Skip to main content
Uge 8 2024

Hvordan forbedrer man trivslen blandt mennesker med flygtningebaggrund?

Borgere med flygtningebaggrund har markant dårligere mentalt helbred end den øvrige befolkning – og dét vil et nyt forskningsprojekt ændre på. Målet er at styrke modtagelsen af borgere med flygtningebaggrund og bekæmpe ulighed i mental sundhed.

Mennesker, der er flygtet fra deres hjemland, har markant dårligere mentalt helbred end den øvrige befolkning. De har for eksempel langt højere risiko for PTSD og depression, og i Danmark anslås det, at over 30 procent af borgere med flygtningebaggrund lever med traumer. 

Samtidig viser studier, at flygtninges dårlige mentale sundhed og helbred ikke udelukkende kan tilskrives traumatiske hændelser før eller under flugten, men også i høj grad kan udløses eller forstærkes af de oplevelser og levevilkår, de har i eksillandet.

Derfor er ph.d.-studerende Nanna Bjørnbak Christoffersen ved Statens Institut for Folkesundhed netop gået i gang med at undersøge, hvordan man bedre kan tage imod mennesker med flygtningebaggrund og sikre, at de får en god start i Danmark.

”Vi ved fra tidligere forskning, at mennesker, der kommer til et nyt land som flygtning, lever under en række vilkår, der kan påvirke deres mentale sundhed og trivsel negativt. Det handler for eksempel om de psykiske konsekvenser af at være blevet adskilt fra venner og familie i forbindelse med flugten, men det kan også være svære boligforhold i det nye land, økonomiske udfordringer, vanskeligheder ved at komme i beskæftigelse, tab af social status og mangel på social støtte,” forklarer Nanna Bjørnbak Christoffersen.

Mange oplever også racisme og diskrimination i det nye land, så ifølge Nanna Bjørnbak Christoffersen er der mange forskellige faktorer, der kan være svære og stressende for nytilkomne borgere.

”Vi har med en gruppe mennesker at gøre, der er væsentligt dårligere stillet end den øvrige befolkning. Derfor giver det god mening at undersøge, hvad de har af behov, når de bor her i landet, og hvordan det danske system i højere grad kan imødekomme disse behov. Dét kan forhåbentlig bidrage til højere livskvalitet og bedre mentalt helbred for den enkelte og familien, bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og mindre ulighed i mental sundhed.”

Oplevelser af den første tid

Nanna Bjørnbak Christoffersen skal blandt andet interviewe nytilkomne borgere med flygtningebaggrund og professionelle fra de forskellige sektorer, der er involveret i modtagelsen, integrationen og helbredsvurderingen af nytilkomne borgere. Desuden skal hun observere møder mellem borgere og professionelle.

Målgruppen er borgere, der er kommet til Danmark som flygtninge, og som inden for de seneste 1-2 år er blevet boligplaceret i Aalborg eller Københavns Kommune.

”Vi skal undersøge deres oplevelser af den første tid i en dansk kommune og hvilke forskelligartede behov, de har i forhold til deres mentale sundhed og trivsel. Jeg forestiller mig, at det vil være vigtigt for nytilkomne borgere at skabe et trygt hjem og få et socialt netværk. For nogle vil det også være vigtigt at komme i beskæftigelse og derigennem skabe en bedre økonomisk situation. Men det bliver spændende at udforske, hvad der egentlig fylder for folk i den allerførste tid i en dansk kommune. Det kan være, der er helt andre ting på spil.”

Projektet skal også belyse, hvordan sundhedsvæsen og kommuner forstår og arbejder med nytilkomne borgeres mentale sundhed, og hvordan borgerne oplever systemets forsøg på at imødekomme deres behov.

”Vi skal blandt andet afdække, hvilke vilkår kommunale medarbejdere har for at tilgodese borgernes behov. Nogle gange kan lovgivningen spænde ben for, at kommunale medarbejdere kan arbejde helhedsorienteret med borgere i udsatte positioner,” siger Nanna Bjørnbak Christoffersen.

Projektet støttes af Danmarks Frie Forskningsfond.

Nanna Bjørnbak Christoffersen hører gerne fra borgere, der er kommet til Danmark som flygtninge inden for de seneste par år og er blevet boligplaceret i enten Aalborg eller København. Mere information om projektet fås på dansk, engelsk, dari, sorani og arabisk.

Kontakt: Ph.d.-studerende Nanna Bjørnbak Christoffersen, e-mail: nbc@sdu.dk, tlf./WhatsApp: 6550 7291, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Vil du vide mere?

Studie

Redaktionen afsluttet: 21.02.2024