USA-udmeldinger gør grønlændere bekymrede og utrygge
Den amerikanske præsidents udtalelser om at overtage Grønland har skabt utryghed i befolkningen og fået livskvaliteten til at falde markant. Samtidig oplever flere tegn på psykisk mistrivsel, viser en ny undersøgelse.
Undersøgelsen er gennemført i januar og februar i år af Center for Folkesundhed i Grønland i samarbejde med Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet. Den peger på, at et flertal af grønlænderne er påvirket af de amerikanske udmeldinger, og at langt flere end tidligere udviser symptomer på psykisk mistrivsel.
”Vi ser et markant dyk i befolkningens mentale sundhed og trivsel sammenlignet med tidligere undersøgelser. Alene i forhold til sidste år oplever langt flere nu dårlig psykisk trivsel og lavere livskvalitet,” siger professor Peter Bjerregaard fra Center for Folkesundhed i Grønland, en af forskerne bag undersøgelsen.
76 procent af befolkningen angiver, at de oplever et moderat eller højt niveau af bekymring i forbindelse med den amerikanske præsidents udtalelser om Grønland. 82 procent oplever, at bekymringerne påvirker deres hverdag. Samtidig udviser 31 procent symptomer på psykisk mistrivsel. Til sammenligning gjaldt det 7 procent i befolkningsundersøgelsen fra 2025.
Også den oplevede livskvalitet er faldet. I dag angiver 64 procent, at de har en høj livskvalitet – mod 84 procent sidste år.
Ifølge forskerne er resultaterne bekymrende, men ikke overraskende. Det fortæller forskningskoordinator Ingelise Olesen, Center for Folkesundhed i Grønland og Grønlands Universitet.
”Det er velkendt i Grønland, at USA’s udtalelser om at overtage kontrollen med landet skaber usikkerhed og utryghed. Det er en anspændt situation, som fylder meget i hverdagen og i medierne. Mange har allerede givet udtryk for deres bekymringer, så resultaterne bekræfter det billede, vi har set, og det indtryk, vi har haft,” siger hun.
En tiltagende diplomatisk konflikt
Undersøgelsen bygger på et online spørgeskema, som blev distribueret via sociale medier fra slutningen af januar til midten af februar. Perioden var præget af intens international opmærksomhed og en tiltagende diplomatisk konflikt mellem USA, Grønland og Danmark.
Den 21. januar 2026 kulminerede opmærksomheden ved World Economic Forum i Davos, hvor den amerikanske præsident fastholdt, at amerikansk kontrol over Grønland var nødvendig af sikkerhedspolitiske grunde – dog uden at ville anvende militær magt.
Det er dog ikke alle, der deler bekymringen. Hver fjerde grønlænder angiver, at de i mindre grad eller slet ikke er bekymrede. De fokuserer i stedet på at tænke positivt og foretage sig ting, der afleder tankerne.
Giver et øjebliksbillede
Alle personer i Grønland på 15 år og derover kunne udfylde spørgeskemaet. I alt deltog 308 personer. Flest svar kommer fra Nuuk, hvilket ifølge forskerne kan hænge sammen med større nærhed til de politiske og internationale begivenheder end på kysten. Alle kommuner og flere mindre bosteder er dog repræsenteret.
Ifølge Peter Bjerregaard giver undersøgelsen et sjældent øjebliksbillede af, hvordan en højspændt geopolitisk konflikt opleves helt tæt på.
”Den viser, hvor hurtigt bekymringer og usikkerhed kan sprede sig og påvirke mange menneskers hverdag,” siger han.
Resultaterne kan derfor ifølge Peter Bjerregaard være med til at kvalificere den offentlige debat om Grønland.
Kontakt:
Professor Peter Bjerregaard, e-mail: pb@sdu.dk, tlf.: 4012 7585, Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Forskningskoordinator Ingelise Olesen, e-mail: uniiole@uni.gl, tlf.: +299 564640, Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og Grønlands Universitet.