle handler om børnevaccinationer. Her halter børn af kortuddannede forældre bagefter.
Som eksempel var det i 2021 64 procent af pigerne fra familier med kort uddannelse, der blev færdigvaccineret mod HPV, mens andelen var 85 procent blandt piger med forældre med lang uddannelse. Da HPV-vaccinen i 2019 også blev en del af det gratis vaccinationsprogram for drenge, blev uligheden også tydelig her: 69 procent af drengene med forældre med lang uddannelse var færdig vaccineret i 2021, mens det gjaldt 45 procent af drengene med kortuddannede forældre.
Også for de klassiske børnevacciner ses en skævhed: For eksempel er 85 procent af børnene i familier med kort uddannelse vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, mod 96 procent i familier med lang uddannelse. Samme mønster ses for børnevaccinationsprogrammet DiTekKiPol/hib, der beskytter mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio samt hib-infektion.
”Det er selvfølgelig bekymrende, at vaccinerne er skævt fordelt blandt børn,” siger adjunkt Thora Majlund Kjærulff, én af forskerne bag rapporten.
”Hvis ikke man vaccineres som barn, øges risikoen for at få sygdomme senere i livet. Det gælder for eksempel livmoderhalskræft, som HPV-vaccinen forebygger.”
Hun peger på, at barndommen er en afgørende periode for sundheden resten af livet.
”Det er meget problematisk, at vi ser så tydelige forskelle så tidligt. Vi ved, at ulighed i barndommen kan følge med videre i ungdoms- og voksenlivet.”
Tandsundhed og vægt
Vaccinationer er kun ét af de områder, hvor social baggrund viser sig tydeligt. Tandsundheden halter også blandt børn fra lavere socialgrupper. Når børnene fylder 15 år, har 72 procent af dem med forældre med lang uddannelse ingen huller i tænderne. Det gælder 47 procent af børnene fra familier med kort uddannelse.
Overvægt er et andet område med betydelige forskelle. Blandt børn af forældre i lav socialgruppe har 17 procent af pigerne og 19 procent af drengene overvægt eller svær overvægt. Det samme gælder kun 8 procent af pigerne og 11 procent af drengene i de højest placerede socialgrupper.
Piger er mere ensomme
Rapporten viser desuden, at social ulighed også præger børns trivsel – særligt blandt piger.
Blandt piger ses en tydelig sammenhæng mellem forældrenes sociale position og følelsen af ensomhed: Jo lavere socialgruppe, jo højere andel af piger, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme. Der er også en social skævhed i forhold til livstilfredshed og oplevet selvformåen – altså troen på, at man kan klare det, man sætter sig for.
For drengenes vedkommende er billedet mere sammensat. Her ses ikke den samme tydelige sociale ulighed i oplevet ensomhed og livstilfredshed.
Et komplekst billede
Ifølge Thora Majlund Kjærulff handler social ulighed blandt børn blandt andet om et komplekst sundhedssystem, opvækstvilkår og forældres kapacitet og ressourcer.
”Hvis man som forælder har mange ting at bokse med i hverdagen – måske egen sygdom, arbejdsløshed eller økonomisk usikkerhed – så kan forebyggelse nemt blive skubbet ned ad to-do-listen. Sundhedsvæsenet kan være kompliceret at finde rundt i, og det kan være svært at finde frem til, hvornår og hvordan man bestiller en tid til vaccination,” forklarer hun.
Hun understreger, at der allerede i dag er en indsats til at støtte sårbare familier via for eksempel sundhedsplejerskerne, men at der er brug for flere ressourcer.
”Det er vigtigt at kunne opspore sårbare familier og tilbyde den nødvendige støtte tidligt. Der er brug for indsatser, der er tilrettelagt, så de også når sårbare familier og ikke kun de veluddannede."
Rapporten viser også ulighed i sundhed blandt den voksne del af befolkningen på stor set alle undersøgte forhold. Det gælder inden for mental sundhed og psykiske lidelser, somatiske sygdomme og ulykker, sundhedsadfærd og arbejdsmiljø og kontakt til sundhedsvæsenet.
Rapporten bygger på data fra nationale registre og databaser samt spørgeskemaundersøgelser.
Kontakt: Adjunkt Thora Majlund Kjærulff, tlf.: 6550 7761, e-mail: thok@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.