Skip to main content

Social ulighed i sundhed og sygdom

07-04-2025
Den systematiske ulighed i sundhed mellem befolkningsgrupper opdelt efter uddannelse, erhverv eller indkomst opfattes som en etisk og politisk udfordring i mange lande, herunder Danmark. Den stigende ulighed i sundhed kan opfattes, som et resultat af en samfundsudvikling, som har skabt velstand og bedre sundhed for mange, mens andre ikke har haft samme gunstige udvikling og i stedet har oplevet øget sygelighed.
 
Denne rapport viser, at der fortsat er nogle grupper i befolkningen, der systematisk er mere syge end andre og oplever alvorligere konsekvenser af sygdom. I rapporten beskrives udviklingen i social ulighed over tid med udgangspunkt i perioden 2013-2021. Rapporten fungerer som et opslagsværk for fagfolk og kan bruges som grundlag for at tilrettelægge sundhedsindsatser, der skal mindske social ulighed i sundhed og sygdom. 

 

Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Mikkel Bukholt Nielsen, Michael Davidsen og Annette Kjær Ersbøll